|
|
|||||||||||||||||||||||||||||
 Danmarks Jægerforbund er udgiver, og folderen går på det etiske i jagten på de sorte høns.
Ofte store afskydningstal i kombination med, at jagtformen er fællesjagt i foreningsregi er facts, der kendetegner jagten på saltvandets “fasaner” – blishøns – i et beskedent antal indre farvande i landets østlige og sydøstlige egne.
Men trods det beskedne antal lokaliteter med tradition for afvikling af fællesjagt på blishøns, så får jagtformen nu ikke desto mindre et par ord med på vejen i en informativ folder fra Danmarks Jægerforbund.
- Den bliver ikke fordømmende, men går mere på de etiske forhold, som vi mener, skal iagttages ved afviklingen af denne form for jagt, siger Per Clausen, formand for Danmarks Jægerforbunds strand- og havjagtsudvalg, som på sit seneste møde drøftede og besluttede sig for udgivelsen af folderen. Den vil udkomme op til efterårets jagtsæson og altså dermed i god tid inden afviklingen af fællesjagt på blishøns.
Ifølge Per Clausen lægger rådene i folderen sig tæt op af den velorganiserede og sobre måde, hvorpå Skibby-Gershøj Strandjagtforening afvikler blishønsejagt i Roskilde Fjord. Her samles effektivt op, og når jagten finder sted nær Bognæs, koordineres den altid med jagtvæsenet på halvøen, så anskudte blishøns der søger i land, bliver affanget og apporteret af hundefolk på stedet.
- I folderen fastsætter vi ikke normer for det maksimale antal blishøns, det er acceptabelt bliver nedlagt. Blishønsebestanden er nemlig ikke dalet, og den måde jagten drives på, er derfor en forsvarlig og bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, siger Per Clausen, der dog heller ikke lægger skjul på, at han personligt ikke matcher jagtformen, og derfor aldrig selv stiller op til en fællesjagt på blishøns.
Hvor mange steder i landet, der drives fællesjagt på blishøns, vides ikke med sikkerhed. Men et kvalificeret gæt er maksimum en halv snes steder. Blandt de kendte lokaliteter er Korsør Nor, Roskilde Fjord, Ulvsund, Gåbense Bugt, Vålse Bugt, det sydlige Guldborgsund og Karrebæk Fjord. Tidligere var Dybsø Fjord og Avnø Fjord kendte lokaliteter for blishønsejagt. Men i Dybsø Fjord stoppede festen med dennes udlægning som reservat med jagtformbegrænsninger. Og i Avnø Fjord gav ophøret sig selv, fordi blishøns i større antal aldrig vendte tilbage efter den strenge vinter i 1979. Et kvalificeret gæt går på, at vinteren tog blishønsenes vigtigste føde, vandplanten carra, men det er og bliver et gæt. I de senere år er antallet af blishøns i Avnø Fjord igen gået frem. Og hvem ved. Måske vender blishønsejagt her tilbage i lidt anden udgave, end dengang den var en efterspurgt aktivitet og lukrativ forretning for Vordingborg-Dybsø-Avnø Strandjagtforening.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
||||||||||||||||||||||||
