Ålegræsset bredder sig og Miljøstyrelsens marinbiologer finder nu ålegræs helt ned til 10 meters vanddybde

Det er især i de åbne havområder som ved Læsø samt i Limfjorden, at ålegræsset har bredt sig gennem de seneste år. Det gælder blandt andet i Nibe og Gjøl Bredninger i Limfjorden.

På de store flade områder i Limfjorden er bevoksningerne mange steder så tætte, at sejlads næsten er umulig, når man kommer ind på 1-1,5 meters dybde.

Læs mere om ålegræs

– De tilbagevendende fund af ålegræsset på dybt vand ved Læsø er et tegn på god vandkvalitet. Udviklingen hænger sammen med, at der udledes færre næringsstoffer til havmiljøet. Resultatet er færre alger, mere klart vand og mere ålegræs, siger kontorchef Harley Bundgaard Madsen fra Miljøstyrelsen.

I de inderste fjordområder i Danmark har ålegræssets dog ikke bredt sig. Det kan hænge sammen med, at der endnu ikke er gode vækstforhold for ålegræs disse steder.

Godt for fiskene

Det er til gavn for smådyr som snegle, tanglopper og småfisk, når ålegræsset breder sig. Dyrene lever i ålegræsset og søger skjul for rovdyr. Ålegræsset har også en gavnlig effekt på vandkvaliteten, fordi planterne optager næringsstoffer fra vandet.

De første målinger af ålegræsset stammer fra 1889, hvor man angiveligt fandt ålegræs helt ned til 17 meters dybde i Flensborg Fjord. Senere undersøgelser har vist, at ålegræsset for over hundrede år siden voksede ned til 13 meters dybde i Flensborg Fjord. I den seneste måling fra Flensborg Fjord i 2010 vokser ålegræs ned til fire meters dybde.

Miljøstyrelsen undersøger ålegræsset udbredelse på godt 500 lokalitet hvert år, som led i overvågningen af naturen i NOVANA-programmet.