De norske myndigheder vil i et forsøg på at stoppe udbruddet af sygdommen Chronic Wasting Disease (CWD) aflive omkring 2200 vildrener …

Af Redaktionen

Den norske landbrugs- og fødevareminister Jon Georg Dales beslutning indebærer, at ti procent af de norske vildrener skal bortskydes senest den 1. maj 2018.

– Det er nok den sværeste beslutning,  jeg har truffet i min tid som minister, og jeg er overbevist om, at mange kommer til at stille sig tvivlende over for det, udtaler Jon Georg Dale til den norske radio NRK.

Men ikke desto mindre anser han tiltaget som en nødvendighed, hvis man skal komme sygdommen blandt de norske rener til livs.

Spredningen skal stoppes

– Vi skal have friske dyr i Norge. Og vi skal have stoppet spredningen af sygdommen, inden den også smitter andet hjortevildt, slutter landbrugs- og fødevareminsteren.

Der er nedsat en ekspertgruppe, som skal klarlægge, hvordan man organiserer hele situationen.

Gruppen forventes at være klar med en rapport senest den 15. juni i år.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »