Amerikaneren, der blev dansk
Foto: Henning Kørvel
I år er det 100 år siden, en amerikansk trækpram kom til Langeland, og skabte en trend.
Det er næppe et jubilæum, der bliver fejret i Rudkøbing. For at kunne gøre det, skal man jo kende historien. Og den er intet mindre end utrolig, eftersom det i år er 100 år siden, Rudkøbingjægeren, konsul Alfred Nielsen, modtog en trækjagtpram fra USA. Afsenderen var en danskamerikaner ved navn Harald Brandt, som oprindelig hed Rasmussen.
Med prammen fulgte nogle lokkegæs. Og med brug af disse begyndte Alfred Nielsen at drive jagt på de fuglerige grunde i Sydfynske Øhav fra den amerikanske pram. Han og jagtkammeraten, der hed Nissen, anses for at være de første jægere på Langeland, som drev jagt fra pram. Hidtil havde stedets jægere drevet ande- og gåsejagt fra skydekasser, også kaldet skydebatterier.
Konsulen og jagtkammeraten brugte fortrinsvis amerikanerprammen, som den snart blev kaldt på Langeland, til knortegåsejagt om foråret. Og da andre Rudkøbingjægere så deres jagtresultater, og prammen var mere handy end skydekasser, blev den snart plagieret til den pramtype, som er kendt som Langelandsprammen.
Foto: Henning Kørvel
Blandt de første Rudkøbingjægere, som eftergjorde den, nævnes navne som Chr. Jensen og Georg Petersen. Sidstnævnte var skibsbygger i Rudkøbing. Men efterligningerne var ikke stringente, idet prammene blev bygget med en mere spids forstavn end amerikanerprammens. De fik også fladere agterparti, og blev i det hele taget gjort lavere og mindre end forbilledet. Hensigten var klar: At få prammene til at syne af mindst muligt i jagtsituationen.
Blandt de der senere, men dog relativ tidligt i forløbet byggede sig en Langelandspram, var afdøde Poul Breaum, der skød i tonsvis af ænder og gæs fra den. Han var professionel strandjæger i årene fra 1932-1936. I 1935 skød han og hans makker tilsammen 200 knortegæs og 700 hvinænder.
Foto: Henning Kørvel
Den legendariske lokkefuglemager “Urmageren”, der rettelig hed Martin Christensen, steg også på vognen, og byggede sig en Langelandspram i 1940’erne. Tidligere gik i Rudkøbing mange historier om denne usædvanlige persons strandjagt. Martin Christensen var pernittengryn, og hans lokkefugle skulle ligge på en bestemt måde. Det fortælles, at han ofte gik og rettede på dem og ikke var færdig med at arrangere lokkerne, før ande- eller gåsetrækket var ovre.
I 1970’erne fik Rudkøbingjægeren Hans Åge Mortensen fingre i Urmagerens Langelandspram. Den blev dissekeret og renoveret, og efter at Jagt- & Skovbrugsmuseet i Hørsholm havde takket nej til at modtage den fornemme trækpram, blev den plagieret og seriefremstillet i glasfiber. I dimensionerne 3,45 meter lang og 1,32 meter bred ligger den tæt på “Urmagerprammen”, og med en vægt på 55 kg er den oplagt noget mere handy end en tilsvarende Langelandspram af træ, der vejer 80-130 kg. Der findes dog næppe andet end nogle få overlevende træpramme, angiveligt belagt med glasfiber.
Med hvor der i 1970’erne til ind i 1980’erne var run på strandjagt og skydepramme af så at sige alle slags, så er produktionen af nye jagtpramme ude i dødvande. Det er således mange år siden, Skibby Cykler & Både, der ejer produktionsrettighederne, har solgt en Langelandspram, hvilket kan tolkes på den måde, at markedet er dækket, og potentialet til trækjagt dækker sig ind på brugtmarkedet.
Men det rokker dog ikke ved den kendsgerning, at den langelandske trækjagtspram har amerikanske aner. Tvivl synes der heller ikke at være om, at Rudkøbing er trækpramjagtens fødested. Derimod er dens udbredelse til det øvrige Sydfynske Øhav ukendt. Det er dog nagelfast, at der i Svendborg blev bygget trækjagtpramme omkring Første Verdenskrig. Selv om Svendborgpramme er lidt anderledes, så er der ingen tvivl om, at de er inspireret af “amerikanerprammen” fra Rudkøbing, som her 100 år senere stadig tegner pramjagten i Sydfynske Øhav. Om end på et lavere blus end før.
|
