Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






10.000 kr. for krybskytters Hoved

Foto: Anders Bach

 

Godsejer Johan Koed Jørgensen der ejer Aakjær og Julianelyst godser ved Horsens er blevet godt og grundigt træt af at fremmede folk trænger ind på hans besiddelser og tolder ulovligt af råvildt bestanden.

 

 

Af Anders Bach 18.06.2005
anders@nyvraa.dk

 

Godsejer Johan Koed Jørgensen har udlovet en dusør på 10.000 kr. til den der afleverer en krybskytte eller kommer med oplysninger, der kan føre til pågribelse af en krybskytte.

 

Godsejeren skal nok videregive vedkommende til politiet bagefter. Han udtaler, at hvis det bliver i nærmeste fremtid så skal vedkommende nok forvente at komme til at give en hånd med at kalke bygningerne, som en lille forsmag på straffen, da godsarbejderne har ret travlt med bygningsvedligeholdelsen for tiden.

 

Inden for de sidste par år er der fundet en halv snes dyr på godsets jorder. Både efterladenskaber fra opbrækningen, og  for nylig blev der også fundet en buk, hvor bare hovedet var skåret af og resten af dyret efterladt.

 

Foto: Anders Bach

 

Hovedet er efterfølgende fundet efterladt ved det lokale gadekær. Så der er nok en der har fået lidt kolde fødder efter snakken er begyndt at køre i området udtaler godsejeren.

 

Den ulovlige jagt foregår både dag og nat med stor frækhed. Også selv om godsets jagtlejere selv er på jagt på stedet.  Også selv om der nu er spærret af med kæder på alle skovveje har det ingen synlig effekt.

 

Godset har tre jagtkonsortier, hvor der har været samarbejdet om en øget patruljering for at få indkredset krybskytterne.

 

Det har ikke hjulpet på problemet så nu skriver godsejeren gerne en check, da det jo er en del at jagtplejen og hans ansvar som godsejer, at  komme krybskytteriet til livs udtaler han.

 

Dusøren udbetales til den person, der kommer med oplysninger, som kan føre til pågribelse af krybskytten eller krybskytterne.

 

Man skal blot henvende sig til godsejeren selv eller godsinspektør Michael Houmann.

 

Se indslag fra TvNord

 

Læs også:

 

 


Modelfoto:
Wild-Life-Image.dk

Nyt forum
Ulovlig jagt
Det kan være endog særdeles vanskeligt at komme krybskytteri til livs. Uden både den rygende pistol og det nedlagte vildt kan bevisbyrden være utrolig vanskelig.

 

 

 




Nuværende situation
13 Okt 2008


Mest skyet
15°C
Solopgang 7:36 am
Solnedgang 6:14 pm