Siden 1892 har det amerikanske forsvar og alverdens jægere anvendt kaliber .30 kugler, også kendt som 7,62 mm, som deres absolut foretrukne kaliber. Og efter 71 års aktiv tjeneste kom den modne herre på steroider

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

.300 Winchester Magnum (7,62×67 mm)

Efter anden verdenskrig begyndte amerikanerne for alvor at få øjnene op for storvildtjagt rund omkring i verden. Tidligere havde amerikanske jægere, med pengepungen i orden, i stor udstrækning anvendt engelske kalibre i dyre dobbeltrifler.

Men for at tilgodese det øgede behov for egnede storvildt patroner i prisvenlige repetergeværer, besluttede Winchester at introducere en patron, der havde den fornødne kraft, men var kort nok til at passe i deres model 70 riffel.

Resultatet var .458WinMag der blev introduceret i 1956. Dette hylster er baseret på et afkortet .375 Holland & Holland hylster. Hylsteret har stor rumkapacitet og blev senere basis for endnu flere nye patroner, blandt andet .338WinMag i 1958.

Efter vedholdende rygter om en kaliber 7,62 blev hylsteret i 1963 forlænget med ca. 3 mm i forhold til .458’eren og .300WinMag var født.

Den nye patron blev markedsført som værende både kraftigere og væsentligt mere fladtskydende end .30-06Spr og deres egen .308Win.

Masser af kraft

Hvad angår kraften er der ingen tvivl; med en 9,7 grams Nosler BST leverer .308’eren 2.900 joule på den efter danske forhold relativt lange afstand af 120 meter. .300’eren har den samme energi helt ude på 300 meter, altså en afstandsforøgelse på 150 procent. En klar fordel ved skydning på lange afstande. Så .300 Winchester Magnum er da også et typisk valg, når jagten gælder f.eks. Marco Polo og Ibex i det østlige Tajikistan eller det lange skud efter Oryx i Namibia.

Men hvad angår det fladtskydende er der dog trods alt ikke så voldsomt stor forskel på de tre almindelige 7,62 mm patroner.

Hvis vi tager den samme 9,7 grams Nosler BST i en .308Win og indskyder på det der svarer til 250 meter, er der på 300 meter kun 3½ cm forskel i træfpunktets højde i forhold til .300’eren. Ved .30-06’eren er vi ned på en forskel på kun 2,5 cm. Omkring 3 cm på 300 meter betyder næppe den store forskel, men at øge afstanden med 150 procent og stadig have den samme energi begynder at ligne en fordel i .300’erens favør, der er til at tage at føle på.

Intet er gratis

Selvfølgelig får man ikke sådan en energiforøgelse gratis. Det første skytten mærker er en betydelig forøgelse i rekylen på omkring 50 procent, men det kan de fleste dog lære at mestre. Dernæst opdager jægeren hurtigt, at ammunitionsprisen også ligger højere end på de tre mest populære kalibre. Blandt andet på grund af højere forbrug af råmaterialer som messing og krudt, men vel mest på grund af et lavere produktionstal.

Den sidste pris der skal betales for at anvende en så kraftig patron, vil nok overraske mange jægere, nemlig pibens nedsatte levetid. Næst efter rust eller forkert/overdreven rengøring af løbet, er pibens værste fjende nok den krudtmængde, der afbrændes ved hvert skud, relativt til kaliberen.

Det betyder, at en patron som .300WinMag med en typisk krudtladning på omkring 5 gram er betydelig hårdere ved piben end en .308’er med kun 2,8 gram til den samme kugle.

Man må derfor forvente en væsentlig kortere levetid for .300WinMag piben, sammenlignet med de tre mest anvendte patroner.

image002

Her er et lille udvalg af de utroligt mange patroner der lades til .300 Winchester Magnum. Fra venstre ses Norma Plastikspids, Winchester Fail Safe, Norma A-Frame (TXP), Norma Oryx, Winchester AccuBond, Winchester Power Point, Lapua Scirocco, Lapua A-Frame, Winchester Silvertip og Winchester Partition Gold.

Nogle af de viste patroner er desværre udgået, men kan sikkert stadig findes rundt omkring i jagtforretningerne.

Ræv

.300WinMag lyder som ikke så lidt af en overdrivelse til ræv og det er den da så sandelig også. Men er den uegnet? Bestemt ikke. Afhængig af skudafstand og kuglevalg vil virkningen i ræven være alt fra eksplosiv til gennemskud med minimum skade til bælgen.

Råvildt

Igen, når det kommer til råvildt, giver 300’eren et stort overskud af energi, at ikke bare byttet og skyttens skulder, men også ubeskyttede trommehinder får sig en omgang. På den anden side er den jo i realiteten “kun” en .308’er eller .30-06’er med ekstra kraft, så den vil fra omkring 100 meters afstand begynde at opføre sig som de to langsommere kalibrer på kortere afstande.

Selv på de kortere afstande kan den bruges med trægt ekspanderende kugler som Oryx på 11,7- og 13 gram eller de nyere Accubond fra Norma og Winchester, uden at risikere alt for store kødødelæggelser. Men en 9,7 gram Power Point på 20 meters afstand giver næppe meget kød til fryseren.

image003

Winchester .300WM’er ladet med Noslers nye 11,7 gram AccuBond kugle. Som det fremgår af billedet er kuglen i Winchesters version belagt med Lubalox, angiveligt for at mindske friktionen.

image004

På denne tegning af Norma’s version af AccuBond ses tydeligt Polymer spidsens udformning og kappens aftrappede form, der sikrer kontrolleret ekspansion. Som det ses anvender Norma ikke smøremidler som Lubalox på deres jagtpatroner.

Kron- og dåvildt

Til denne størrelse vildt med vægt fra 50 til 150 kilo giver patronen rigtig gode resultater og næsten hele spektrummet af kugler kan anvendes afhængig af skudafstanden.

De eneste kugler man bør holde sig fra, er meget hurtigt ekspanderende, lette kugler. Til de danske gennemsnitsafstande vil bl.a. Oryx og AccuBond fra Norma og Winchester være gode valg foruden Lapua’s Mega og RWS’ Evolution.

Elg

Til denne størrelse vildt klarer .300WinMag sig rigtig godt. Selv et traverserende skud i de største tyre har den ingen problemer med, enten med en 11,7 grams kugle som AccuBond, Scirocco og A-Frame eller måske endnu bedre en 13 grams kugle som AccuBond. Desværre egner .300’eren sig ikke til tungere kugler grundet den korte hylsterhals.

Vildsvin

.300 Winchester Magnum er blevet ret så populær til trykjagt på de større Keilere og den leverer i visse tilfælde næsten lige så meget energi ved mundingen som en 9,3x62Mauser.

Med en 11,7 grams AccuBond kugle giver den 4.741 joule og hos en 9,3×62’er med en 18,5 grams Oryx er Eo 5.068 joule, så der er kun en forskel på godt 300 joules, og samtidig sparker 9,3’eren skulderen med små 30 fod/pund, mens .300eren kan nøjes med 23 fod/pund.

Tværsnitsareal (SD) og fremdrift (momentum) er på 9,3’erens side, men med gode partition-type kugler vil .300WM afgive stor energi i byttet og alligevel sikre gennemskydning. Nosler Partition, Swift A-Frame eller Rhino kugler kan forventes i de fleste situationer, at levere den ønskede virkning.

Safari/Jagtrejse

300eren har i løbet af de seneste 20 år øget sin popularitet til jagt på lange afstande i for eksempel bjerge, samt som altmulig riffel til Afrikansk Plainsgame lige fra Springbok og Damara Dik-dik til Zebra.

Kun til Elan og giraf ville en lidt større kaliber være ønskelig (i Sydafrika er den dog tilladt til Eland med kugler over 11 gram, men ikke til giraf der kræver en 16,2 grams kugle for at være lovlig efter de nye regler indført i maj 2011).

Det store udvalg i kugler og dens fladtskydende evner gør den velegnet til både korte og lange skud på næsten alle vildtarter på alle kontingenter. Til de store Grizzly bjørne og andet farligt vildt er den dog for svag og i Sydafrika er den ulovlig til “dangerous game”.

Legalitet

Patronen er legal til alt vildt i Europa og Nordamerika samt de fleste arter andre steder, men som nævnt, dog ikke farligt vildt i Afrika.

Fordele og ulemper

.300 Winchester Magnum er både hårdtslående og fladtskydende; en sjælden kombination. Der findes et utal af kugler i kaliberen så mangfoldigheden i fabriksammunition samt komponenter til håndladeren er næsten endeløs og patronen er let tilgængelig i Europa, Amerika og sydlige Afrika.

Hylsterets korte hals er dog ikke velegnet til kugler med vægt over 13 gram foruden at rekyl, mundingsknald, slid på piben samt prisen taler imod patronen.