|
|
|||||||||||||||||||||||||||
 25 ud af 27 ræve skudt gennem seks år på Eskildsø i Roskilde Fjord var hanner.
Svend Nielsen, gennem de seneste seks år fast beboer på Eskildsø, der med sin udstrækning på 1,4 kvadratkilometer er den største ø i Roskilde Fjord, kan ikke se nogen logisk forklaring på fænomenet. Men fakta er ikke desto mindre, at ud af 27 ræve, han har skudt på øen, der siden 1996 har været aksen i et jagtfrit kerneområde, har 25 været hanner og kun to tæver.
- Den skæve kønsfordeling er den ene ting. Den anden er, at jeg ikke forstår, hvor rævene kommer fra, for i den tid jeg har boet på Eskildsø, har ræve ikke ynglet her. Tilbage er kun den mulighed, at de kommer hertil ved enten at svømme fra Hornsherred, eller de ved lavvande kommer fra Jyllinge-siden, siger Svend Nielsen, og føjer til, at ræve-invasionen først finder sted i sensommeren. På øen, der ejes af Struckmanns Naturfredningsfond efter kunstmaler Erick Struckmann, som var medstifter af Danmarks Naturfredningsforening og foreningens formand fra 1921-1960, findes én naturgrav, men den har ikke været i brug i den tid, Svend Nielsen har boet på øen.
Det første år, han boede på Eskildsø, videreførte han en tradition, hvorefter den lokale jagtforening blev inviteret på rævejagt der. Men succesen var til at få øje på, for på paraden lå kun to ræve. Der var skudt forbi til fem – skriver fem ræve. Svend Nielsen tog derefter sagen i egen hånd, og skød i den omhandlende sæson efterfølgende ni ræve. Sådan.
I 2005 og den korte tid, der er gået af 2006, har Svend Nielsen, som har tilladelse til at skyde ræve hele året, grundet Eskildsøs reservatstatus, skudt syv ræve. Heraf blev én skudt 27. december, men dagen derpå – altså 28. – skød han ikke mindre end tre ræve. Han bruger kun sin haglbøsse, og ofte skydes rævene nær huset, som han bor i, og det sker ofte ved, at han eller hans kone spotter en ræv uden for, tit tiltrukket af hønsene i hønsegården, hvorpå han smutter ud af bagdøren, og skyder den røde fribytter.
I skrivende stund (13. januar) er han vidende om, at der tilbage på den 138 hektar store ø er én ræv. Han har spottet den fra traktorens styrehus og håber nu, at der kommer lidt sne, så han kan spore og skyde den, så Eskildsø er rævefri, når vandfugle i foråret indtager øen for at yngle. Her yngler bl.a. mange gråænder. Skeænder yngler her også.
Desuden er Eskildsø er vigtig rastelokalitet. Ses kun på andefugle, så raster her i størrelsesordenen cirka 400 grågæs, 2.200 bramgæs, 2.100 gråænder og cirka 800 pibeænder. Mens der på øen blev drevet jagt, blev der i nogle sæsoner ofte skudt mange krikænder. Men jagtkapitlet erindres ikke af strandjægere med glæde, fordi den tidligere jagtlejer lå i evig krig med disse.
Eskildsø er desuden rig på kulturspor. Her er både stenalderen og klostertiden repræsenteret. Hvad det sidste angår, så ses på Eskildsø resterne af en kirke under Augustinerklostret, som i 1100-tallet blev flyttet til Æbelholt vest for Hillerød. På ruinen vokser nogle af de lægeurter, munkene indførte til øen, som årligt besøges af hen ved et par tusinde mennesker. Besøgende har adgang til at vandre af en afmærket rute på fire kilometer, der kan afkortes til to kilometer.
Overfart fra Selsø Østskov til Eskildsø kan eventuelt aftales med Svend Nielsen på tlf. 2927 3586. Større grupper har kun adgang til øen ved kontakt til Struckmannfonden v./ advokat Birthe Møller Nielsen, Voldbyvej 100, 8464 Galten.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||
