EU-områderne

Glemt dit password?

Opret dig som bruger

Fokus på jagt i
EU-områderne
ligner en tanke

wli.dk

Ikke usandsynligt, modstandere benytter sig af, jægernes organisation er svækket.

Af Henning Kørvel 28.02.2007
Journalist
hk(@)netnatur.dk

Tidspunktet kan være en tilfældighed. Men taktik kan også være involveret, når det socialdemokratiske folketingsmedlem Torben Hansen 8. januar stillede spørgsmål til miljøminister Connie Hedegaard (K) om jagten på statsejede landarealer i EU-Fuglebeskyttelsesområderne.

Jagtmodstandere kunne i det mindste ikke have valgt et bedre tidspunkt til lobbyisme for en af deres mærkesager, nul jagt i EU-Fuglebeskyttelsesområderne, fordi danske jægeres forhandlingsorganisation i Vildtforvaltningsrådet – Danmarks Jægerforbund – står svækket af eftervirkningerne af “Jægerforbundssagen”.

- Men jagtmodstandernes valg af tidspunktet kan også ses i lyset af, at nu hvor organisationerne i Vildtforvaltningsrådet har indgået forlig om nye regler for udsætning af gråænder og fasaner, og dette tema er afklaret frem til 2017, at så vendes fokus igen mod jagten i EU-Fuglebeskyttelsesområderne, vurderer Finn Watson, hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Jægerforbund.

Både Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Dansk Ornitologisk Forening (DOF) fokuserer på vandfuglejagten i EU-Fuglebeskyttelsesområderne. I sin Strategiplan 2010 ønsker DN således jagten i EU-Fuglebeskyttelsesområderne reduceret med 25% inden 2010. Men hvor dette mål er formuleret for kun et par år siden, så blev DOF’s ønske om nul jagt i EU-Fuglebeskyttelsesområderne allerede kørt i stilling med strategioplægget “Kystfuglejagt og Kystfuglebeskyttelse” i 1975.

Sideløbende med, at oplægget, formuleret af bl.a. DOF’s tidligere formand, Lorenz Ferdinand, udpeger en række danske lavvandsområder til internationale fuglebeskyttelsesområder, så forudsættes jagtforbud i disse foruden restriktioner i sejlads og publikums færdsel i øvrigt.

Socialdemokraten Torben Hansens spørgsmål til miljøministeren involverede ganske vist kun jagt på statens landarealer i EU-Fuglebeskyttelsesområderne. Men der er dog – tilfældigt eller ikke - en kobling til det nu 32 år gamle strategioplæg, fordi det opererer med, at der ikke drives vandfuglejagt på offentligt ejede arealer, bortset fra fiskeriterritoriet.

- Fokuseringen på i første række vandfuglejagten på statsejede arealer i EU-Fuglebeskyttelsesområderne kan hurtigt vendes til vandfuglejagten på privatejede arealer og strandjagten i disse. Vi bør i det mindste være opmærksomme på denne mulighed. Men hvad navnlig strandjagt angår, så er vores bedste argument mod eventuelle nye restriktioner, at jagttrykket er faldet markant i både EU-Fuglebeskyttelsesområderne og uden for disse, fastslår Finn Watson, men erkender samtidig behovet for, at Jægerforbundet får udarbejdet et materiale, der understøtter vurderingen og det synspunkt, at bæredygtig jagt harmonerer med vandfugles udnyttelse af det enkelte områdes raste- og fourageringsmuligheder.

Her nogle af
DOF’s sejre

Selv uden at have fået al vandfuglejagt ud af EU-Fuglebeskyttelsesområderne indtil videre har DOF flere gange smagt sejrens sødme siden offentliggørelsen af strategioplægget “Kystfuglejagt og Kystfuglebeskyttelse”.

Jagt på gæs og svømmeænder starter samtidig 1. september (mod før 1. og 16. august).

I to hug er alle vadefuglene på nær skovsneppe og dobbeltbekkasin fredet.

	Fredning af fiskehejren. Reguleringen er reduceret i 2004.
	Skarv er fredet og kan kun reguleres.

Fredning af lommer, toppet lappedykker, alk og lomvie.

Dykandejagten ophører 31. januar, undtagen for edderfugleandrikker, sortænder, fløjlsænder og havlitter, der må jages indtil 15. februar uden for EU-Fuglebeskyttelsesområderne.

Vågejagt er ikke tilladt og heller ikke praktisk mulig, fordi der ikke må drives vandfuglejagt nærmere end 100 meter fra iskant.

Motorbådsjagt er forbudt i 35 farvandsområder. Desuden er motorbådsjagt såvel som andre former for vandfuglejagt forbudt i EU-Fuglebeskyttelsesområderne i februar.

Et stort antal EU-Fuglebeskyttelsesområder er udlagt.

Som led i forliget om den gældende Lov om jagt og Vildtforvaltning, som DOF er en del af, er udlagt et stort antal nye reservater – jagtfrie kerneområder - i Danmark, så landet i dag har cirka 100 reservater med et samlet areal på 330.700 hektar.

Jagtfredning af stor og toppet skallesluger i de fire tidligere sydlige amter: Sønderjyllands, Fyns, Bornholms og Storstrøms.

Af uindfriede målsætninger i strategioplægget fra 1975 er bl.a. en begrænsning af skumringsjagten på ænder og gæs. Strategioplægget går også på ophør af dykandejagten 31. december, og jagten på krikand, pibeand, spidsand og skeand indskrænkes til perioden 1. oktober – 31. december.

Læs også: