Kendt TV vært fra børneprogrammet ”Gæt en lort” mener – på baggrund af aktindsigt – at det kan påvises, at der kun er identificeret fire ulve i Danmark.

Af Redaktionen

Hvor blev de af:  De mange ulveobservationer, som ikke mindst de danske jægere burde indrapportere under den netop afsluttede jagtsæson.

Det er der nok mange, som har spurgt hinanden om.

Både forår og efterår var det nemlig ret sparsomt med ulveobservationer fra den kant af, selv om jægerne må siges at sidde i første parket, når de venter på f.eks. ræv og hjortevildt.

Der er dog efter meget at dømme en helt naturlig forklaring på de manglende ulvekontakter.  Når der ikke bliver set flere ulve i den danske natur end der gør, skyldes det at der langt fra er det antal, som forskerne tidligere har meldt ud.

Læs også: Danske forskere uenige om antallet af ulve

Den seneste nedjustering af den overvurderede bestand står den kendte tv-vært Sebastian Klein for. Han har i følge EB.dk sat sig for at påvise, at forskere misinformerer om antallet af ulve i den danske natur.

Derfor har han søgt aktindsigt i ”dokumenter og forskerkorrespondancer”

– Det viser sig, at de 40 ulve, vi har fået af vide, at der var i Danmark, de er der slet ikke alligevel. Der er kun påvist fire ulve, forklarer Sebastian Klein

Ifølge Sebastian Kleins informationer viser de fleste DNA-resultater at tage fejl. Langt de fleste stammer fra ræve.

Læs også: Kendt børnevært i åben krig mod ulve-Danmark

– DCE har samlet lorte ind fra hele Jylland – i alt over 500 lorte – og fundet ud af, at 148 er fra ulve. 50 af dem har de sendt til Tyskland til eftertjek. Tyskerne siger så, at de fleste er fra ræv. Det forklarer Sebastian Klein, som er tidligere ‘Gæt en lort’-vært i det populære børneprogram for børn.

– Det er foragteligt, at man fremlægger forkert forskning. Det er forargende, at de resultater, der er lagt til grund for dansk ulveforskning, så længe vi har haft ulve, er forkerte, lyder det fra Sebastian Klein.

Læs også Ulvenyheder på Netnatur.dk

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »