Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Sydsjællandsk
skovpart blæst
tom for råvildt



wli.dk


Mistanken nager: Krybskytter kan også husere hos os, vurderer jagtlejer.

 

Af Henning Kørvel 19.12.2005
Journalist
hk(hos)netnatur.dk

 

Først var det galt i Saltø Storskov på Sydsjælland. En ny skytte, som passer jagten i skovparten for jagtlejerne, syntes, råvildtet var utryk over for hans bil, når han kørte rundt i reviret. I kombination med, at råvildtbestanden tilsyneladende var vigende, nagede mistanken om krybskytteri. Og på en drivjagt fandt man så beviset: Et rålam, forendt efter at være påskudt med salonriffel. Et fund, som omgående blev meldt til politiet.

 

På Saltø Gods er jagten lejet ud på yderligere to parter. En af disse omfatter Borgnakke Skov og et markareal med remiser og et andehul vest for skoven. Netnatur rettede spørgsmålet til en af lejerne af dette revir, Peder Hansen, om man har mistanke, om krybskytter også huserer her?

 

- Jeg må erkende, at vi ikke er ret flinke til at lukke leddet ind til skoven. Eventuelle krybskytter vil derfor nemt kunne køre ind og ud af den. Jeg kan ikke med sikkerhed fastslå, krybskytteri finder sted i vores revir. Men det er naturligvis underligt, at hvor vi på de første drivjagter i selve skoven i slutningen af oktober og begyndelsen af november så meget råvildt, ja, helt op til ni stykker i en såt, så er skoven i dag blæst for råvildt. Jeg har ikke tænkt på en sammenkædning med krybskytteri, før jeg i det lokale dagblad læste om krybskytteri i Saltø Storskov, siger Peder Hansen og slår samtidig fast, at på konsortiets markareal er råvildtbestanden normal.

 

I Borgnakke Skov, der nu er blæst for råvildt, plejer bestanden efter jagtlejernes mening at ligge på cirka 25 stykker. I forårets og sommerens bukkejagtsæson blev der i reviret, der breder sig ud over 242 tdr. land, skudt tre bukke. Endnu (16. december) er der ikke nedlagt råvildt i reviret i efteråret. Men ifølge Peder Hansen har konsortiet planlagt en trykjagt på råvildt i begyndelsen af januar. Det er dog også klart, at efter der er fundet tegn på krybskytteri i naboreviret, at så vil man i Borgnakke Skov også skærpe opmærksomheden og holde ekstra øje med eventuelle mistænkelige personer og biler.

 




Nuværende situation
30 Aug 2008


Godt
12°C
Solopgang 6:09 am
Solnedgang 8:10 pm