Vi fik også kritik for blishønsejagt!
Wild-Life-Image.dk
- Derfor holdt vi op med at annoncere den, siger Tage Petersen, Vordingborg.
- Vi havde også problemer med ornitologer i forhold til vores blishønsejagter, mindes 79-årige Tage Petersen, Vordingborg, med baggrund i, at DOF - Dansk Ornitologisk Forening - atter retter søgelyset mod fællesjagt på blishøns med afsæt i en blishønsejagt i Roskilde Fjord i november, hvor der blev skudt 931 blishøns af jægere i 27 skydepramme.
Tallet har fået DOF op på dupperne, fordi en jagt med så stort udbytte efter foreningens mening er i strid med de jagtetiske regler. Desuden mener ornitologerne, at blishønsejagten der traditionen tro havde Skibby-Gershøj Strandjagtforening som arrangør, er problematisk, fordi Roskilde Fjord er EF-fuglebeskyttelsesområde, oprettet af hensyn til bl.a. blishøns. Sagen debatteres livligt på Netnatur.dk (se jagtpolitisk debat).
I sin egenskab af at være formand for Vordingborg-Dybsø-Avnø Strandjagtforening fra 1954-1984 tog Tage Petersen i midten af 1950’erne initiativ til blishønsejagter, der blev et kæmpe hit, som trak fulde huse i henholdsvis Avnø Fjord på Sydsjælland og Gåbense Bugt på Nordfalster. Fra 1. oktober og indtil det eventuelt blev frostvejr, blev blishønsejagten afviklet med deltagelse af jægere i et halvt hundrede fartøjer. Jagtudbyttet var ofte højt, men det højeste antal der nogen sinde blev skudt på en jagt i Avnø Fjord, var 2.400 blishøns. Ses på et sæsonforløb, så blev der på foreningens blishønsejagter skudt 10.000-12.000 blishøns.
- Dengang anslog vi, at der i Avnø Fjord lå 30.000-35.000 blishøns, og himlen kunne blive helt sort, når de lettede, mindes Tage Petersen, men med den strenge isvinter i 1978 forsvandt blishønsene fra Avnø Fjord, fordi isvinteren tog deres vigtigste fødekilde, vandplanten carra. Med blishønsenes exit drejedes nøglen om for blishønsejagten. Og en genoplivning har aldrig været overvejet, hvilket skyldes, at fødeemnet og dermed blishønsene aldrig er vendt tilbage til Avnø Fjord i et omfang som tidligere. Siden 1979 har der årligt højest ligget omkring 1.000 blishøns i Avnø Fjord. Jagterne, som stadig mindes med stor glæde, er derfor et kært tidsbillede.
Ikke for ornitologerne. En kampfraktion, Pugnax, gik i 1970’erne i offensiven, og i dagspressen og elektroniske medier stod arrangøren til spanking. Kritikken gik på, at der var mange anskydninger, og de anskudte blishøns ikke blev opsamlet, men overladt til deres egen triste skæbne. Stilen blev lagt om, og da Vordingborg-Dybsø-Avnø Strandjagtforening efterfølgende allierede sig med hundefolk til apportering af anskudte blishøns, der søgte ind til kysten, og der efter skyttekæden sejlede jægere, som ikke skulle skyde til flyvende blishøns, men udelukkende affange og opsamle anskudte fugle, blev Pugnax tilfreds med jagtafviklingen. Principielt kunne kampfraktionen ikke lide jagten, men når den til gengæld var en tilbagevendende kendsgerning, så havde man heller ikke problemer med den, når den fremdeles blev afviklet med deltagelse af såvel landbaserede som søværts apportører til håndtering af anskudte blishøns.
På det tidspunkt var det endnu tilladt at forhandle nedlagte blishøns. Vordingborg-Dybsø-Avnø Strandjagtforening solgte dem til et fiskehus i København, og fik fire kroner stykket. Forretningen kunne aftale alle de blishøns, det skulle være og for den sags skyld også edderfugle. Når man ser tilbage på afskydningstallet på landsbasis fra den tid, så blev der i fx 1972 skudt 71.000 blishøns i Danmark. I 2002-2003 var antallet blot 17.600. Et dyk, der naturligvis også tager afsæt i, at det efter den nugældende Lov om jagt og Vildtforhandling ikke er tilladt at sælge nedlagte blishøns. Uvist af hvilken grund.
Netnatur.dk: - Er tiden løbet fra store fællesjagter på blishøns med høje udbyttetal?
- Nej, hvorfor skulle den dog være det? Ornitologerne vil altid være krakilske, men hvis ikke blishønsejagten i Roskilde Fjord havde været omtalt i Danmarks Jægerforbunds tidsskrift “Jæger”, så ville ornitologerne ikke have fået kendskab til den. Man skal ikke publicere store jagtudbytter, og da vi i strandjagtforeningen 1970’erne fik problemer med ornitologerne, så holdt vi op med at annoncere vores blishønsejagter i det lokale dagblad og lokale annonceaviser.
- Blishønsebestanden går drastisk ned, hver gang vi får en hård isvinter, og jeg synes, at det er bedre at skyde nogle af blishønsene, end de i hårde vintre skal dø sultedøden. De nedlagte fugle skal imidlertid kunne bruges til menneskeføde, men når ikke det er lovligt at sælge dem, så de kan komme andre mennesker til gode, giver det ikke mening at skyde et højt antal blishøns, med mindre jægerne i jagten kan aftage dem, siger Tage Petersen.
|
