Stambogsførte levende kronhjorte, der i det femte leveår er i stand til at udvikle 16 kilo gevirvægt, fremvises på tysk hjemmeside

Af Redaktionen 

Stambogsført kronvildt til forbedring af arveanlæggene for store trofæer sælgers fra tysk hjemmeside, hvor der sælges hjorte, som allerede i det femte leveår skulle være i stand til at opnå mere end 16 kilo gevirvægt. 

 

Den tyske hjemmeside Deerfarming Germany har gjort det til en forretning at fremavle vildt med ekstremt store trofæer. 

F.eks. hjorte, som allerede i det femte leveår skulle være i stand til at udvikle gevirvægt på mere end 16 kilo. Til sammenligning er det yderst sjældent, at en dansk frilandshjort udvikler et gevir, der vejer mere end 8-9 kilo. 

End ikke på den nordjyske såkaldte Guldkyst, kendt for netop store hjorte,  opleves der hjorte på mere end 10-11 kilo.

Men 16 kilo gevirvægt på fem år, er der vist ingen dansk frilandshjort, der kommer i nærheden af.  

Kronhjort med stambog

På den tyske hjemmeside oplyses det, at man har avlet tyske og rumænske kronhjorte i mere end 28 år. 

Dyrene, der anvendes, er af ren britisk afstamning og målet i avlsarbejdet er udvikling af dyr med mest mulig trofævægt. 

For bedre at kunne styre avlsarbejdet anvendes der i stigende grad kunstig befrugtning og DNA profiler. Dermed er det også nemmere at oprette hjorte med stamtavle. 

 

Guldhjort

Målrettet fokus på udvikling af ekstremt store trofæer er konceptet bag tysk hjemmeside, der viser billeder af meget store kronhjorte. Billeder af abnormt udviklede dyr fremsendes kun på anmodning. Billedet her er fra Netnatur.dks eget arkiv. 

 

Kronhjort på 360 kilo

Den støtte hjort i den udstillede avlssamling, er en hjort kaldet Goliath, som i august er vejet ind til 360 kilo levende vægt 

​Ikke alle hjorte opgives med antal point for opmålt trofæ, men en hjort, der frit oversat kaldes Kong Ludvig, er opmålt til 276,13 CIC point. 

Hjemmesiden oplyser, at de dyr, som skal indgå som blodfornyelse i vilde stammer, opdrættes i særlige hegninger, der gør dem bedre i stand til at klare sig, når de sættes fri i de nye områder. 

Opdrætterne oplyser desuden, at de er medlem af Iduba (Organic Farmers and Wild Animal Breeders Association).

Endelig tilføjes det, at der på hjemmesiden ikke offentliggøres billeder af vildtlevende dyr og abnorme dyr. Billeder af disse kan dog fremsendes på anmodning.

KLIK og læs også:

HER ”FREMSTILLES” TROFÆER
TIL DEN STORE GULDMEDALJE

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »