Den sidste forlandsjagt
Henning Kørvel og Michael Sand: I værket “Ande- og gåsejagt” fortæller Herluf Jensen, Terpager, om den sidste forlandsjagt ved Vadehavets kyst.
Af Henning Kørvel og Michael Sand
På de forlandsarealer langs Vadehavet, hvor vandfuglejagt er tilladt, spiller tidevandsrytmen en stor rolle. På stigende vand følger svømmeænder vandet ind mod kysten, og hvis jagten skal krones med held, skal man derfor være på pletten, inden vandet begynder at stige, og ænder følger med indefter, understreger Herluf Jensen, Terpager nær Bramming, som siden midten af 1980’erne har drevet jagt på forlandsarealet fra Roborg syd for Esbjerg til Darum Sidedige, hvor jagten tilhører Sneum Sogns Jagtforening, Tjæreborg Sogns Jagtforening og Darum Sogns Jagtforening.
Forlandsjagten gælder specielt svømmeænder, karakteriseret ved gråænder og krikænder i starten af sæsonen, og fra oktober tager pibeænder over. Sommetider skydes også en del spidsænder. Jagten drives både morgen, aften og midt på dagen, og mulighederne for jagtbytte er størst på dage med vind fra enten syd eller sydvest.
Efter Herluf Jensens mening må det gerne blæse godt, men andetrækket er dog altid bedst den første dag, det blæser. Efterfølgende er det mere ændernes flytning med vandet indad, end blæst, der influerer på jagtheldet, som også kan opleves på dagtræk, blot vandet er stigende. Om dagen kan det efter Herluf Jensens mening imidlertid være sværere at skjule sig end om morgenen og aftenen, hvor mørket er til gunst for jægeren. Ved jagt om dagen kan man dog normalt skjule sig i huller i forlandet, dannet af havets bølger. Undertiden kan man også lave et skjul af tang, drevet ind på forlandet. Man kan naturligvis også etablere et skjul af et camouflagenet. Tidligere brugte Herluf Jensen et sådant, men gør det ikke længere, fordi han synes, den naturlige skjulmulighed rækker. Af den simple grund, det ikke er tilladt at udlægge lokkefugle i Vadehavet, fordi dette er reservat, bruger Herluf Jensen ikke lokkere. Selv om de naturligvis ville kunne øge udbyttet i nogle situationer, så kan jagten sagtens drives uden disse,, når hjemmearbejdet er gjort ordentligt, og man har nogen lunde styr på de trækruter, ænderne benytter henholdsvis morgen, middag og aften. Tidligere lå trækruterne nogen lunde fast, men efter etablering af Digesøen ved Sneum Sluse som følge af den orkanagtige storm i december1999, hvor man gravede klæg ud her til forstærkning af Vadehavsdiget, er andetrækket i området blevet mere diffust. Til gengæld er der takket være Digesøen, som er reservat, flere svømmeænder i området end før.
Digesøen er også skyld i, at gæs er kommet til. På forlandet skydes der således tit gæs, især grågæs, men ikke nødvendigvis først på sæsonen. Herluf Jensen oplevede nytårsaften 2002 at skyde to grågæs på forlandet, efter han i nogen tid havde observeret, hvor gæssene trak mellem fourageringstederne inde i land og stederne ude i Vadehavet, hvor de overnatter.
Lokalkendskab er alfa og omega for jagten på forlandet, og af erfaring ved Herluf Jensen også, at det i hård blæst også sker, at der fra forlandet kan skydes edderfugle, som af vinden presses ind over land, især når der er højvande. Bortset fra, at det nogle gange på en jagtsæson kan lade sig gøre at skyde edderfugle fra forlandet, så er det meget få dykandearter, der skydes derudover, men det sker dog, at der sporadisk skydes nogle få troldænder og hvinænder.
Jagtudøvelse på det forlandsareal, Herluf Jensen benytter, er betinget af, at man er medlem af en af de tre oven for nævnte lokale jagtforeninger. Især først på sæsonen benytter mange jægere sig af at jage på stedet. Op til en halv snes har Herluf Jensen registreret på én gang, men da foreningerne råder over forlandsarealer på en cirka fem kilometer lang strækning, er der ingen problemer i dette.
Alligevel begynder han gerne først at drive ande- og gåsejagt på forlandet i oktober, når pibeænderne er ankommet. Set over en sæson dominerer de jagtudbyttet sammen med krikænder, men da mange forhold, heriblandt tidevandsrytme og vindretning skal passe sammen, så spiller heldet også ind. Herluf Jensen synes, at hvis man på et træk skyder syv-otte ænder, så har man virkelig haft heldet med sig. Men mere normalt er det, at der på et træk skydes en-tre ænder.
Selv om jagt selvfølgelig handler om at få et udbytte, så giver det efter Herluf Jensens mening også udbytte, selvom han ikke har skudt noget, fordi man altid får fugle at se. Et andetræk, der ikke giver jagtudbytte, giver derfor altid udbytte på anden måde.
I henhold til en digelagsbeslutning må de tre nævnte jagtforeninger hver især udstede 30 jagtkort til forlandet. Priserne svinger. Sneums Jagtforening tager i 2003 500 kroner for et kort, der giver adgang til forlandsjagten, mens prisen for det samme kort i Tjæreborg Sogns Jagtforening ligger på kun 270 kroner. Kortet giver adgang til jagt fra 1.september til 31. januar.
Der er stor efterspørgsel på de totalt set 90 kort, de tre jagtforeninger sælger. Hvis man havde haft mulighed for det, så kunne man sagtens sælge flere, mener man i Sneum Sogns Jagtforening. Reglen er den, at tidligere kortindehavere har forkøbsret til et nyt kort året efter, men betingelsen er, at man henter det den dag i juli, hvor kortene udleveres. Afhenter en tidligere kortindehaver ikke sit nye kort på den annoncerede dato, så er det 100 procent sikkert, at det sælges til en af de jægere, der står på ventelisten. Foruden til forlandet sælger Sneum Sogns Jagtforening også kort til engarealerne inde i land til egne medlemmer.
Ligeså gode som bly
Herluf Jensen trives godt med stålhagl. Faktisk mener han, at man med stålhaglspatroner kan skyde vildt på nøjagtigt de samme afstande, som man kunne med blyhaglspatroner.
Til jagt på svømmeænder skyder Herluf Jensen gerne med 4-hagl i enten Kent eller Danarms med 32 gram hagl. Til gåsejagt bruger han derimod konsekvent 1-hagl, men grundet det lavere antal hagl end i en patron med 4-hagl, foretrækker han ¾ choke til denne jagt, mens han til svømmeandejagt gerne skyder med1/4og ½ choke.
Kun jagt 14 steder
Med revisionen af reservatordningen for Vadehavet i Bekendtgørelse af 17. februar 1998 blev der gennemført en række ændringer i forhold til den tidligere bekendtgørelse. De væsentligste ændringer vedrørte jagt. Der blev således lukket for vandfuglejagten på størstedelen af arealerne på forlandet (cirka 11.000 hektar).
På regeringskonferencen i Esbjerg i 1991 var det ellers besluttet, at jagt i Vadehavet skulle udfases, men planen vakte – ikke overraskende – vrede i lokalbefolkningen. Resultatet blev en lempelse, så der kan drives vandfuglejagt 14 steder på forlandet på totalt set 2.000 hektar. Som kompensation for bibeholdelse af jagt de 14 steder fra Skallingen i nord til et område i Margrethe-Kog i syd blev vandfuglejagt på statsejede arealer på Skallingen (syd), Fanø og Rømø forbudt.
De 14 steder, hvor vandfuglejagt er tilladt, fordeler sig på:
 | Visse forlandsarealer langs Vestkysten, Mandø og Rømø.
| | Skallingen sydvest for Betonvejen.
| | Margrethe-Kog i et område nord for Højer Kanal. |
Desuden er det samme bekendtgørelse, der åbner mulighed for jagt fra opankret båd såvel som ved vadning vest for “Rejelinjen” mellem Vadehavsøerne.
PS: Siden den sidste vadehavsbekendtgørelse har man ikke kunne drive forlandsjagt på på det østlige forland på Mandø.
En perle på Vestkysten
Blandt de 14 steder, hvor der endnu drives andefuglejagt langs Vestkysten, kommer man ikke uden om Skallingen imellem Vesterhavet og Ho Bugt. Her administreres jagten af Blåvand Jagtforening.
Mod tidligere 2.500 hektar har foreningen, der lejer sig ind hos Oxbøl Statsskovdistrikt, i dag 1.100 hektar på den nordlige del af halvøen til rådighed. Her har foreningen årligt tilladelse til at sælge 30 kort, fordelt på 15 til trækjagt på lige datoer og 15 på ulige datoer.
Mens foreningen indtil 1998 havde 2.500 hektar til rådighed, solgtes årlig t90 kort. Prisen for et kort er (2003) 1.100 kroner. Og det giver adgang til jagt fra 1.9.-31.12. Foruden trækjagt på ænder og gæs giver kortet adgang til to harejagter og en rævejagt.
I begyndelsen af sæsonen skydes navnlig krikænder på Skallingen, senere især pibeænder og senere endnu navnlig spidsænder. Hele sæsonen igennem nedlægges der gråænder, og ud over ænder er det sommetider muligt at skyde grågæs, kortnæbbede gæs og sidst på sæsonen Canadagæs.
Vestenvind er altid god til trækjagt på Skallingen. Men god er også sydvestenvind, navnlig hvis den sydlige ende af Skallingen oversvømmes, fordi det har en afsmittende effekt på trækket af ænder til foreningens jagtareal på den nordlige del af halvøen.
Erhvervelse af jagtkort til Skallingen er ikke betinget af medlemskab af Blåvand Jagtforening, men for nye jægere er det svært at få et kort, fordi de jægere der først har fået foden inden for, holder ved længe. | Henning Kørvel og Michael Sand: “Ande og gåsejagt”, 262 sider, smukt illustreret. Gyldendal. Kroner 299,-. Køb den ved at klikke her. |
|
