|
Sneppe double-double
Wildlife Image: Michael Sand
Inden for jagtens verden kan man købe sig til de fleste fornøjelser. Der er dog en ting, som man ikke kan købe sig til, nemlig en double til snepper og dermed optagelse i det prestigefyldte selskab i Dansk Sneppeklub
Af Michael Sand ms@netnatur.dk 09.01.2001
Udbud og efterspørgsel regulerer prisen, og på markedet for jagtdrømme er efterspørgslen mange gange større end udbuddet. Ønsker man at nedlægge en kapital kronhjort, en buk i medaljeklassen eller en klapjagtspost med fasaner i hobetal, er det alt sammen muligt, hvis man har pengene og er villig til at betale.
Paradoksalt nok er den måske mest eftertragtede jagtdrøm ikke til fals, nemlig drømmen om sneppedouble. End ikke den bedste skytte eller terrænplejer kan lede en gæst frem til en doublechance til skovsneppe. Chancen for sneppedoublen er der pludselig, og for langt de fleste er der virkelig tale om en once in a lifetime chance. Den kan opstå alle steder og kommer måske aldrig igen. I Danmark er kun 14 personer registreret med mere end en dokumenteret sneppedouble.
Måske derfor er en left and right til snepper særdeles eftertragtet. Så eftertragtet at man har oprettet en klub for dem, som har held og evner til at udnytte det sjældne øjeblik, hvor 2 snepper viser sig inden for haglbøssens rækkevidde på samme tid. Klubben hedder Dansk Sneppeklub, og vi har besøgt dens første og nuværende formand Søren Enggaard, som her fortæller om klubbens særprægede optagelsesritualer.
Wildlife Image: Michael Sand
Det hele startede den 28. december 1984, da 2 snepper lettede foran Søren Enggaard og en ruhåret hønsehund på ejendommen Fredenslund i Nordjylland. Søren Enggaard udnyttede chancen og dermed blev det nordjyske terræn atter rammen om en jagthistorisk begivenhed. I 1955 blev Danmarks største buk nemlig nedlagt på Fredenslund, og den legendariske buk blev først slået på point i 1994.
Med 2 varme snepper i hånden og de nødvendige og uvildige vidner var Søren Enggaard klar til det eksklusive selskab for sneppedubleanter i den hollandske Bols Snippen Club. Bols Snippen Club har siden 1949 fungeret som international database for jægere, som havde lykke og evner til at nedlægge en sneppe i en regulær double. Næsten 3.000 jægere er gennem tiden blevet registreret i databasen, og Søren Enggaard forventede naturligvis, at han nu skulle udødeliggøres som klubmedlem i det attraktive selskab. Men desværre erfarede den lykkelige sneppejæger, at den hollandske sneppeklub ikke længere eksisterede. Den blev ifølge bogen ”Sneppen - jagten og kulturen” nedlagt omkring 1983, da tilgangen af nye medlemmer blev fundet for beskeden.
Men året 1984 var et godt jagtår, hvor jagtlykken den 10. november slog ned i Lild Klitplantage. Her havde Halfdan Rasmussen også held med en double til de magiske vadefugle. Men også han måtte skuffende se i øjnene, at hans enestående bedrift ikke kunne registreres på en liste med ligestillede. Nu var der 2 skuffede danske sneppejægere, og dermed var der ikke langt fra ønske til ide og fra ide til handling. Dansk Sneppeklub begyndte at tage form.
Wildlife Image: Michael Sand
- Da vi begyndte at arbejde med ideen om Dansk Sneppeklub, var jeg formand for Aalborg Jægerklub, og faktisk opstod Dansk Sneppeklub i den lokale afdeling under daværende Dansk Jagtforening. Jeg udgjorde sammen med Palle Mørch og Bertel Bavngaard bestyrelsen i den nye klub, der fra stiftelsesåret 1984 kun talte 2 medlemmer.
Med hollandsk forbillede formulerede vi de retningslinier, som skulle gælde for Dansk Sneppeklub. Blandt andet blev vi enige om, at hændelsen skal attesteres af 2 uvildige vidner. At f.eks. far og søn kan bevidne doublen er ikke tilstrækkeligt. Det skal være 2 ikke familiære medlemmer, som dokumenterer, at der har været tale om en regulær ”left and right”, som englænderne kalder en double, hvor bøssen ikke tages fra skulderen mellem de 2 skud. Fjernes bøssen fra skulderen inden næste skud afgives, er der i traditionel forstand ikke tale om en double, selv om der skydes inden det afskudte patronhylster erstattes med en ny patron. Men snepperne skal ikke nødvendigvis nedlægges med side by side bøsse. Også ”over and under” og andre lovlige haglbøsser gælder som legitime redskaber i optagelsesritualet, fortæller Søren Enggaard, som har været formand for klubben i 17 år.
Wildlife Image: Michael Sand
– Vi kan naturligvis ikke udelukke, at enkelte jægere forsøger at snyde sig til optagelse i Dansk Sneppeklub. Men et udbredt problem er det absolut ikke. Jægeren snyder jo kun sig selv.
Alligevel gør vi naturligvis, hvad vi kan for at sikre os, at nye medlemmer vitterligt har leveret en reel double, da vi mener, det er vigtigt at bevare respekten omkring klubben og dens formål. Omvendt skal man ikke holde sig tilbage for at indsende sin beretningen af frygt for at blive mistænkeliggjort. Sådan arbejder vi ikke, og i langt de fleste tilfælde betvivler vi ikke oplevelsen. Til gengæld sker det, at vi må afvise personer, hvis det viser sig, at der ikke har været tale om en regulær double, fortæller formanden.
Wildlife Image: Michael Sand
- For at blive optaget i klubben skal man vedlægge en beskrivelse af hændelsesforløbet, og mange gør rigtig meget ud af beskrivelsen, siger Søren Enggaard, mens han bladrer i mappen med de mange, ofte illustrerede beretninger, han har modtaget fra medlemmerne. Nogle af oplevelserne er leveret på print, andre er skrevet på maskine, mens enkelte er leveret med mere eller mindre sirlig håndskrift.
- Indberetningerne er på mange måder spændende læsning. F.eks. kan vi se, at langt de fleste snepper dubleres i november og føromtalte double d. 28. december i stiftelsesåret 1984 er faktisk den eneste double, vi har registreret i julemåneden.
- Samtidig er det bemærkelsesværdig, at de fleste snepper dubleres under jagt med hund. Dette hænger også godt sammen med, at DMU’s vingeindsamling viser, at over 60% af de indsendte sneppevinger stammer fra fugle nedlagt under jagt med opsøgende hund, oplyser Søren Enggaard. Traditionelt har stående hunde været anvendt til jagt på snepper, men i takt med at spaniels er blevet mere og mere almindelige, opnår disse kortsøgende, stødende hunde også anerkendelse blandt jægere med terræn og mulighed for at jage snepper.
- Fugle, der stødes eller rejses af hunden, holder sig ofte tæt ved jorden, men kan baggrunden bag sneppen overskues, er det i mange situationer alligevel forsvarligt at afgive skud. Dette forklarer også, hvorfor forholdsvis mange har held med at dublere under jagt med hund.
Stik modsat forholder det sig på klap- og drivjagt, hvor lave skud i reglen er bandlyst. Dette gør det også meget vanskeligere at dublere, og selv om man under fællesjagt i skov og mose ofte ser mange fugle, bliver det sjældent til de helt store antal chancer. Desuden er doublechancen for de posterede poster næsten teoretisk, da fuglene ikke viser tilbøjelighed til at følges, når de letter og flygter fra såten, oplyser foreningens formand, som ud over fasanjagt desuden sætter særlig stor pris på bukkejagt samt jagt i udlandet. Navnlig værdsætter den nordjyske entreprenør bukkejagt i Skotland og jagt på det afrikanske kontinent
Wildlife Image: Michael Sand
Helt frem til 1972 måtte skovsnepper nedlægges om foråret, men allerede i 60’erne var doubler fra forårsjagten ikke gyldige som adgangsbillet til Bols Snippen Club.
Alt andet lige bød sneppens returtræk mod ynglepladserne på bedre vilkår for sneppejægere. Dels blev den udøvet i en jagtligt set stille periode, hvor der ikke blev drevet andre former for jagt. Det betød, at jægerne helt kunne hellige sig sneppejagten, når det skønnedes at der var sneppefald. Samtidig var der ofte adgang til en række terræner, som om efteråret blev skånet af hensyn til afholdelse af selskabsjagter. Op til 1972, hvor forårsjagten afgik ved loven, var der desuden mindre fokus på jagten i skov, mose og andre af sneppens opholdssteder. Råvildtet var ikke så talstærkt, som tilfældet er i dag, og f.eks. var de vildtfattige vestjyske plantager og klitterræner, som hører til de klassiske sneppeterræner, meget populære som sneppejagtsterræner. Forstyrrelsen selv ved hyppig sneppejagt blev ikke altid vægtet så tungt.
Holdningen i dag er anderledes, og det er nu de færreste jægere forundt at jage snepper, når de har tid og lyst. Sæsonens jagtdage er afsatte, og hvor flere er sammen om at dele jagtens glæder og udgifter, er det sjældent, at der levnes plads til fleksible sneppejægere og deres ofte stående jagthunde. For de fleste jægere blive snepper derfor primært nedlagt i forbindelse med andre former for jagt. Typisk i forbindelse med afholdelse af selskabsjagter. Dog kan driverne, som går igennem såterne, til tider udnytte chancen, når snepperne letter og dermed kan de snuse lidt til den klassiske sneppejagt med hund.
Wildlife Image: Michael Sand
Eftersom Dansk Sneppeklub opstod i 1984 og kun optager doubler efter denne periode, betyder det, at alle de nedlagte snepper, som har medført optagelse i klubben, er nedlagt under den danske efterårsjagt. Desuden optages kun danske medlemmer, og det er desuden et krav, at snepperne er nedlagt i Danmark.
Den britiske søsterorganisation fra 1984 kaldet ”Woodcook Club” tillader dog optagelse af udenlandske jægere, men også her er det et must, at snepperne er nedlagt under efterårsjagt. Doubler fra forårsjagten i de få europæiske lande, som stadig tillader forårsjagt, tæller ikke.
I dag har Danske Sneppeklub 72 medlemmer, men medlemstallet afviger med en ukendt faktor for det reelle antal jægere, som siden klubbens søsætning har dubleret snepper. Navnlig rendyrkede sneppejægere mangler ofte vidner, når de alene eller i selskab med en enkelt jagtkammerat rammes af jagtheldet og ser dunene drive fra 2 skudte snepper på samme tid.
Ligeledes kan det ikke udelukkes, at enkelte jægere ikke kender til klubben eller af en eller anden årsag ikke ønsker at bryste sig offentligt af bedriften. På internetmagasinet Netnatur.dk kan man se listen over de jægere, som med held og dygtighed har skudt genvej til en ærefuld plads i Dansk Jagthistorie.
|
