.500 Nitro Express er en kaliber, der går tilbage til sortkrudtets tid – en æra, hvor man efter skuddet håbede på, at man havde ramt – for man kunne ikke se noget, før røgen havde lagt sig

Af Peter Thisted

.500 Nitro Express er en kaliber .510 (13 x 76,2 mm), og anvendes kun i enkelt- og dobbeltrifler. Patronen er tilgængelig i to længder: 76 mm og 83 mm.

Historien bag

Hvem der oprindeligt har udviklet .500, fortaber sig i fortidens tågelandskab. Det menes, at denne kaliber så dagens lys i perioden mellem 1860 og 1870. Sikkert er det til gengæld, at patronen er udviklet i England. Dengang hed den blot .500 Express, og patronens “brændstof” var rent sortkrudt.

Omkring 1890 begyndte man at hælde cordit i hylstrene i stedet for sortkrudt. Her var man dog nødt til at tage hensyn til alle de sortkrudt-våben, der var i omløb.

Man kunne derfor ikke lade patronerne så hårdt, da det ellers let kunne gå ud over både sortkrudt-våben og skytte. .500 skiftede nu også navn til .500 Nitro.

Da cordit bl.a. indeholder bomuldspartikler (nitrocellulose) og nitroglycerin, blev patroner med denne ladning blot kaldet “Nitro”, for på denne måde at adskille dem fra patronerne med sortkrudt.

Benævnelsen “Express” kom til senere, og navnet refererer til et damplokomotiv, som efter datidens standard var det hurtigste, man kunnne komme i tanke om.

I perioden efter Anden Verdenskrig begyndte mange af Englands kolonier at få selvstændighed, og disse lande blev ikke længere så attraktive for de britiske jægere at besøge. Således begyndte .500 Nitro Express’ popularitet at være for nedadgående i en periode, for atter at blomstre op, i takt med at interessen for at jage “dangerous game” igen var stigende.

.500 Nitro Express er stadigvæk tilgængelig i både 76 mm og 83 mm. Begge patroner er ladet til samme ydelsesniveau.

Specifikationer

Det store hylster var jo som tidligere nævnt udviklet til sortkrudt, og med nutidens røgsvage krudt er der masser af plads. 76 mm hylstret kan således indholde 138 grain (9,96 cm3) og 83 mm hele 158 grain (10,3 cm3).

.500 Nitro Express - da jægerne havde røgslør

Og så er der ydelsen

Med en fuldkappet kugle var det intet problem at nedlægge både bøfler og elefanter med .500 Nitro Express.

En 37 gram kugle (570 grain) har en hastighed på 660 m/sek. samt en energi på 4.783 Joule. I forhold til en anden populær kaliber, .450 Nitro Express, leverer .500 faktisk 20% mere energi!

“Den fri rekyl på .500 Nitro Express ligger typisk på 115 Joule (85 fodpund).”

Det er klart, at så meget energi er ikke gratis. Den fri rekyl på .500 Nitro Express ligger typisk på 115 Joule (85 fodpund). Til sammenligning har en kaliber .308Win omkring 20 Joule, alt afhængigt af patronen.

 
Patron Kriterie 0 m 23 m 46 m 69 m 91 m 114 m 140 m 160 m 180 m
Hornady 37 g (570 grain) Hastighed 640 m/sek. 620 m/sek. 600 m/sek. 580 m/sek. 561 m/sek. 542 m/sek. 523 m/sek. 505 m/sek. 488 m/sek.
Energi 7.567 Joule 7.090 Joule 6.637 Joule 6.207 Joule 5.802 Joule 5.418 Joule 5.060 Joule 4.717 Joule 4.398 Joule
Kugle-fald -2,5 cm 0,25 cm 1,5 cm 1,5 cm 0 cm -3,3 cm -8,1 cm -15,0 cm -24,0 cm
Som det fremgår, så er .500 Nitro Express bedst egnet til de kortere distancer.

Ammunition

Da .500 Nitro Express nød den største popularitet, lavede alle britiske ammunitionsfabrikker denne kaliber. I 1960’erne var det dog kun Kynoch, som stadigt kunne tilbyde denne. Men omkring 1970 indstillede også de produktionen  af .500.

I slutningen af 80’erne begyndte interessen igen at være tiltagende, og derfor begyndte de amerikanske producenter atter at fremstille .500.

I dag fremstilles den bl.a. af A-Square, Federal og Hornady. Senest er svenske Norma også begyndt at tilbyde .500 Nitro Express.

Jo, sådan én .500 kan godt give lidt skuldermassage. Som det kan ses i denne video fra H&H, så er det ikke alle, som håndterer den slags på samme måde.


FØLG NETNATUR.DK PÅ FACEBOOK

Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.