|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 Fynske strandjægere mener, en regional organisering af strandjægerne på Fyn vil være en fordel.
- I lange tider er der aldrig blevet bygget så mange skydepramme som nu. Den fynske strandjæger Per W. Nielsen, Søndersø nær Vissenbjerg, er ikke et øjeblik i tvivl: Den nedadgående kurve er knækket. Nu går det det anden vej. Og strand- og havjagten, som i en længere årrække har været nede i en bølgedal, får nu en tiltrængt tilgang af nye jægere, hvilket bl.a. kædes sammen med tidens høje jagtlejeniveau med hektarpriser på 1.000 kroner eller mere. Et niveau, mange danske jægere enten ikke vil eller ikke kan være med på.
- Jeg ser både tilgangen til strandjagten på det store antal nye skydepramme og havjagtpramme, der bygges og på salget af brugte jagtfartøjer. Op til enhver ny jagtsæson er efterspørgslen på skydepramme så stor, at en brugt pram ikke er til salg i mere end tre-fire dage, før den er solgt. Og sidste år søgte to unge jægere forgæves efter Vissenbjergpramme, men det lykkedes ikke for dem at få fingre i dem, da ingen var til salg, fordi de Vissenbjergpramme der findes, bruges af deres ejere, siger Per W. Nielsen, kendt som “Fynbo”.
Efterspørgslen gælder hele spektret af jagtfartøjer. Særlig populær er dog Jafi-prammen, som i sin tid blev designet af eksstrandjagtkonsulent Viggo M. Fynboe. Men ifølge Per W. Nielsen er der også run på havgående skuder såsom Jochumsen-prammen, Ny Stenderupprammen og den variant, der slet og ret hedder Carl Emil efter den jæger, som har designet den.
- Tilgangen af nye jægere til strandjagten gælder ikke kun unge. Jeg har netop fået en mail fra en ældre jæger, der efter at have drevet landjagt i en række år, nu har købt sig en båd og ønsker at få hjælp til at komme i gang med at drive jagt fra den. Jeg har derfor taget den pågældende jæger som “føl” og vil tage ham med på strandjagt og vise ham, hvordan han skal bære sig ad, siger Per W. Nielsen, der er født med saltvand i årerne og altid har drevet saltvandsjagt.
- Det er en glædelig udvikling, at der nu kommer nye udøvere af strand- og havjagt til. Det øger fokus på jagtformen og bevidstheden om, at strand- og havjagt er noget helt andet end jagt på opdrættede fasaner, agerhøns og ænder. Ude på stranden og havet er det naturen, der bestemmer, og derude skal jægerne yde for at kunne nyde. Jeg ser også tilgangen til strandjagt som fordelagtig på den måde, at jo flere, som driver denne jagtform, desto stærkere bliver vi, og jo mere bliver man nødt til at lytte til strandjægerne, mener Per W. Nielsen.
Han og flere fynske strandjægere mener imidlertid også, at tendensen til, at strand- og havjagten får nye udøvere, kræver nytænkning på det organisatoriske område. Præcist hvordan det skal tackles, vides endnu ikke. Men han lægger heller ikke skjul på, at han i fællesskab med andre saltvandsjægere overvejer at forsøge at samle fynske strandjægere under én paraply i et forum, som foreløbig har fået arbejdstitlen “Fynske Strandjægere”.
- Strandjægerne er blevet mobile og kører rundt med deres jagtfartøjer på trailer og sætter dem ud der, hvor der er fugle. Da flere områder i vores region berøres, er en regional strandjagtforening for i første række Fyn derfor den rigtige løsning. Organisatorisk vil vi komme til at stå stærkere, og kun én strandjagtforening vil både give en bedre indbyrdes kontakt mellem medlemmerne og kan bære flere aktiviteter end den enkelte mindre forening, siger Per W. Nielsen, der fra fynske strandjægere har fået mange positive tilkendegivelser for visionen, som dog ikke umiddelbart deles helhjertet af hovedledelsen i Danmarks Jægerforbund.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
