Otto von Bismarcks drømme om en stortysk kejsermagt med kolonier i Afrika og et stærk militær til at styrke og udvide kejserdømmet gav bonus til senere generationer af jægere

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Kravet om et stærkt militær resulterede i konstruktionen af verdens nok bedste riffel; 1898 Mauser og koloniernes behov for en kraftig patron gav dem 9,3×62’eren, der passede til geværet.

9,3×62 mm Mauser

Gennem de sidste 125 år har alverdens jægere fået tilbudt et ufatteligt stor udvalg af fabriksfremstillede riffelkalibre fra .17  (4,3 mm) til .700 (17,8 mm) med kuglevægte fra godt 1 gram og op til 65 gram.

Enkelte er stadig aktive efter 125 års trofast tjeneste og andre forsvandt på ingen tid. Og så er der nogle få der stort set var erklæret døde, men pludseligt kom bragende tilbage med fornyet kraft, og 9,3×62’eren er et lysende eksempel på denne evne til at overleve i et overfyldt marked.

Efter Europa i slutningen af attenhundredetallet havde opdelt Afrika i et større antal kolonier, flyttede mange europæere til kontinentet som administratorer, forretningsdrivende og farmere.

I dag forestiller vi os ofte disse tilflyttere som Robert Redford typer med dyre engelske dobbeltrifler over skulderen og Karen Blixen som trippende bagtrop. Men realiteten var noget mindre romantisk. Især England og Tyskland opfordrede deres “overskuds”-borgere til at rejse til Afrika og starte farme og blandt disse tilflyttere opstod hurtigt et behov for rifler til at fylde kødgryderne og holde rovdyr på afstand.

7 mm var rigeligt

Til at begynde med klarede tyskerne sig i vid udstrækning med deres 7 mm og 8 mm Mausergeværer og antallet af storvildt, der er nedlagt med disse to patroner er utroligt. Alt fra sjakal til elefant faldt for disse militære rifler, men patronernes naturlige begrænsninger i energi må også tage ansvaret for en del jægeres uventede, tidlige død.

Behovet for en noget kraftigere patron i en riffel disse nybyggere havde råd til var indlysende og i 1905 konstruerede Berliner bøssemageren Otto Bock en patron, der kun var 5 mm længere end de tidligere 7×57 og 8×57 patroner, men med en 9,3 mm kugle på omkring 20 gram.

Denne størrelse patron kunne lige netop passe i den let tilgængelige og billige standard Mauser låse, hvorimod den lidt yngre men noget kraftigere .375 Holland & Holland krævede den væsentligt dyrere magnum lås.

Patronen blev hurtigt populær over hele Afrika og John “Pandoro” Taylor kaldte den, i sin bog “African Rifles and Cartridges” – en af de bedst konstruerede mellemkaliber patroner nogensinde tilbudt på det afrikanske marked.

Men da tyskerne tabte første verdenskrig og dermed deres afrikanske kolonier, ophørte eksporten af riflerne, og efter afslutningen af anden verdenskrig blev det næsten umuligt at opdrive ammunition.

Nægtede at dø

Kaliberen nægtede dog at dø og har de senere år fået et gevaldigt opsving. I dag er den blevet særlig populær til især bjørne, elg og vildsvinejagt, men selv til rådyr ses den anvendt. Og i forbindelse med de nyere rifler der giver mulighed for kaliberskifte ses den ofte i selskab med 6,5’eren og .308Win.

Nr.2. 93x62 003a

De fleste europæiske ammunitionsfirmaer lader patroner til 9,3×62’eren og blandt andre Norma, Lapua, Sako og RWS har den på programmet. Her ses fra venstre: Norma Jaktmatch FMJ, Norma Oryx 15 gram og 18,5 gram, Lapua Naturalis og Lapua Mega. Norma har for nogle få år siden sendt en 21,1 grams Oryx på markedet som leverer hele 5.162 joules ved mundingen.

Ræv

At kalde 9,3’eren for velegnet og praktisk til ræv er nok noget af en påstand. Med en E100 på omkring 4.000 joules har den mere end tyve gange lovens mindstekrav på 175 joule. Men selvfølgelig, kommer ræven løbende under en drivjagt på vildsvin så …

Råvildt

Også her kan man vist roligt sige, at der er langt mere energi til rådighed end der behøves og det er nok de færreste der vælger en 9,3’er til det lille rådyr. Langt de fleste jægere vil straks tænke på unødvendige og ofte uønskede ting som kødskade, krum kuglebane og rekyl.

For at tage det sidste først, er der ingen tvivl; 9,3’eren leverer meget mere rekyl end det lille rådyr retfærdiggør. Sammenlignet med en 10,1 grams kugle i en 6,5’er, der har en rekyl på godt 12 fodpund, vil de fleste nok betragte 9,3’erens 30 fodpund lidt i overkanten, byttet taget i betragtning.

Ikke desto mindre ses kaliberen nu og da blive luftet ved solopgang den 16. maj.

Problemet med kødskade er derimod nok ikke så stort, som man kunne tro, da 9,3 mm kugler er konstrueret til væsentligt større vildt og derfor generelt har ret tykke kapper, der kun langsomt ekspanderer. Derfor vil den ofte nå hele vejen igennem rådyret, inden projektilet har nået at øge diameteren alt for meget. Men selvfølgelig, skulle en 20 grams kugle ramme et skulderled på vejen igennem, bliver udgangshullet nok derefter.

Ikke nogen “kartoffelkaster”

9,3’erens evner når det kommer til fladt skydende præstationer, vil nok overraske de fleste.

“Man hører ofte udtryk som kartoffelkaster og mortér, men realiteterne er langt fra så ringe, tvært imod.”

Ved indskydning på 100 meter rammer .243Win, en patron mange danskere betragter som fladtskydende, 130 mm lavt på 200 meter med en let 6,5 grams Oryx kugle, men en tilsvarende 15,0 grams Oryx i en 9,3’er er næsten lige så god med et fald til 168 mm. En forskel på kun 38 mm på 200 meter er et betydeligt bedre resultat, end langt de fleste danske jægere kan præstere under afslappede forhold på skydebanen.

Kron- og dåvildt

Til denne størrelse vildt kan 9,3’erens styrke nok bedre udnyttes, men der er stadig et stort overskud af energi i forhold til lovens krav.

Elg

Her er for alvor en vildtstørrelse hvor patronen begynder at komme til sin ret. Med en kugle som Nosler Partition eller Swift A-frame er man for det meste garanterer gennemskud, selv ved traverserende skud og den afleverede energi i byttet står i rimelig forhold til størrelsen – sådan næsten da:

For eksempel vil de fleste jægere nok være enige i, at energien fra en 10,1 grams 6,5×55 mm Oryx kugle, der har 2.463 joules ude på 100 meters afstand, ikke er overdreven til at nedlægge en stor dåhjort på 100 kilo.

Omsat til joules pr. kg på 100 meters skudafstand får vi da også et resultat på små 25 joules pr. kilo hjort.

Prøver vi et tilsvarende regnestykke på en stor 500 kilo elgtyr med en 18,5 grams 9,3×62 mm Oryx, der leverer 3.986 joules på 100 meter, får vi dog kun små 8 joules pr. kilo! Altså kun en tredjedel af 6,5’erens energi på dåhjorten. Et tankevækkende lille regnestykke.

Vildsvin

9,3’eren har efterhånden opnået en stor popularitet til trykjagt på vildsvin, hvor de store tunge kugler virkelig kan gøre en forskel, når den store adrenalinpumpende Keiler kommer farende forbi.

“At en tung 9,3’er kan gøre så stor forskel sammenlignet med en 11,7 grams .308’er kan nok forbløffe de fleste jægere, der for det meste kun kigger på en patrons formåen på joule-skalaen.”

Men der lægges nok for meget vægt netop på hvor mange joule en kugle har, i stedet for at kikke på nogle af de andre faktorer som tværsnitsarealet (SD) eller momentum, der siger meget mere om kuglens evne til at gennemtrænge byttet.

Ved at gå fra en .308’er med en 11,7 grams Oryx til en 21,1 grams Oryx i 9,3×62, får vi en imponerende forøgelse i mundingsenergi på 39 procent, men hvad der nok er af væsentlig større vigtighed er en forøgelse i momentum på hele 58 procent.

Det kan vel bedst sammenlignes med forskellen på en fodbold og en bowlingkugle der kommer flyvende; og der er næppe tvivl om, hvilken man helst vil prøve at gribe!

Gode kuglevalg ville endnu engang være f.eks. Partition, A-frame eller RWS’s UNI Classic (TUG) der alle sikrer gode gennemtrængnings evner. En anden kugle der klarer sig fint er Rhino.

Nr.3. Rhino

Rhino kugle der viser god ekspansion uden separation af kappe og blykerne.

Safari/Jagtrejse

Som nævnt tidligere blev 9,3’eren specielt udviklet til jagt i Afrika og i dag, over 100 år senere, er den stadig et særdeles godt valg til vildt til og med giraf. Men på trods af man ofte hører det modsatte, er den ikke tilladt til f.eks. kafferbøffel i store dele af Afrika.

Både i Namibia, Zimbabwe har den for lidt energi i fabriksladede patroner, selv om det i visse tilfælde ville være muligt at opnå rimelig energi ved god hjemmeladning.

I Sydafrika var den tidligere også forbudt til visse vildttyper, men med de nye, ret forbløffende, regler, må den endda anvendes til elefanter, hvis kuglevægten er på mindst 19,5 gram (300 grain).

Ud over de tidligere nævnte kugler er Barnes X og lignende et godt valg til de større vildtarter, men husk, at Sydafrikas tykhudede vildt som elefant, bøffel og krokodille kun må nedlægges med fuldkappede eller monolitiske, ikke ekspanderende kugler.

Legalitet

Patronen er legal til alt skandinavisk, europæisk og nordamerikansk vildt og langt det meste i Afrika.

Fordele og ulemper

9,3×62 patronen er velegnet til langt det meste vildt en dansk jæger kan forvente at få i jagtjournalen og så kræver den ikke en dyr riffel, men passer i en almindelig låsestørrelse.

Patronen er let at finde i Europa og bliver endda fremstillet af PMP i Sydafrika, men kan være lidt sværere at finde i Nordamerika selv om den er ved at blive godt kendt derovre.

9,3’eren er en rigtig god løsning for jægere der ønsker en riffel med udskiftelige løb da den passer til de korte låsestole som bl.a. Sauer 202 og Schultz & Larsen anvender.

Rekylen er til at overkomme, men nogle vil måske finde den lidt på den mere “friske” side af skalaen.