|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 Derved fås de anskydninger, der er sværest at eftersøge, siger schweisshundefører Jørgen Lang.
Jørgen Lang, Danmarks førende schweisshundefører med 1.260 positive eftersøgninger af anskudte og trafikkvæstede dyr bag sig, er ikke det mindste i tvivl: Træning af hans schweisshunde til at følge et spor på klovfært øger succesraten.
- Derved kan man finde nogle af de anskydninger, det er sværest at eftersøge, siger Jørgen Lang, og nævner som eksempler herpå, at hans hunde på klovfært i oktober fandt tre anskudte stykker råvildt ved eftersøgning over distancer på henholdsvis én, halvanden og tre en halv kilometer.
- Et stykke råvildt havde et overskudt løb. I dette tilfælde var det skudt over med hagl, og det er typisk, at sådan en anskydning ikke giver ret megen schweiss. Bare et enkelt stålhagl kan skyde et løb over. Det så man aldrig, mens det endnu var lovligt at skyde med blyhagl, siger Jørgen Lang.
Men hvor godt det end er, at schweisshunde trænes op til at kunne følge et spor på klovfært, så er det også behæftet med den begrænsning, at færten ikke er intakt i mere end fem-seks timer, efter dyret er anskudt. Og det vil i praksis sige, at anskydes et dyr om aftenen, så duer det ikke at foretage eftersøgning på klovfært næste morgen. Schweisshundeføreren skal med andre ord have tid til at springe til, når der er bud efter vedkommende. Desuden er eftersøgning på klovfært ofte meget tidskrævende.
Jørgen Lang udfører i gennemsnit 120 positive eftersøgninger om året. Sidste år toppede han dog med 154. Sidste år blev han 130 gange kaldt ud til eftersøgning af trafikkvæstede dyr. I 2005 har tallet taget et dyk til under 100. Jørgen Lang er ikke i tvivl om årsagen:
- Hvis ikke tv og dagspressen med jævne mellemrum bringer en reminder om, at bilister der påkører et dyr, bør ringe til Falck eller politiet, så de kan rekvirere en schweisshundefører, så er mange folk ikke opmærksomme på dette. Derfor vil antallet af anmeldelser om påkørte dyr også falde, mener Jørgen Lang.
- Mange påkørsler af dyr kunne undgås, hvis bilisterne tænkte sig mere om. Når en bilist har set et dyr krydse over vejen, så bør vedkommende vide, at man så skal bremse eller sætte farten ned, fordi det er stensikkert, at der kommer yderligere et eller to dyr, der skal over vejen, siger Jørgen Lang, der dog ikke har god erfaring med bilisters stedsans.
I et tilfælde i år var stedangivelsen for påkørsel af et dyr cirka 2,5 kilometer forkert. Og i et andet tilfælde drejede det sig om cirka fire kilometer. Bilisten, som havde påkørt det omhandlende stykke råvildt nær Sorø, havde til politiet oplyst, at påkørslen var sket udfor Næstvedvej 5. Da Jørgen Lang blev tilkaldt af politiet, ræsonnerede han, at det ikke kunne være udfor nr. 5, fordi påkørslen så ville være sket inde i Sorø by. Det viste sig da også, at påkørslen rettelig var sket et par hundrede meter fra Næstvedvej 55. Da Jørgen Lang lyste med sin stavlygte ind i en have, spottede han det trafikkvæstede dyr og satte omgående hundene på.
- I dette her tilfælde endte eftersøgningen alligevel positivt, men generelt set ville mange flere påkørte dyr blive fundet, hvis bilisterne blev bedre til at indprente sig det sted, hvor de har påkørt et dyr, mener Danmarks førende schweisshundefører.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
