|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
 I værket “Ande- og gåsejagt” fortæller en ekspert om den frie jagt, udøvet fra skydepram.
Af Henning Kørvel og Michael Sand fra “Ande og gåsejagt”. 23.10.2006
Såvel kombineret træk- og kravlejagt fra skydepram, som hvis en af de to jagtformer drives separat, forudsætter naturlig dækning i form af store sten, som får fartøjet til at falde naturligt ind i området. Hvor der ikke findes store sten, kan trækjagt udøves fra en rørbræmme, som skydeprammen bakkes ind i, men det er vigtigt, at den camoufleres med fx camoufleringsnet, så linjerne udviskes, og den ikke står i kontrast til sivene, fordi dette kan gøre ænderne så mistænksomme, at de slår af uden for skudhold.
Flere steder i farvandet omkring Lolland-Falster findes mange store sten, hvilket fx gælder for den sydlige del af Gundborgsund og ved Sydlolland, hvor Claus From Jensen, Øster Toreby på Lolland, har drevet skydepramjagt siden 1957. Han holder meget af den kombinerede jagt, hvor han i starten jager ænder over lokkefuglene og senere på dagen kombinerer med kravlejagt til ænder, som lægger sig på vandet uden for skudhold i varierende afstand fra det sted, hvor prammen er opankret.
Prammen opankres med vinden agten ind, og for at fastholde den på den rette position, bruger From Jensen nogle gange to ankre, men ellers kun ét. På fordækket, som vender front imod trækretningen, lægges et camouflagenet, som også går op over skærmen, til hvilken det hægtes på vognknapper på skærmens inderside. Camouflagenettet går ud over fordækkets kant og ned over prammens sider. På den måde udviskes kontrasten, hvilket From Jensen lægger stor vægt på, idet det øger fuglenes tillid til arrangementet.
Foto: Henning Kørvel
Lokkere i grupper Til svømmeandejagt bruger From Jensen gerne 20 gråandelokkeænder. Som et supplement til disse bruger han ofte lokkegæs på grund af størrelsen, da trækkende ænder har nemmere ved at få øje på dem end gråandelokkerne. Lokkegæssene, og her bruger han af pladshensyn i skydeprammen gerne fire, udlægges altid forrest i flokken maksimum 20-25 meter fra prammen.
Mange jægere begår efter From Jensens mening den fejl, at lokkeænder spredes over et areal, der er så stort som en parcelhusgrund. Han udlægger altid lokkeænderne i små u-formede grupper, hvilket svarer til den måde, vilde ænder opfører sig på. Vilde ænder ligger gerne tæt sammen. Ergo skal ens lokkeænder udlægges sådan, mener han.
Når morgentrækket, der kræver, at man forholder sig i ro og er i dækning, er overstået, fjerner From Jensen sig fra lokkeænderne, så han kan få strakt benene ud og slappe mere af, for det kræver meget koncentration at sidde og holde udkig ved lokkeænderne. Dels kan man ikke bevæge sig, da det kan ses af ænderne, og man skal forholde sig i ro, fordi ænder der hører godt, opfanger den mindste støj. Udtrykt lidt anderledes kræver skydepramjagt, at man opfører sig diskret og ikke skyder flere skud end højest nødvendigt.
Jagten drives indtil kl. ca. 12, men i stedet for at holde til i periferien af sine lokkefugle stager From Jensen nogle gange ud for at finde ænder, der kan kravles til. Og på dage, hvor der ikke er ret meget gang i trækket, kan det også hænde, at han i stedet for at sidde ved lokkefuglene stager af sted for at søge efter ænder, han kan kravle til.
Foto: Henning Kørvel
Hold øje med fuglene Kravlejagt bør principielt altid udøves i medvind. Ænderne letter nemlig op mod vinden, hvilket er en fordel af hensyn til skudholdet. Indsejlingen til fuglene, hvor en-fem er bedst, skal ske i et langsomt tempo. Under indsejlingen til fuglene er det vigtigt, at man holder øje med deres adfærd. Gråænder er lette at “læse”. Bliver de langhalsede og begynder at snurre rundt, er det, fordi de er nervøse, og der er så kun ét at gøre: Bremse prammen med stagekæppene og ligge stille, indtil de atter er faldet til ro og har genoptaget fourageringen eller lagt hovedet ind under vingen for at hvile.
Gråænder adviserer altid selv jægeren om, hvornår de vil lette. Derimod er krikænder og pibeænder efter From Jensens mening altid uforudsigelige. De kan det ene øjeblik fouragere og give indtryk af at være tillidsfulde, for i det næste øjeblik at lette uden varsel. Når krikænder letter under indsejling til dem, anbefaler From Jensen, at man vender front mod dem med prammens forstavn, så den syner af så lidt som vel muligt. Da jægeren således ofte ikke er set af ænderne, kan man komme ud for, at krikænder efter et par “svingture” returnerer og passerer forbi prammen på kloshold, så man derved får en skudchance foræret.
Såvel som det er bedst at kravle til fugle i medvind, er det bedst at kravle, hvor man kan få land som baggrund, fordi prammen så er mindre markant og “opsluges” af baggrunden.
På en skala fra 1-10 er hårdt prøvede gråænder, dvs. gråænder som har været jaget, sværest at kravle til. Men det betyder ikke, at al anden kravlejagt er let, for det er den ikke. Også naturlige fænomener gør den vanskelig, og her peger From Jensen på knopsvaner, der i stort antal ligger de samme steder som svømmeænder. Når der kravles til disse, vil knopsvaner der ligger på ruten, svømme af sted, alt imens de bruger stemmen, hvilket vil advisere ænderne om, at der er fare på færde. Man bliver nødt til at indstille indsejlingen og ligge stille, indtil de atter falder til ro, og først når det er sket, kan man fortsætte indsejlingen.
Også viber kan være til ulempe for kravlejagt. Dette er især tilfældet, når de sidder på samtlige store sten i jagtområdet. Når man under indsejlingen til ænder kommer i nærheden af viberne, vil de lette, ledsaget af deres flugtskrig, som vil varsko ænderne om, at der er fare på færde. I også dette tilfælde bliver man nødt til at indstille indsejlingen og ligge stille, indtil ænderne atter er faldet til ro.
Undertiden kan de svømmeænder, der kravles til, give problemer. Erfaringsmæssigt kan det ske, når ænderne ligger eller sidder på sten på tværs af indsejlingen, så de yderste vil kunne se bevægelserne fra jægerens brug af stagekæppene. Hvis det får dem til at lette, trækker de gerne de øvrige i flokken med sig. Mange af ænderne aner dog ikke årsagen til faren og letter, blot fordi nogle lettede, og hvis jægeren forholder sig i ro bagved skærmen, vil man på den måde ofte få serveret en pragtfuld og let skudchance.
Vanedannende kikkert Ved al strandjagt, men i særdeleshed ved opsøgende jagt, er der behov for en god kikkert, og Claus From Jensen sværger til 8x30 Swarovski.
Den er en super handy kikkert, og han foretrækker derfor denne til skydepramjagt, om end den står af ved dårlig belysning. I kraft af, at Swarovski har god optik, er den til gengæld fortrinlig i de lyse timer af døgnet og opfylder dermed det behov, en strandjæger har for en god kikkert, som tit er den, der giver uventede kravlechancer.
Med en kikkert som Swarovski bliver man forvænt, mener From Jensen, for den er vanedannende. Og hvis han kunne gøre sit jægerliv om, ville han fra starten vælge en kvalitetskikkert. Da han 1957 begyndte at drive strandjagt, var det mere reglen end undtagelsen, at strandjægere havde en japansk lavpriskikkert af middelmådig kvalitet.
Foruden den omtalte 8x30 kikkert har From Jensen en 7x42 i ligeledes Swarovski, og den har han i styrehuset i sin jolle. Både denne kikkert og hans 8x30 er velegnet til al anden strandjagt - herunder opsøgende jagt på havfugle.
Foto: Henning Kørvel
Indtil 15 m/sek. Eftersom den kombinerede træk- og kravlejagt altid drives i lavvandsområder, tager From Jensen ud i blæst op til 15 m/sek., hvilket er forsvarligt, fordi der jages i lavvandede områder. Men betingelsen er, at man kender sit farvand. Det er alfa og omega for al strandjagt.
Når det blæser godt, flyver ænderne altid relativ lavt, og det sker ofte, at de smider sig ved lokkerne, og hvis der skal kravles, så kan man med vinden ind bagfra drive ud til dem og blot styre og bremse med stagekæppene. Indsejlingen må ikke gå for hurtigt.
I koldt vejr er From Jensen altid iført en overlevelsesdragt. Han bruger den norske Saga. Derudover sværger han til lysegråt tøj. Det camouflerer bedst, og i regnvejr bruger han altid en regnjakke med den grålige vrang udad, hvilket kræver en blød kvalitet, og efter hans mening er Elka bedst.
Topper i oktober Når From Jensen skal give et bud på, hvilken måned der er bedst til skydepramjagt, tøver han ikke i et eneste sekund med at nævne oktober, der efter hans vurdering er topmåneden. Som et supplement til de svømmeænder, der yngler her i landet, ankommer i øget antal i oktober svømmeænder udefra, dvs. Nordskandinavien, Baltikum og Rusland. På den tid er jagtaktiviteten i det åbne land desuden på sit højeste, og når der jages ved andehuller, søer og moser, søger mange ænder herfra ud på fiskeriterritoriet. Undertiden kan det således være opdrættede gråænder, skydepramjægeren jager, og karakteristisk er det, at når disse er relativt uprøvede, så er det ikke den store kunst at jage dem.
Sommetider kan december være en ligeså god jagtmåned på fiskeriterritoriet som oktober, men efter From Jensens mening sker det kun, når det fryser om natten, og temperaturen om dagen ligger på to – tre plusgrader. Den lette nattefrost vil hurtigt få vandhuller til at lægge til, så ænder der ligger her, nødsages til at forlægge residensen til fiskeriterritoriet. Og med lidt held vil den jæger, som i lighed med lolland-falsterske Claus From Jensen har fingeren på pulsen, derfor ofte kunne opleve eminent pramjagt i december.
Motoriseret kravlejagt I farvande, hvor jagt fra motordrevet fartøj er lovligt, driver From Jensen foruden fra kravlepramme opsøgende jagt og trækjagt fra sin motorpram: En modificeret Bredgaard, som er 5,05 meter lang og 1,20 meter bred.
Ved den opsøgende jagt sejler From Jensen af sted langs kysten. Og opdager han med kikkert ænder eller gæs på vandet, stopper han motoren og kravler til fuglene, da motorprammen er med skærm og han i denne medbringer det grej, der er behov for til kravlejagt.
Foruden til opsøgende jagt bruger han motorprammen til trækjagt i hårdt vejr, hvor kravleprammen ville være uhensigtsmæssig. Typisk drives denne jagt ved opankring i læsiden af en ø eller holm og med lokkefugle lagt ud i vindsiden. Ved at kunne bruge motorprammen, får han på den konto nogle ekstra jagtdage, da den er så søstærk, at den kan bjærge sig under vejrforhold, som er for barske for kravleprammen.
Under trækjagt fra motorprammen kommer han somme tider ud for, at ænder smider sig på vandet i nærheden af lokkerne. I situationer som denne lader han ankret gå og driver til fuglene, ofte med det resultat, at han kommer på skudhold.
Foto: Henning Kørvel
Gøres grydeklare From Jensen hører til de jægere, som udover glæden ved at udøve jagt, ikke lægger skjul på, at han er “kødjæger”, dvs. skyder vildt for at spise det. Og i en lang årrække har han spist gråand en gang ugentligt.
Når han er på jagt, bruger han derfor pauserne til at ordne de ænder, han har skudt, dvs. at de bliver plukket, og indvoldene taget ud. Han gør naturligvis kun dette, når han har nedlagt relativt få fugle: Fem-syv stykker, og udover glæden ved at komme hjem med grydeklare ænder, har han engang haft den store oplevelse at iagttage, at en havørn snuppede en vinge fra en plukket and og satte sig på en sten for at æde kødresterne på den.
Pram og grej En skydepram skal holdes i en lys farve. Den er bedst, mener From Jensen, og vigtigt er desuden, at prammen er camouflagemalet á la Søværnets model i felter af varierende størrelse.
Afhængig af tid og sted bruger From Jensen pramme i to størrelser, henholdsvis 3,70 og 5,05 meter. Den store udgave bruges til trækjagt offshore, dvs. ved Rødsand mellem Sydfalster og Hyllekrog på Lollandssiden.
Under jagtudøvelsen ligger From Jensen på knæ. Det giver bedre bevægelsesfrihed, mener han, og af stagekæppe bruger han en model, opfundet af snedker Lars Nielsen i Nagelsti. Det specielle ved disse er håndtaget, som har en god udformning, og som ligger godt i hånden.
Modellen til de karteskeer, han bruger, kommer oprindelig fra Stubbekøbing, og hverken karteskeer eller stagekæppe er sikret til prammen med snore, eller de er med bly i enderne, så de bliver stående i vandet, når de slippes ved kravlejagt, fordi der skal afgives skud. Når der skal skydes, sværger han til at tage stagekæppe/karteskeer indenbords, og er dette ikke muligt uden at lave støj, giver han slip på grejet og samler det op, når han har skudt, og fuglene er samlet op.
Udover stagekæppe og karteskeer har From Jensen årer til sine pramme. Vejret kan være så hårdt, at der er brug for dem i transportsituationen. Men hvor han har en ekstra stagekæp og karteske med, er der kun to årer i hans pramme. Derimod har han altid tre åregafler med, så der er en reserve, hvis en åregaffel mistes. Åregaflerne sidder i holdere under fordækket tæt ved cockpitkanten, således at han ved, hvor de er, og i en kritisk situation ikke skal rode efter dem under dørken. Redningsvest er altid ombord af også den simple grund, at den er lovbefalet.
Raffineret skærm From Jensens skydepramme kendetegnes ved flere raffinementer. Dette gælder også for skærmene på hans pramme til kombineret kravle- og trækjagt. Skærmene til disse er 4-delte med hængsler, og det betyder ikke blot, at slået sammen fylder skærmen minimalt. Men fordelen er også, at skal From Jensen stage i modvind i en transportsituation, så kan det yderste led i hver side af skærmen, som er fæstnet til prammen med en krog, slås ind, så vindmodstanden mindskes på den mindre skærmflade.
Et andet raffinement ved hans skærme er, at de er fæstnet til et kombineret fiske- og camouflagenet, der igen er fastgjort til fordækket. Med nettet over sig ligger skærmen altid på fordækket, og når der skal jagtes, sættes skærmen blot op i holderne på fordækket. Og fordi nettet er fæstnet til den, er der camoufleret i samme arbejdsgang, som skærmen sættes op, men der er ikke behov for at camouflere yderligere med tang, da nettet i kombination med prammens lyse farve giver den camouflage, der er behov for, uanset hvor i landet man driver strandjagt.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||||
