|
Skyd og skræm

Wild-Life-Image.dk
Skarver og Smolt er titlen på en ny folder, udsendt af Skov- og Naturstyrelsen i april 2005, som fortæller hvordan man kan få dispensation til at skyde og skræmme skarv, der opholder sig i vandløbsmundinger.
Skarverne gør livet svært for små laks og ørredfisk i Skjern Å, derfor informerer Skov- og Naturstyrelsen nu om muligheden for at regulere og bortskræmme skarven i Ringkøbing fjord.
Undersøgelser fortaget af Danmarks Fiskeriundersøgelse i Ringkøbing fjord viser, at skarven kan påføre laks – og ørredsmolt en betydelig stigning i dødeligheden. Det er især fisk under 20 cm og først og fremmest fisk, som forekommer i stort antal, og er nemme at fange, der havner i skarvens næb. Mængden af udtrækkende ungfisk varierer dog fra år til år.
Smolt-trækket variere i forhold til vandmængde og temperatur, men trækket ligger primært i slutningen af april til begyndelsen af maj. Det er i denne periode, at det kunne være givtigt at bortskræmme skarven.
Bredejere og foreninger, der har bredejernes accept, kan søge Skov- og Naturstyrelsen om tilladelse til at bortskræmme skarven. Det påpeges i folderen, at nedlæggelse af relativt få skarver kan have en præventiv effekt i og med at der opnås længere flugtafstand.
Der er nogle regler, som skal overholdes, ligesom man skal ansøge Skov- og Naturstyrelsen om tilladelse til at skræmne skarverne væk. På www.sns.dk kan man læse mere om bortskræmning af skarven.
|