På et revir ved Viborg stivnede et stykke råvildt, da det så jægerne nærme sig. Dyret er nu indsendt til en nærmere undersøgelse

Af Redaktionen

På et revir ved Aunsbjerg den 30. oktober ved Viborg fik jægerne sig en noget usædvanlig oplevelse.

Et stykke råvildt var åbenbart stivnet i en rapsmark og var ude af stand til at flytte sig, da jægerne nærmede sig.

Som det kan ses på de usædvanlige optagelser, var jægerne til sidst så tæt på dyret, at de kunne røre ved det. Men selv da blev dyret stående.

Rådyr stivnet i rapsmark

Jægerne var af indlysende årsager i syv sind. For hvad skulle de gøre? De mente ikke, der var tale om et håndtamt dyr og derfor besluttede de sig for at aflive dyret og sende det til undersøgelse hos DTU’s afdeling for vildtsundhed.

Sandor Markus Hestbæk, vildkonsulent i Naturstyrelsen har ikke tidligere oplevet lignende med råvildt, som er ude af stand til at flytte sig. Han har dog erfaringer med andre tilsvarende episoder med råvildt, som har opført sig meget atypisk.

– Jeg har ofte oplevet råvildt, som har været så stresset, at det har reageret meget uhensigtsmæssigt.

– Når det sker, hænger det ofte sammen med en skade på hjernen af en eller anden art. Det kan f.eks. være opstået under påkørsel i trafikken eller det kan være resultat af en påskydning, hvor dyret måske har fået et eller flere hagl skudt ind i hjerneregionen.

– Vi ser tilsvarende ved hvalpesyge hos ræve. Her går infektionssygdommen også på hjernen og ændrer dyrets adfærd, forklarer Sander, som også nævner rabbis eller hundegalskab, som et eksempel på en virussygdom, som angriber hjernen og som kan påvirke dyrs normale adfærd. F.eks. kan ræve, som er angrebet af rabbis, helt miste deres naturlig skyhed og angribe mennesker og husdyr.

Snyltere og parasitter

Sandor Hestbæk Markus nævner desuden, at visse snyltere og parasitter, som har rovdyr som mellemvært, evner at ændre adfærden hos f.eks. hjortevildtet, som de snylter på. Dermed bliver værtsdyret nemmere offer for rovvildtangreb.

Fænomenet er især kendt hos amerikansk elg (Moose) og Wapiti, som er den nordamerikanske pendant til det europæiske kronvildt. Hvorvidt noget lignende kan være forklaringen på den atypiske opførsel hos det aktuelle råvildt ved Silkeborg, kan der naturligvis kun gisnes om, slutter Sandor Hestbæk Markus, som mener jægerne gjorde det eneste rigtige, da de opdagede dyret ved Viborg.

Mariann Chriél fra DTU Veterinærinstituttet i Frederiksberg peger også på hjernesvækkelse som forklaring på rådyrets adfærd.

– Vi ser det ofte hos dyr, der er meget svækket pga sygdom eller ernæring, at de reagerer meget atypisk, da svækkelsen påvirker hjerneaktiviteten. Derfor er rådyrets adfærd, som der her berettes om, ikke helt usædvanlig. Under jagt vil sådanne dyr ofte tages af hundene, ligesom vi af og til hører om personer, der har kunne gå ganske tæt på svækkede rådyr, forklarer dyrlæge Mariann Chriél fra DTU Veterinærinstituttets afdeling for vildtsundhed.

Mariann Chriél oplyser, at der typisk vil gå 3-4 uger før der foreligger et egenlig resultat af undesøgelsen, selv om den umiddelbare obduktion ofte vil kunne vise, hvad der sandsynligvis er sket med det indleverede rådyr. Jægerne, som indsendte det syge rådyr, vil få svaret på den samlede undersøgelse tilsendt. Resultatet sendes ikke til tredjeperson, som f.eks. Netnatur, der dog håber, at vi med jægernes hjælp kan lægge de sidste brikker i sagen.

Jægere eller andre, der finder døde eller syge dyr, kan indlevere dem hos den lokale vildtkonsulent eller indsende dem til nedenstående adresse:

Vildtsundhed.dk

DTU Veterinærinstituttet, Bülowsvej 27, 1870 Frederiksberg C

vildtsundhed@vet.dtu.dk

Kontaktperson:

Dyrlæge Mariann Chriél

e-mail: march@vet.dtu.dk

Tlf: 35 88 87 09

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »