Brugernavn:
Password:

Glemt dit password?

Opret dig som bruger






Mopatræf i møgvejr

Foto: Nils Bierre Hansen

 

Mopafabrikantens ønske om dårligt vejr på årets Mopatræf gik 100 procent i opfyldelse.

 

 

Af Henning Kørvel 11.05.2005
Journalist
hkpress@image.dk

 

Nils Bjerre Hansen, fabrikant af Danmarks populæreste jagt- og turbåd siden 1978, må have telefonnummeret til vejrguderne. Det tror alle de 94 deltagere, fordelt på 51 både, der deltog i dette års Mopatræf med udgangspunkt i Sønderborg, i hvert fald, han har.

 

Han havde nemlig ønsket møgvejr. Og det trakterede vejrguderne med fra starten på træffet 5. maj, til det blev rundet af søndag 8. maj. Regnen stod ikke blot ned i tove. Nej, det blæste også en stiv pelikan. Og nærmest for, at det ikke skal være løgn, så betænkte vejrguderne også Mopatræffet med en haglbyge.

 

Nils Bierre Hansen ønskede dårligt vejr, for at “tøsedrengene” skulle blive hjemme. Det skete også, men desuagtet, så blev træffet med 51 både og 94 deltagere blandt de større Mopatræf i de 27 år, de er blevet afviklet. Så spørgsmålet er i høj grad, hvad han opnåede ved at udmelde så kontant, som han gjorde her på Netnatur.dk. I Mopatræffet 2004, der også var ude i høj søgang, deltog 81 personer, fordelt på 46 både.

 

Foto: Nils Bierre Hansen

 

På grund af det ekstremt dårlige vejr opholdt deltagerne i årets Mopatræf sig overvejende i Gråsten. Desuden blev Sønderborg gjort med afstikkere til Høruphav og Kollund. Der blev også fisket lidt, og fanget nogle havørreder. Men Mopatræffet 2005 vil gå over i historien som det, hvor der er sunget mest.

 

- Hvad skal man ellers tage sig til, når det er møgvejr, griner Nils Bierre Hansen?

 

Men møgvejr eller ikke, så blev der lørdag aften, hvor træffet officielt slutter, stemt om, hvor næste års Mopatræf skal afvikles. Valget faldt på Sydfynske Øhav, der vandt over isætning af bådene i Skovshoved Havn for at sejle til Sverige og gøre Lödde Å. Nils Bierre Hansen mener dog, at næste års træf i Sydfynske Øhav skal udgå fra enten Skælskør eller Korsør, så deltagerne får noget sejlads ud af det.

 

Foto: Nils Bierre Hansen

 

Nils Bierre Hansen, der siden 1978 har fremstillet over 700 Mopa, har besluttet, at han fra nu vil fremstille yderligere 20 Mopa, før han som 65-årig pensionerer sig selv ved udgangen af 2006.

 

- Hvad skal der så ske?

 

- Skæg og ballade. Nogen har vist interesse for at overtage fremstillingen af Mopa, men jeg ved endnu ikke, hvor det ender, fastslår Mopafabrikanten.




Nuværende situation
30 Aug 2008


Godt
12°C
Solopgang 6:09 am
Solnedgang 8:10 pm