|
Frost: gåsefredningen
i januar en katastrofe!
Wild-life-image.dk
Fredning af canadagæs i fuglebeskyttelsesområder betyder mindre jagt, mener Bjarne Frost.
- Det er en katastrofe for min forretning.
Danmarks mest erfarne trækjagtjæger, Bjarne Frost, der i Vallensved nær Næstved driver Danmarks største vildtbehandlingsvirksomhed, er oprørt over, at canadagæs fra den kommende jagtsæson ikke længere må jages i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar mod at have fået jagttid uden for disse i januar. – takket været et forlig i Vildtforforvaltningsrådet mellem DOF og formanden for Danmarks Jægerforbund, Kristian Raunkjær.
- Udvidelsen af jagttiden for canadagæs på fiskeriterritoriet var i sin tid kompensation for de mange begrænsninger, der med den gældende jagtlov indførtes for strandjagten, fx i form af nye reservater. Jeg forstår derfor ikke, at man først giver denne kompensation for siden hen at tage den fra jægerne, siger Bjarne Frost.
Han forudser, at fredningen af canadagæssene i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar vil rammejagten på dem og dermed hans virksomhed hårdt. I og med, at canadagæs fra kommende jagtsæson ikke længere må jages i EF-Fuglebeskyttelsesområderne i januar, men kun uden for disse, så mener han ikke, der vil blive skudt ret mange. De vil blive inde i EF-Fuglebeskyttelsesområderne, hvor de ikke kan jages. Da jagtudbyttet således gå ned, vil der til Bjarne Frost’ virksomhed blive indhandlet færre canadagæs, hvilket går ud over både beskæftigelsen og omsætningen.
Wild-life-image.dk
I Bjarne Frost’ virksomhed behandles i en vinter som denne “mange hundrede” nedlagte canadagæs fra især Storstrøms og Vestsjællands Amter. Her nedlægges flest canadagæs. Frost har selv trækjagt på Borreby Gods i Vestsjællands Amt, men da dette ligger i et EF-Fuglebeskyttelsesområde, så kan han fra kommende jagtsæson ikke længere jage canadagæs her i januar, og det samme gælder for en lang stribe godser og ejendomme i kystregionen i de to amter. Herudover berøres strandjægerne, og når de er i oprør i Storstrøms Amt, så hænger dette sammen med, at omtrent 90% af fiskeriterritoriet her er EF-Fuglebeskyttelsesområder.
Canadagæs uden hagl i kroppen plukkes og sælges hele. Men det kan man ikke med canadagæs, der er med skudhuller i kroppen. Her skærer vildtvirksomheden kødet med hagl fra, og alle de gæs, som det drejer sig om, pakkes og sælges i parteret stand.
I den jagtsæson, der sluttede 31. januar, og som bliver den foreløbig sidste, hvor canadagæs i januar kan jages i EF-Fuglebeskyttelsesområderne, er der i de to nævnte amter skudt mange canadagæs, og det har givet run på Bjarne Frost’ virksomhed. På et tidspunkt, da det gik hedest til, satte han et skilt op på virksomhedens dør med budskabet, at man ikke aftog canadagæs.
- Budskabet var henvendt til jægere, der ikke er mine faste kunder, og som jeg ikke har aftalt med at skulle aftage canadagæs. Nogle jægere har dem liggende i en stak i et par dage, så de bliver grønne, og dem kan jeg ikke bruge i min virksomhed. Principielt vil jeg gerne aftage canadagæs, men jeg vil have dem samme dag, de er skudt. Efter fødevarelovgivningen må vildt, der indleveres til mig, ikke være skudt senere end 12 timer forinden, siger Bjarne Frost og opfordrer jægere som i fremtiden vil afsætte deres nedlagte canadagæs til ham, at træffe aftale med ham herom. Når der foreligger aftale, er prisen for canadagæs bedre, nemlig 25 kroner stykket, men hvis en jæger uanmeldt kommer med en stak canadagæs, så vil Bjarne Frost ikke give mere end 15 kroner stykket.
- Salgssæsonen er kort, da man ikke kan sælge canadagæs efter jul. Det er i hvert fald meget få, man kan komme af med efter nytår. Canadagæs, der ikke når at blive solgt, må derfor ligge på frost indtil efteråret, fastslår Bjarne Frost, hvis virksomhed også ordner canadagæs for folk. Prisen pr. stk. er 40 kroner. Og de, der har prøvet at plukke og ordne canadagæs, ved hvor stort arbejdet er, og hvor godt pengene for at få dem plukket og ordnet er givet ud.
|
