Et stort klima- og naturprojekt i Tøndermarsken i Sønderjylland skal reducere udledning af kvælstof, beskytte byer mod oversvømmelser og give flere naturoplevelser

Af Landbrugsstyrelsen

Der var tale om det helt store puslespil, da over 580 hektar landbrugsjord i Tøndermarsken, tæt ved den tyske grænse, i sidste måned skiftede ejere.

Som del af et stort klima- og naturprojekt har 25 lodsejere enten købt eller solgt jord i eller omkring Margrethe Kog Nord, et fladt marskområde med udsigt til Vadehavet. På den måde er ét stort, sammenhængende stykke jord på 230 hektar nu frigivet til Den Danske Naturfond. Den 18. august godkendte en jordfordelingskommission planen og gjorde dermed aftalen en realitet.

Den tidligere landbrugsjord, hvorpå sæsonens majs og halmballer stadig står, skal nu forvandles til et fuglereservat for eng- og vadefugle. Samtidig indrettes området som et vandreservoir, der skal afhjælpe ved risiko for oversvømmelser af Tønder By, landbrugsarealer og ejendomme, når der er kraftigt nedbør. Desuden skal projektet sikre bedre mulighed for friluftsliv samt miljøforbedring gennem en sænkning af udledningen af kvælstof.

Det helt særlige ved projektet er netop, at det har så mange forskellige formål, fortæller jordfordelingsplanlægger ved Landbrugsstyrelsen, Jacob Busch, der har været med fra start til slut.

– Naturen bliver gavnet af, at man laver et fuglereservat i forlængelse af Margrethe Kog Syd, der allerede er et naturreservat. Jo mere areal til naturen, jo bedre natur, kan man groft sagt sige. Klimadelen handler om, at man sikrer sig imod en 100-års hændelse. I stedet for at opleve oversvømmelser i Tønder By får man nu mulighed for at lede vandet fra Vidå ud over terrænet i Margrethe Kog Nord, siger Jacob Busch.

Fælles løsninger

En betingelse for projektets levedygtighed var, at lodsejerne i området var indstillede på at indgå aftaler om salg og bytte af jord. Alle parter skulle blive enige om jordpriser og øvrige vilkår. Det lykkedes heldigvis.

– Dialogen, tilliden og viljen til at sætte sig ned og finde fælles løsninger på udfordringerne, er jordfordelingens DNA. Vi har fundet en løsning her, som alle kan se sig selv i, siger Jacob Busch.

Landmand Anders Pedersen Lund fra Emmerlev er en af de lodsejere, der både har købt og solgt jord i forbindelse med projektet. Også han er tilfreds med processen, fortæller han:

– Vi er blevet informeret og har været med hele vejen. Vi har været med ude og vurdere jorden, og jeg føler også, at vi har haft indflydelse på vurderingen af, hvor meget vi skulle have, og hvor meget vi skulle af med. Det har været en fordel for begge parter, siger Anders Pedersen Lund.

Ansøgningsrunden er åben

Projektet er et såkaldt multifunktionelt jordfordelingsprojekt og er det første gennemførte af sin slags. Tønder Kommune, Den Danske Naturfond og Landbrugsstyrelsen står bag samarbejdet.

– Med multifunktionel jordfordeling har vi mulighed for at understøtte projekter i hele landet, hvor man sammentænker flere forskellige tiltag, der er med til at løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor med blandt andet klimatilpasning, naturgenopretning og landdistriktsudvikling. Jordfordelingen er nøglen til at få lodsejerne med i projekterne og få arealpuslespillet til at gå op, fortæller Frank Kargo, enhedschef i Landbrugsstyrelsen.

Det er stadig muligt for kommuner og Naturstyrelsen at søge om at få gennemført en multifunktionel jordfordeling i deres projekter. Ansøgningsrunden til multifunktionel jordfordeling er åben fra den 15. september 2022 til og med den 31. oktober 2022.

Om projektet

  • I den multifunktionelle jordfordeling tages et eller flere landbrugsarealer ud af drift for at give plads til naturen, forbedre miljøets tilstand og give borgerne adgang til flere oplevelser i det åbne land.
  • Jordfordelingen er et puslespil mellem områdets lodsejere, hvor deltagerne køber og sælger jord med hinanden samtidigt. Lodsejerne, der lader jord gå ud af drift, får tilbudt landbrugsjord i erstatning, og for alle deltagende lodsejere er målet at samle deres marker i større blokke eller på placeringer, så det giver god mening for deres bedrift.
  • Margrethe Kog Nord har i en lang årrække bestået af landbrugsarealer, der afvandes med en pumpestation, som afleder vand til Vidåen og Vadehavet. Fremover lukkes pumpen, og arealerne skal ikke længere dyrkes eller tilsættes gødning.
  • Når den intensive landbrugsdrift og dræning af jorden ophører, frigives færre drivhusgasser fra jorden. Jorden bliver våd, og derfor begrænses omsætningen af organisk materiale, og i stedet ophobes organisk kulstof i jorden.
  • Samtidig skal området anvendes som reservoir for vand fra Vidåen, når vandstanden stiger, og åen går over sine bredder og sætter pres på å-digerne langs Vidåen. På den måde er projektet med til at klimasikre området.
  • Projektet er finansieret af EU’s tilskudsordning, LIFE, Tøndermarksinitiativet og øvrige partnere og har kostet 69 millioner kroner.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »