Den norske stat skruer op for udstedelsen af dagkort til storvildtjagt på offentlige arealer. Modellen breder sig og er allerede adapteret af private skovejere …

Af Michael Sand

Elgbestanden i Norge tæller cirka 120.000 dyr. Det er efter meget at dømme for mange. I hvert fald nedlægges det for lidt, hævder skovejerne, da den store bestand hæmmer skovens foryngelse af nye træer.

Derfor er den norske stat (Statskog) begyndt at udbyde dagkort til jægere uden for de jagtlag, der traditionelt står for afskydningen på statens arealer. Dagkortene sælges for 250,- kroner pr. jagtdag.

På egen hånd

Når jagtlejernes har afsluttet deres drivjagter, kan også jægere uden tilknytning til området forsøge at nedlægge nogle af de dyr, som endnu er tilbage på de tildelte kvoter.

Statskovene kan nemlig tildeles dispensation til udvidet jagt efter sæsonens afslutning, hvis afskydningen halter bagefter de tildelte afskydningsplaner. Og det er denne dispensation, som solojægerne kan nyde godt af på den nye ordning, som blev indført første gang sidste år.

Meget tyder dog på, at den nye ordning er kommet for at blive. Solojagtsordningen – som skal ses i kontrast til de traditionelle og langt mere socialt anlagte elgjagter, har nemlig fået en positiv modtagelse.

Storvildtjagten på statsejede arealer opleves ikke længere som lukket land. Også jægere og skatteydere, som ikke allerede er organiseret i de ofte meget lokalt forankrede jagtlag, kan nu komme på elgjagt.

Og denne mere folkelige elgjagtsmodel falder åbenbart i god jord i det politiske system, der administrerer jagten på de offentlige arealer.

“Alene-jagterne på elg er blevet så populære, at Statskog firedobler tilbuddene” skrives det i Norges største uafhængige jagtblad “Jegers” novemberudgave.

Også Norges største jagtorganisation bifalder den nye ordning.

– Klassisk elgjagt er blevet temmelig dyrt og besværligt, for dem der står uden for jagtlagene. Det forklarer Roar Lundby fra Norges Jeger- og Fiskerforbund, som ser mulighed for rekruttering af nye elgjægere og nye generationer med den nye model. En model der er så populær, at den allerede har spredt sig til private grundejere.

Men at jagtoplevelserne nu fordeles mellem flere jægere er ikke den eneste gevinst, som “Statskog” ser ved delvis overgang til den nye model.

Selektiv afskydning

Fremover kan man intensivere den selektive afskydning af f.eks. kalv og ungdyr, selv om jagten bliver vanskelig og de vejrmæssige udfordringer større jo længere man kommer hen på sæsonen.

Vind og vejr og vanskelige forhold holder ikke solojægerne tilbage. Dermed kan Statskov alligevel nå de afskydningsplaner, som de har sat sig for, når bestandens størrelse skal reguleres i forhold til trafikale og driftsmæssige udfordringer etc.

Men den nye norske model har også mødt modstand. Især da modellen allerede har bredt sig til privatejede jagtområder.

Dagkorstjagterne har således mødt kritik fra de organiserede elgjægere, som mener, at visse grundejere er lidt for begejstret for den nye model. Derfor er de blevet mere nøjeregnende med de kvoter, som de udsteder til konsortierne.

Tilsyneladende tilbageholdes der kvote-dyr til solojægerne, hvilket ikke var den oprindelige ide, hævder kritikerne af den nye model.

Såfremt der allerede er opstået fordelingspolitik mellem jagtlags- og solojagtsmodellen betyder det, at solojægerne ikke kun rydder op efter konsortiejægernes drivjagter. De såkaldte “Drop in jægere” tildeles allerede et antal dyr til afskydning, når kvoterne til de forskellige jagtlag fordeles.

Men konflikten på de offenlige arealer stikker næppe så dybt. Dagkorsjagt er ikke kun for nyjægere uden tilknytning til lokale jagtlag.

– De fleste kort bliver faktisk solgt til erfarne elgjægere, der ser den nye model som en mulighed for ekstra elgjagt, oplyser Jo Inge Breisjøberget, som er chef for jakt og fiske i Statsskog.

I Danmark udlejes jagten i statsskovene stadig på traditionel vis på flerårige kontrakter uden supplerende brug af solojagtsmodellen.

SE NÆRMERE HER: Naturstyrelsen

Dog tilbyder Naturstyrelsen udover nyjægerjagter også dagkortsjagt i form af f.eks. drivjagtspladser for jægere, der vil opleve dansk kronvildtjagt på statsejede revirer.

Naturstyrelsens drivjagter, der i reglen arrangeres som bevægelsesjagter med to, tre “såter”, er meget populære og udbydes efter først til mølle princippet.

SE NÆRMERE HER: Jagt i statsskovene

Udlejning af dagkort til solojægere er dog efter redaktionens oplysninger endnu ikke noget, som den danske Naturstyrelse har erfaringer med. Det havde Norge heller ikke før de indførte ordningen sidste år.

Den nye dagkortsjagtsmodel blev afprøvet i 12 områder for første gang i sæsonen 2013. Men ordningen er faldet så heldigt ud, at den i år udvides fra 12 til 50 jagtområder.

Kontaktperson i Statskog:

Jo Inge Breisjøberget, fagchef for jakt og fiske, +47 907 52 114

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »