|
Hvidbog på bedding om
aflivningen af “oliefugle”

Wildlife Image: Michael Sand
Strandjæger vil gøre myndigheder bevidste om, at beredskabet ved olieudslip er for dårligt.
Strandjæger Henrik Særkjær, Korsør, skriver i øjeblikket på en “hvidbog” om håndteringen af aflivningen af olietilsølede havdykænder, hovedsagelig edderfugle, efter olieudslippet i januar i år i Kattegat fra den cypriotiske tanker “Sea Venture”.
Han mener, at beredskabet til håndtering af olieudslip som det omhandlende, hvor skibet fik en 40 meter lang læk ved påsejling af revet på Møllegrunden, er for dårligt og ikke gearet til den akutte indsats, der er behov for.
- Indsatsen blev ledet af vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi fra Odsherreds Statsskovdistrikt. Efter min opfattelse begik han den fejl at bestemme, at de olieindsmurte fugle fra starten kun skulle aflives fra land af det korps på 25-30 jægere, der medvirkede. Aflivning af oliefugle fra land skal imidlertid næsten foregå som partisankrig. Ellers er den ikke effektiv, for færdes man synligt på kysten, så bliver resultatet, at mange olieindsmurte fugle jages tilbage til havet. Det er derfor nødvendigt, at der i aflivningen af oliefugle også deltager jægere i motorbåde. Men vi blev fra starten holden uden for, og kom først ind efter en uges tid, siger Henrik Særkjær.
Da han og andre Korsørjægere omsider fik grønt lys til at foretage aflivning af oliefugle fra båd, opstod der et andet problem. Nemlig det, at vildtkonsulenten (Skov- og Naturstyrelsen) hængte sig i jagtlovgivningen i stedet for at anskue aflivningen af de olietilsølede fugle udfra et dyreværnsmæssig syn. Dette udmøntede sig i, at da edderfuglehunnerne der har jagttid indtil 15. januar, reelt var fredet, da de blev indsmurt i olie, så fik jægerne besked på kun at aflive de værst ramte og lade de mindst olietilsølede i fred. Desuden fik de at vide, at befolkningen nødig skulle få nys om, at aflivningen foregik i EF-Fuglebeskyttelsesområder, bl.a. ved Sprogø og Storebæltsbroen.
Dette tvang Henrik Særkjær til at klage sin nød til Dyrenes Beskyttelse. Og en time senere tikkede en tilladelse til at fortsætte aflivningen af også olieindsmurte edderfuglehunner ind i mailboksen i hans computer. Fire mand fra Lilleø Strandjagtforening stod til søs. Og til trods for hårdt vejr, så lykkedes det dem at aflive 1.300 olietilsølede havfugle, svarende til omkring en femtedel af de havfugle, der blev aflivet i Kattegat og Storebælt efter det cypriotiske skibs olieudslip.
Men da edderfuglehannernes ordinære jagttid udløb 15. februar, blev videre aflivning af olietilsølede andrikker indstillet fra denne dato, og det mener, Henrik Særkjær, var forkert, fordi aflivningen var (er) nødhjælp, der bør hvile på et dyreværnsmæssigt syn, og ikke skal anskues udfra jagtlovgivningen ...
Også på andre planer blev aflivningen af oliefuglene anskuet udfra jagtlovgivningen. Henrik Særkjær fik således blankt nej fra vildtkonsulenten til at foretage aflivningen af oliefuglene med blyhaglspatroner. Han argumenterede for disse udfra et dyreværnsmæssigt syn, fordi blyhagl har en bedre dræbeeffekt end stålhagl. Han spurgte en dyrlæge i Dyrenes Beskyttelse til råds, og vedkommende gav udtryk for, at hvis blyhaglspatroner er bedst til aflivning af olieindsmurte fugle, så skulle jægerne naturligvis kunne bruge disse til afkortning af oliefuglenes lidelser.
- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle gå til Dyrenes Beskyttelse, men jeg havde ikke andre muligheder, siger Henrik Særkjær, der ikke lægger skjul på, at han er vred på både vildtkonsulenten og Danmarks Jægerforbund. Så vred, at han meldte sig ud af Danmarks Jægerforbund, og sammen med andre strandjægere dannede Korsør-Skælskør Strandjagtforening, tilsluttet Dansk Land- og Strandjagt.
- Ved et olieudslip i nærheden af Samsø i slutningen af 1970’erne blev over 55.000 havfugle smurt ind i olie. På én uge lykkedes det for mig at aflive 1.000. Heller ikke dengang var det nemt at blive enige med folkene på den tidligere Vildtbiologisk Station (nu DMU, red.) om aflivningen, men da det er dyreværnssynet, der skal vægtes højere end jagtlovgivningen, så fik jeg og andre jægere, der medvirkede i aflivningen, tilladelse til at fjerne plomben fra vores halvautomatiske haglbøsser, så de kunne rumme fem patroner, mindes Henrik Særkjær, og føjer til, at efter ordre fra vildtbiologerne, så skulle jægerne blot skære højre vinge af de aflivede fugle og kaste kadaverne i havet.
- I 2004 var der totalt set 153 olieudslip i danske farvande. Men da vi endnu ikke har set det sidste udslip, så mener jeg, at det er nødvendigt med en bedre beredskabsplan end den nuværende, siger Henrik Særkjær, der derfor vil sende sin hvidbog til Skov- og Naturstyrelsen, samtidig med at vi vil offentliggøre den her på Netnatur.dk.
Vildtkonsulent Hans Henrik Erhardi, Odsherreds Statsskovdistrikt, erkender, at der i beredskabet hidtil ikke har været sejlende jægere. Han giver også medhold i, at han fra starten satsede på, at de olieindsmurte fugle skulle aflives af jægere inde på land.
- Hvis jeg havde taget for mange bådfolk ind, så kunne resultatet have blevet, at de havde splittet oliefuglene ad, ligesom man kunne frygte, at friske fugle, der blev jaget op, opsøgte oliepletterne. Efter en uge tog jeg derfor fem-seks bådfolk ind, og det var alle nogen, der vidste, hvad de havde med at gøre, og takket være dem, så fik vi aflivet mange oliefugle på revene og ankerblokkene på Storebæltsbroen. Den lære, vi har fået, er, at vi skal have bådfolk i beredskabet, og derfor er de, der medvirkede fra båd ved olieudslippet i Kattegat i januar, nu med i beredskabet, og vil blive tilkaldt ved en et nyt olieudslip, siger Hans Henrik Erhardi.
Der er megen jura i at bemyndige jægere til at foretage aflivningen af oliefugle. For bemyndigelsen gives bl.a. tilladelse til at se bort fra jagttiden. Desuden får de medvirkende jægere med bemyndigelsen ret til at færdes på anden mands grund med skydevåben. Udvælgelsen af jægere til aflivning af oliefugle skal derfor ske med omhu. Aflivningen af oliefugle skal jo nemlig ikke udvikle sig til “det vilde vesten”, og derfor erkender Hans Henrik Erhardi også, at han “tændte af”, da Korsørfolkene ønskede at få lov til at foretage aflivningen af oliefugle med blyhaglspatroner.
- Det holder ingen steder, og da det både er forbudt at være i besiddelse af blyhaglspatroner og bruge dem til jagt i Danmark, så kan jeg naturligvis ikke give tilladelse til, at de bruges til aflivning af oliefugle, siger Hans Henrik Erhardi.
Beredskabet i Vestsjællands Amt har hidtil bestået af en snes jægere på strækningen fra Sjællands Odde til Agersø og Omø i Smålandsfarvandet. Men i den omhandlende olieforurening, der er den største Hans Henrik Erhardi hidtil har været ude for som vildtkonsulent i Vestsjælland, har hen ved et halvt hundrede jægere medvirket til afkortning af de olieindsmurte havfugles lidelser.
|