|
Rævejægerens mekka
Privatfoto
Endnu en jagtsæson runder snart det skarpe hjørne, men for mit vedkommende har jagtåret ikke budt på meget af en af mine største lidenskaber – pürsch på ræv.
Af Jens Brodersen 31.01.2005
Det er en ganske almindelig tirsdag i slutningen af januar. Jeg er på vej hjem fra en dags revirpleje og runder et hjørne på vejen, får udsigt over en stor eng og der midt på engen sidder ikke mindre en tre ræve. Solen er gået ned og jeg nyder synet, irriteres dog over at jeg ikke er kommet nok af sted efter rævene i år.
Næste dags morgen er jeg atter på vej ud på reviret. Der er meget der skal laves og tiden er som altid for kort. Jeg kommer atter forbi engen og igen er rævene der. Det kilder mine jagtgener, men riflen ligger hjemme og det er godt det samme. Jeg når ikke meget arbejde før motorsaven giver op.
Det korte af det lange bliver, at jeg må tage hjem igen og reparere den ordentligt. Jeg hopper på traktoren og kører hjemad. Kort efter støder jeg på en stor rævehvalp, den suser af sted og forsvinder.
Inden længe ser jeg den næste ræv, der lusker rundt ved mosen. Jeg nyder synet og fristes igen af tanken om jagt. Det har sneet i et par dage og en klar frost har dækket området de sidste nætter – ideelt til rævejagt. Jeg fortsætter min færd, men forbavses kort efter markant.
I udkanten af en brakmark er der bevægelse, noget stort. Jeg standser traktoren. En kapitalhjort rejser sig fra sit sæde og står stille og esser. Det er mere end hvad mine jagtinstinkter kan tåle. Jeg sætter liv i traktoren – hjem! Kort efter ankomsten på den fædrene gård løber jeg ind efter min lillebrors riffel, finder magasinet og hopper ud i min bil.
Tilbage i mosen er hjorten dog forsvundet, jeg finder hurtigt sporene i sneen, men den er gået i den tætte mose, hvor jeg ikke har en chance for at følge den uhørt. Alt imens jeg står i hegnet og sunder mig kommer en ræv til syne i brakmarken, en stor krabat. '
Jeg må vente til den kommer ud, da brakmarken ikke hører til jagten. Ræven dukker op på den næste eng godt 250 meter fra mig. Jeg muser, men intet resultat. Langsomt pürscher jeg tættere på, men den har travlt og bevæger sig ustandseligt.
Heldet tilsmiler mig og den vender om, den er nu ude på godt 150 meter og løber langs et hegn. Jeg finder fast anlæg og muser igen, den stopper. Jeg lader kuglen gå, men til min store forbavselse ser jeg kuglen gå i jorden lige under ræven: jeg må have fejlbedømt afstanden. Den løber 10 meter og standser igen, jeg lader ikke chancen gå forbi og holder til igen, med korrektion forstås, ræven falder i skuddet.
Jeg lister tværs over engene og når til ræven, der er faldet ved en stor kanal. Det er en flot han ræv. Står og nyder synet og irriterer mig over ikke at have et kamera med så jeg kan dokumentere oplevelsen. Jeg forstyrres dog af lyde i et nærtliggende krat. Endnu en stor ræv kommer ud af krattet, mindre en hundrede meter fra mig, men igen på nabojagten.
Den løber fra mig, men op imod en anden del af mit revir. Her går det hele så helt ud af proportioner, for en hvalp kommer nu ud fra en lille beplantning på mit revir og løber langs engen, hvor den anden ræv befinder sig. Et større skue går i gang. Den gamle ræv befinder sig tydeligt ikke tilpas ved hvalpens tilstedeværelse og løfter halen og alle hårene på ryggen, et fantastisk syn.
Hvalpen lader ikke til at være synderligt optaget af dette. En stor fejl. Den gamle ræv farer i flint og ryger lige i totterne på hvalpen, en større scene udspiller sig ikke 100 meter fra mig, et fantastisk syn.
Hvalpen lærer lektien og løber af sted ind i krattet, hvor den anden ræv kom fra. Den store ræv løber videre. Her tilsmiler Diana mig på det groveste. Hvalpen standser ikke i krattet, men kommer ud på den eng, hvor jeg befinder mig. Den løber ganske kort og sagtner farten. Jeg muser og den standser – utroligt tænker jeg. Jeg løfter riflen og finder skydestokken. Hvalpen er igen i bevægelse. Jeg muser igen, den stopper og vender bredsiden til, jeg skyder og den falder. Jeg samler rævene op og tager tilbage. En utrolig spændende formiddagsjagt.
Det ender dog ikke her. Min lillebror ankommer samme aften på forældrenes residens. Vi bliver enige om, at vi næste morgen må ud og prøve det af igen. Det betyder en lille tur på 100 km for at hente min egen riffel i mit hjem, men hvad gør man ikke for en god jagt.
Jeg ringer til en gammel jagtkammerat, der er på barsel og inviterer til en morgen pürsch.
Torsdag morgen er over os, vi snakker kort planerne igennem og tager af sted. Allerede på vej ud på jagten ser vi en del råvildt, dejligt. Lillebror vil gerne ud på engene, hvor jeg dagen før har skudt rævene. Jeg vælger at pürsche i mosen, Søren tager højmarken og skoven.
Der går ikke længe før vi får kontakt med en ræv. Formentligt den store ræv fra dagen før. Den muser på den eng, hvor den dagen før sloges med hvalpen. Jeg sender lillebror af sted og samtidig tager ræven retning mod hans destination: godt tænker jeg.
Jeg står et øjeblik og følger de to, men min opmærksomhed fanges af bevægelse i sneen godt 400 meter ude. En hvalp løber over markerne. Jeg lister den i møde. Jeg mister dog kontakten med den og sætter farten op. Kort efter springer den ud på vejen, hvor jeg befinder mig. Jeg sætter mig i hug. Den er mindst 300 meter fra mig, men beslutter sig for at følge vejen og kommer nu lige imod mig.
Jeg sidder dårligt og forsøger at flytte mig, men ræven ser det og standser. Stille tænker jeg, stille, stille, stille… Min puls stiger. Hvalpen er til mit held dum og fortsætter. Scenariet gentager sig og jeg må erkende, at jeg ikke kan flytte mig. Hvalpen er nu under 100 meter fra mig og tydeligt urolig ved min tilstedeværelse midt på markvejen.
Den standser, min puls er ikke faldet i mellemtiden. Jeg får riflen listet til kinden og ræven fundet i kikkerten. Jeg tager nogle dybe indåndinger og falder lidt til ro. Ræven er tydeligt urolig og den flytter sig ustandseligt uden at tage øjnene fra mig. Endeligt stopper den kort. Den står frontalt mod mig, jeg skyder, ræven springer. Dog ikke fordi jeg træffer den, men jeg har været tæt på – den løber for livet og forsvinder, hvor den kom fra.
Jeg rejser mig irriteret. At skyde forbi er altid forfærdeligt og jeg gennemgår situationen i mit sind. Jeg slutter med at konkludere, at jeg har trukket skuddet og priser mig heldig, at jeg ikke anskød den.
Jeg vender nu tilbage til planen om at gå på mosen. Inden længe er jeg på sporet af endnu en ræv. Der er helt friske spor langs en af de små veje. Jeg vælger at følge efter den på trods af at vinden er dårlig.
Efter ganske få hundrede meter går sporet ind af en sidevej og ræven den står minsandten 60 meter inde af vejen. Den har ikke set mig, jeg lægger riflen i skydestokken, finder ræven i kikkerten og muser en enkelt gang. Ræven, der er stor, vender siden til – jeg finder bladet og lader kuglen gå.
Til min store forfærdelse ser jeg kuglen gå i sneen mindre end en meter fra ræven, der naturligvis springer fra stedet. Riflen går ikke som den skal – jeg raser stille i frustration over ikke at have bemærket det stød kikkerten har fået på et eller andet tidspunkt siden den sidste jagt.
Jeg vælger dog at gå videre og nyde den dejlige morgen. Jeg når ikke andet end 100 meter før ræven fra før kommer ud på vejen foran mig og står længe nok til at jeg kunne have afgivet skud. I stedet må jeg nyde den i al dens velmagt.
Resten af turen byder på endnu en ræv og 14 stykker råvildt. Jeg finder min lillebror, der ikke fik kontakt med den første ræv vi så, men i stedet havde set en anseelig mængde råvildt, deriblandt en abnorm buk, der allerede havde sat stærkt op.
Kort efter lyder der et skud, Søren! Jeg kører ud til området, hvor han befinder sig, også han har set en del ræve; 3 i alt – den ene dukker op bag ham alt imens han observerer to andre ræve. Den begår dog fejlen af at komme tæt nok på så han får øje på den. Den falder for en god kugle på 120 meter. Denne gang havde jeg sørget for også at have kameraet med.
To fantastiske morgener får en ende og jægerne tog alle hjem med gode oplevelser. Og ræve lader der til at være mange af i år. Med lidt held, når jeg at få riflen skudt ind og komme af sted en gang inden sæsonen er slut.
|
