|
|
||||||||||||||||||||||||||||||
 HB-medlem i Danmarks Jægerforbund: Jagtmodstandere mestrer den politiske lobbyisme.
- Efter det seneste forlig i Vildtforvaltningsrådet står danske jægere svækket, mener Finn Watson, medlem af Danmarks Jægerforbunds hovedbestyrelse.
Han gav udtryk for dette på kredsmødet i Jægerforbundets Kreds 26 (Sydsjælland) 19. februar og forudså, hvad der herefter er i vente fra jagtmodstandernes side.
- Vi ved i det mindste, DOF’s og DN’s næste indsatsområde bliver EU-Fuglebeskyttelsesområderne, hvor målet er at få et jagtforbud til lands og vands, og metoden er en gradvis reduktion af jagtbare vildtarter i områderne. Det spørgsmål, der 8. januar blev stillet af Torben Hansen (S) i Folketinget til miljøminister Connie Hedegaard (K) er et eksempel på, at jagtmodstanderne mestrer den politiske lobbyisme, og banen er kridtet op på modstandernes side, mener Finn Watson.
Spørgsmålet (S1822, red.) til miljøministeren lød sådan: “Vil ministeren tilvejebringe en oversigt, der viser, hvilke af EU-Fuglebeskyttelsesområderne med statsejede landarealer, hvor der drives jagt på arter, der danner udpegningsgrundlag for de pågældende områder, herunder en tabel der viser omfanget af jagterne (antal eller hyppighed), og hvor mange af hver art på udpegningsgrundlaget, der årligt er nedlagt inden for de seneste tre jagtsæsoner, samt oplysninger om, hvorvidt jagterne er udlejet på vilkår om særlig fredning og eller hensyntagen til arterne på udpegningsgrundlaget, eller om jagterne afvikles under ledelse eller deltagelse af statens personale”.
Spørgsmålet fulgtes til dør af fortolkningen, at “jagten ikke må forringe forholdene for de pågældende arter, og jagten ikke må reducere antallet af de pågældende arter i EU-Fuglebeskyttelsesområderne”.
Miljøminister Connie Hedegaards svar tikkede ind 22. februar, og det detaljerer, at 19 statsskovdistrikter administrerer landarealer i EU-Fuglebeskyttelsesområderne. På alle distrikter drives jagt. På otte statsskovdistrikter drives i EU-Fuglebeskyttelsesområderne jagt på fugle, der indgår i udpegningsgrundlaget. Connie Hedegaard understreger, at Fuglebeskyttelsesdirektivet ikke indeholder et forbud mod jagt i fuglebeskyttelsesområderne. Jagt skal dog drives i overensstemmelse med direktivets regler om at beskytte områderne, erkender hun.
Her statens landarealer med jagt i EU-Fuglebeskyttelsesområderne:
● Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor. ● Skælskør Nor, Skælskør Fjord, Gammelsø. ● Arreskov Sø. ● Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland. ● Horsens Fjord og Endelave. ● Havet mellem Korshage og Hundested. ● Skallingen og Langli. ● Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del. ● Lovns Bredning. ● Hjarbæk Fjord og Simested Fjord. ● Læsø, sydlige del. ● Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn. ● Ålvand Klithede og Førby Sø. ● Agger Tange. ● Nissum Fjord. ● Harboøre Tange, Plet Enge og Gjeller Sø. ● Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord.
I fire af områderne drives jagten selv af statsskovdistrikterne, altså Skov- og Naturstyrelsen, mens jagten er lejet ud i de resterende områder. Hvad jagtudbyttet i områderne angår, så topper Agger Tange med et udbytte i de seneste tre år på mellem 3.000 og 4.200 svømmeænder og nogle få gæs. Næststørste jagtudbytte kommer fra Horsens Fjord/Endelave, hvor der fra et par mindre øer er skudt 425 svømmeænder i de seneste tre jagtsæsoner. Tredjestørste jagtudbytte på 104, der alle er pibeænder, er fra Skallingen, hvor der årligt udstedes kort til 30 jægere, som deles i to lige store grupper med adgang til at drive trækjagt på henholdsvis lige og ulige datoer.
Det er uvist, hvad socialdemokraten Torben Hansen kan bruge miljøministerens udredning til. Finn Watson er dog ikke i tvivl: Sagen, der tydeligvis er udtryk for jagtmodstandernes lobbyisme, er en strømpil for deres næste mærkesag: Reduktion af jagten i EU-Fuglebeskyttelsesområderne. DN har endda formuleret i sin strategiplan, at jagt i EU-Fuglebeskyttelsesområderne skal være reduceret med 25% inden 2010.
- Der er kræfter, som vil os til livs eller i det mindste gøre livet så besværligt for os, at der reelt ikke er andet end riffeljagt tilbage. Spørgsmål, der relaterer sig til vandfuglejagt i alle afskydninger, skal derfor have den største bevågenhed i de kommende år. Vi skal heller ikke tro, det sidste kapitel i “Fasandyret” er skrevet. Jo, godt nok af Fleuron (forfatteren Svend Fleuron, red.), men ikke af parterne i Vildtforvaltningsrådet, befolkningen i almindelighed og udsætningskritiske jægere i egne rækker. Der er derfor nok at tage fat på for et jægerforbund, der skal genvinde sin oprindelige styrke, mener Finn Watson.
|
INDHOLD
|
|
|
|
|
|||||||||||||||||||||||||
