Hjortevildhøring gav mange svar, men rejste også nye spørgsmål. Vildtbiolog Egon Bennetsen har her – i et åbent brev – samlet nogle af de spørgsmål, som han savner at få besvaret af Danmarks Jægerforbund
Tekst og foto: Egon Bennetsen, Skovejer og vildtbiolog
Åbent brev til Mads Flinterup/Danmarks Jægerforbund
Ved kronvildthøringen på Christiansborg d. 24/8 blev der på vegne af Jægerforbundet, ved Mads Flinterup som faglig medarbejder, fremført påstande, som det pga. tidnød ikke var muligt at svare på. Selv spørgsmål som jeg rejste i mit indlæg, blev der ikke svaret på.
Da det er spørgsmål, der rokker ved DNH`s forslag og ikke mindst Jægerforbundets lod heri, håber jeg på klare svar fra Mads Flinterup/Danmarks Jægerforbund.
Da forslaget første gang blev fremlagt, fremgik det, at hele landet skulle tvinges ind i 6 ugers jagt fra 1/9 – 15/10 (brunstjagt) og arealbegrænsning.
Dette gjorde man, selvom der nord for Limfjorden var et eksempel på en simpel og ubureukratisk forvaltningsmodel med 3 mdr. jagttid på hjorte uden for brunsttiden. En model som bevisligt har frembragt en perlerække af voksne hjorte.
Frem til 2015 er der alene på Steen Breiths hjemmeside: Trofæmåling.dk, oplistet ikke mindre end 4 hjorte over 220 points og 20 hjorte over 200 points. Dertil kommer trofæer, der er opmålt af bl.a. Danmarks Jægerforbund, men som af uforklarlige grunde ikke må komme til offentlighedens kendskab. Så meget for åbenhed i forvaltningen!!
Dertil kommer, at jeg siden 2010 har lagt mine videoer af brunsthjorte i et område ved Hjardemål Klit på ca. 2000 ha, ud på YouTube. De er her blevet set mere end 180.000 gange. Endvidere er Jægerforbundets lokale repræsentanter bekendt med forholdene, støtter dem og er stolte af succesen.
Spm. 1
Er man i Jægerforbundet ikke bekendt med, at denne succesrige forvaltningsmodel eksisterer?
Spm. 2
Hvis svaret i spm. 1 er jo, hvorfor forsøger I så ikke at fremme denne model, men ligefrem med et af de først fremførte forslag prøvede at eliminere den, med krav om at hele landet skulle underlægges DNH`s forslag med 6 ugers brunstjagt og arealkrav?
Spm. 3
Er Jægerforbundet enig I, at blot et enkelt medlem af en hjortevildtgruppe kan kræve DNH`s model indført, og derved fuldstændig ødelægge f.eks. den nordjyske model?
Spm. 4
Er Jægerforbundet enig i, at det eneste der overlades til de enkelte hjortevildtgrupper, er placeringen af de 6 ugers jagttid?
Spm. 5
Mener Jægerforbundet, at et område hvor hjortebestanden er i balance, såvel med hensyn til alder som antal, fortsat vil være det, hvis man halverer jagttiden og indfører en arealkvote på 1 hjort/100 ha. (Nordenfjords)?
Spm. 6
DNH`s plan (Og Peter Sundes opbakning hertil) hviler på den helt afgørende forudsætning, at der er samme afskydningsprofil af 4+ hjorte i september som i nov. – jan. (Eks.: Den procentdel af de eksisterende 5 – årige, der skydes, er den samme hvad enten jagten foregår i september eller i november – altså henholdsvis i/uden for brunsten?
Er Jægerforbundet enig i den betragtning?
Spm. 7
Under mødet viste Mads Flinterup et cirkeldiagram, der viste fordelingen på hjort, hind og kalv i Thisted – og to andre kommuner. Han postulerede derudfra, at køns- og aldersfordelingen ikke afveg markant i Thisted kommune fra andre steder.
Mener Jægerforbundet at det nævnte cirkeldiagram – eller andre data – viser at aldersfordelingen af hjorte i Thisted kommune ikke afviger fra øvrige områder syd for Limfjorden? Hvis det er tilfældet, anmodes Jægerforbundet om at fremlægge de pågældende data.
Spm 8.
Fra tilhængerne af brunstjagt – herunder Flinterup/Jægerforbundet, hører man gang på gang påstanden om, at vores succes her Nordenfjords skyldes forekomsten af de store statsplantager. Det hjælper da, men:
I Nordthy med 5000 ha plantager, heraf statslige på ca. 4400 ha blev der i 2015/16 ud af kvoter på 14 hjorte i 7 konsortier, kun nedlagt 7 hjorte. Og det på trods af, at man i hvert konsortium har op til 150 enkeltmandsjagter og ca. 5 drivjagter. Når man betaler over 300.000 kr. årligt i jagtleje, er der ingen tvivl om, at man gør alt, hvad man kan for at skyde dyrene. Og det i et område hvor disse videoer er optaget:
Mon der havde været noget større besvær med at opfylde kvoten med jagt i brunsten?
Det viser bare den indlysende sandhed, at de brølende, aktive hjorte efter 7 mdr. fredning er langt, langt lettere at skyde, end hvis de samme hjorte skulle skydes i nov. – jan. Her har der allerede været jaget i oktober i skovene, og det er netop de hjorte der i sept. er mest aktive, der nu er de mest forsigtige. Der findes adskillige statslige plantagekomplekser syd for Limfjorden: Klosterheden, Ulfborg, Nørlund – Gludsted, Feldborg. Der er der næppe den procentdel voksne hjorte som i Nordthy. Det er da yderligere en indikation af, at det er brunstjagt/ikke brunstjagt, der gør forskellen.
Set i lyset af ovenstående betragtninger, fastholder Flinterup da, at det er statsplantagerne og ikke jagttidens placering, der gør den afgørende forskel?
Spm. 9
Under høringen ironiserede Flinterup over, at jeg havde siddet 1500 timer på anstand, før jeg skød en stor hjort. Jeg tror sagtens hjortejægere kan leve med, at chancerne for at skyde en stor hjort er meget små. De ønsker imidlertid at den minimale mulighed skal være til stede over så lang en periode som muligt.
Fremfor udelukkende at fokusere på at skaffe nogle hundrede jægere en letkøbt mulighed for at skyde en brunsthjort i løbet af seks uger, burde Jægerforbundet vel i højere grad arbejde for at tusindvis af jægere kunne holde liv i drømmen om at skyde en hjort over en dobbelt så lang periode?
Spm. 10
At man fra starten har satset alt på at fastholde en brunstjagt for de få, står klart når man læser det spørgsmål, som på Jægerforbundets foranledning blev stillet til DCE.
Det starter sådan: ”Med udgangspunkt i DNH`s forslag …”
DCE er altså kun blevet spurgt om, hvad der skal til, hvis man vil beholde brunstjagten. Og så er det DCE kommer frem til, at der kun er plads til 6 ugers hjortejagt og arealkrav.
Og hvis arealkravet bortfalder, svinges krabasken, og man når frem til 3 uger.
Hvorfor har Jægerforbundet ikke bedt om alternative forslag, eksempelvis mit, hvor bøtten vendes, og man tager udgangspunkt i jagt uden for brunsttiden?
Spm. 11.
Hvilket datagrundlag har DJ/DNH at bruge som reference, når DNH-modellen skal evalueres efter 2 – 4 år?
Spm. 12.
Jægerforbundet har langt om længe trukket sig fra arealkravet. Man har dog siddet med ved det forberedende arbejde i DNH.
Hvad er baggrunden for at arealgrænsen på 1 hjort pr 100 ha er fastsat til netop 100 ha og ikke f.eks. 50 eller 200 ha.?, idet jeg tillader mig at antage, at tallet 100 ikke blot er grebet i den blå luft men fastlagt på grund af statistisk materiale og kvalificerede betragtninger?
Spm. 13.
Så vidt jeg husker, blev der ved den sidste jagttidsrevision meldt ud, at forliget var 4 – årigt og dermed skulle gælde til og med jagtåret 2017/18. Det må antages, at en lang række jægere har indgået jagtlejeaftaler på grundlag heraf. Vildtforvaltningsrådet ønsker imidlertid, at DNH forslaget skal træde i kraft med virkning fra og med 2017/18. Altså et år tidligere.
Hvad mener Jægerforbundet om, at man således indskrænker jagtmulighederne voldsomt i 2017/18 i forhold til hvad man tidligere har meldt ud, og som mange jagtlejekontrakter er indgået på baggrund af?