Siger man Jagtforeningen Jyllinge Holme, siger man også Aare. Navnet symboliserer nemlig den 80-årige forening, som er aktuel med jubilæumsbogen ”Kærlighed til fjorden”

Siger man Jagtforeningen Jyllinge Holme, siger man også Aare. Navnet symboliserer nemlig den 80-årige forening, som blev oprettet af Christian Aare i 1941. I 1970 blev hans søn, Hans, medlem af bestyrelsen, og da faren gik af og blev det første æresmedlem i 1976, tog sønnen over, og foreningen blev tilsluttet Landsjagtforeningen af 1923. Alt det fortæller Hans Aare og Jørgen Kjær i jubilæumsbogen ”Kærlighed til fjorden”, der også ser tilbage på kampen for jagten på Jyllinge Holme, og foreningen i 2014 trak sig fra Danmarks Jægerforbund. Jagtforeningen Jyllinge Holme har forankret sig i lokalsamfundet, og fordi der står respekt om dens virke, ser fremtiden for foreningen lys ud.

Tekst: Henning Kørvel

Siger man Jagtforeningen Jyllinge Holme, siger man også Aare, fordi navnet er uløseligt forbundet med foreningen, der med Christian Aare som spydspids blev stiftet 26. juni 1941 med den erklærede opgave at ville bevare jagten og naturplejen på Jyllinge Holme på lokale hænder.

I 1970 blev sønnen, Hans, medlem af bestyrelsen, og da faren trak sig tilbage i 1976 og blev foreningens første æresmedlem, tog Hans over på formandsposten. Og fordi han fortsat bestrider posten, har Jagtforeningen Jyllinge Holme i de nu 80 år kun haft to formænd, far og søn.

Han fortsatte i samme spor, men fordi man mente at ville stå stærkere i forhold til modsatrettede kræfter, blev foreningen det år medlem af landsjagtforeningen af 1923, der nødtvungent måtte acceptere, at Jagtforeningen Jyllinge Holme er en lukket forening for folk, der bor i Jyllinge, men ikke nødvendigvis er jagtudøvere, fordi man også har medlemmer der ønsker at støtte foreningen og dens aktiviteter som for eksempel medlemmer af fårelavet. Medlemstallet er i dag 150.

I bogen ”Kærlighed til fjorden” (156 sider) ser Hans Aare og Jørgen Kjær tilbage på foreningen og dens virke i de indtil nu 80 år, foreningen har eksisteret, og der krydres med anekdoter og fakta-viden om for eksempel vandstanden i Roskilde Fjord.

Christian Aare stifter af Jagtforeningen Jyllinge Holme og formand indtil 1976, hvor sønnen, Hans, tog over. Privatfoto

Siden cirka 1950 og frem til 1967 er vandstanden i fjorden steget cirka 10 centimeter, og otte-ni mindre holme er forsvundet. I de kommende hundrede år ventes vandstanden at ville stige 70 centimeter, hvilket vil tage hele den vestlige side af Lilleø.

Lilleø vidner om, at her tidligere blev hentet mange store sten til blandt andet Københavns befæstning. På Lilleø findes både kløvede sten og sten med kløvemærker, men siden 1933 har det været forbudt at tage sten til anlægsarbejder nærmere end 180 meter fra land.

Afleverede madpakkerne

På deres sejlads rundt i Danmark med ”Rylen” besøgte Achton Friis og maleren Johannes Larsen i 1923 Roskilde Fjord for at indsamle materiale til ”De danskes øer”, og under Anden Verdenskrig slagtede fiskere i Jyllinge og Skuldelev en flok hvidskævinger, der er en delfinart op til 2,50 meter lang med en vægt af cirka 200 kg. Alle 72 blev dræbt, og mange af dem blev solgt på Københavns Fisketorv.

For at kunne bevare jagten på Jyllinge Holme på lokale hænder, tilbød Christian Aare på vegne af 34 navngivne Jyllingeborgere at leje jagten på Lilleø for 155 kroner, og efter at Jagtforeningen Jyllinge Holme blev stiftet 26. juni 1941, holdt foreningen sin første generalforsamling 4. april 1942.

Deltagere skulle medbringe en madpakke, men hvad de ikke vidste var, at de skulle aflevere madpakken ved døren. Madpakkerne, hvoraf nogle var med højt belagt smørrebrød, blev pakket ud og fordelt på fade.
Fra 1954-1962 holdt foreningen ikke generalforsamling, og der var heller ikke generalforsamling fra 1964-1969, men den er blevet holdt hvert år siden 1970 og altid med spisning af finker og godt med brændevin. Et år forsøgte man sig med skipperlabskovs, men det forblev ved den ene gang.

Sådan så der ud på Jyllinge Havn efter stormen, Bodil i 2013. Vandstanden nåede 2,07 meter over normalen, og mange huse blev oversvømmet. Privatfoto

I 1983 overtog Jagtforeningen Jyllinge Holme forpagtningen af Lilleø og har lige siden stået for afgræsningen, der i starten blev foretaget af kreaturer, men fordi de var vanskelige at indfange efter sæsonen, idet de var frilandsdyr, og der opstod farlige situationer, blev det i 1990 besluttet at udskifte kreaturerne med gotlandsfår, men antallet er skåret ned fra 35 til 21, fordi bramgæs der står på Lilleø i vinterhalvåret, æder så meget græs, at der kun er græs til 21 får.

Fugleinfluenza afliver gåselav

I 24 år havde Jagtforeningen Jyllinge Holme et gåselav, men det blev nedlagt på grund af fugleinfluenza i 2006. Inden da nåede lavet at opfede 1.574 gæs, men et par der ikke lod sig fange, trak til syden om vinteren og vendte tilbage sidst på vinteren, hvor de slog sig ned i vågen mellem Lilleø og land og blev fodret sammen med svaner og ænder.

Ekskrementerne fra de mange overvintrende bramgæs giver rotter, og tidsler og brændenælder er indvandret til Lilleø, og de bekæmpes fire gange årligt. Rotterne er blevet nedkæmpet ved både skydning og gasning, og stiger bestanden igen, så vil jagtforeningen igen tage ”grovfilen” frem.

Indsamling af æg fra hættemågereder overgik i 1976 til Jagtforeningen Jyllinge Holme, og det år indbragte salget af æg 982 kroner. I 1980 blev der kun solgt æg for 653 kroner, og i 1982 stoppede festen, fordi indsamling af mågeæg blev forbudt.

Siden 2015 har foreningen bekæmpet sølvmåger ved oliering af deres æg, der dyppes i rapsolie og lægges tilbage i rederne. Herefter kan æggene ikke udvikle sig. Proceduren gentages et par gange med 14 dages mellemrum. I 2015 blev der olieret 1.500 sølvmågeæg, og i 2021 hvor antallet af reder var gået ned fra 500 til 300, er 900 æg blevet olieret.

I 1983 blev der for alle små øer i Roskilde Fjord med undtagelse af Lilleø indført adgangsforbud i yngletiden fra 1. april – 15. juli, og i 1987 anbefalede Jagtforeningen Jyllinge Holme forbud mod motorbådsjagt i Roskilde Fjord. Det kom dog først to år senere. I 1987 foreslog Jagtforeningen Jyllinge Holme endvidere, at de tre tidligere landsdækkende jagtforeninger blev slået sammen til Danmarks Jægerforbund.

Det nye klubhus på havnen og i forgrunden vartegnet, en Roskilde skydepram til ligge-nedjagt. Det nederste bord er af egetræ, der bedre end lærkebord modstår sejlads i glas-is. Privatfoto

Jagtforeningen Jyllinge Holmes fane var oprindelig Jyllinge Skytteforenings fra 1873 til dens ophør i 1927. Med sine dengang 46 sølvplader tog Christian Aare fanen med hjem, og fordi mange tidligere skytter var medlem af jagtforeningen, har det således god mening, at fanen nu bruges af jagtforeningen. Den er dog fornyet med ny fanedug og stang.

Efter at foreningen havde fået et redskabsskur på havnen (Langløbet 6B) i 1985, gik man i 2013 et skridt videre og købte Mogens Rasmussens hus – Langløbet 10D, der først skulle tømmes for kasteruser, fra hvilke 3.300 kg blylodder blev skåret af og solgt til jernhandleren. Efter at have lagt nyt tag, gulv, vægge, udvendig beklædning, vinduer og dør, som der medgik 1.600 mandtimer til, kunne klubhuset indvies 31. august 2014. Det stod i 100.000 kroner, hvor totredjedel blev dækket af Roskilde Kommune.

Karl Pæsen tålte kulden

Ved renovering af jagthytten blev der fundet en Roskilde skydepram til ligge-ned jagt. Som vartegn står den uden for klubhuset. Den er et fint eksemplar, hvor det nederste bord er af egetræ, der bedre end lærkebord modstår sejlads i tynd is (glasis).

Blandt de herlige anekdoter i bogen er den om Karl Pæsen (Petersen). Han var så hårdfør, at han kunne sidde på jagt i isvågen ved Silderenden en hel dag. Kulden bed ikke på ham, men hvis han skulle blive kold, så skød han en svane og satte sig på den.

Bernhard Andersen var ferm til kravlejagt, eller som man sagde på Roskilde Fjord: Ferm til at lappe til fuglene. Når han var kommet ind på skudhold, og ænderne lå lidt spredt, bankede han på skærmen og fik ænderne til at samle sig, hvorefter han skød det første skud på vandet og det næste, når de lettede.
Om Niels Andersen fortælles det, at han fra 1988-1992 nedlagde 427 sølvmåger. Det er der vist ikke mange, der kan stikke.

Lilleø afgræsses af gotlandsfår, der tog over efter kreaturer, som blev fravalgt, fordi de var svære at fange om efteråret, og livsfarlige situationer opstod. Privatfoto

Tunge sager har Jagtforeningen Jyllinge Holme ikke været forskånet for, som da Amtsnaturudvalget for hovedstadsregionen i 1991 udpegede Lilleø og holmene til jagtfrit kerneområde.

Jagtforeningen Jyllinge Holme trak i arbejdstøjet og sagde blandt andet, at bliver Lilleø og holmene jagtfrit, så stopper man naturplejen med afgræsning af får.

Først i 1995 lykkedes det med involvering af Miljøministeriet, HB-medlem Leif Engsbye og dannelsen af en bredt sammensat brugergruppe for Hans Aare og Bjarne Søgaard at forhandle en aftale på plads, der indebærer, at jagten på Jyllinge Holme bibeholdes, men først må udøves fra 1. oktober, og på den nærliggende del af Roskilde Fjord er kun jagt fra opankret skydepram tilladt.

Gentagne kortslutninger af de demokratiske processer i Danmarks Jægerforbund og den kupagtige gennemførelse af beslutningen om Jagtens Hus på Kalø fik i 2014 Jagtforeningen Jyllinge Holme til at melde sig ud af Danmarks Jægerforbund.

Foreningen var (er) stærkt utilfreds med, at Jægerforbundet flytter væk fra de netværk i København, hvor beslutningerne træffes, og foreningen er også stærkt kritisk over for aflønningsforhold for såvel forbundets formand som direktør.

Mangler politisk pondus

Endvidere er Jagtforeningen Jyllinge Holme utilfreds med formandens og HBs manglende evne til at optræde med politisk pondus i Vildtforvaltningsrådet, pressen og i andre sammenhænge, og hovedrystende forlig i Vildtforvaltningsrådet om jagtindskrænkninger uden biologisk begrundelse, Her tænkes på sølvmågen der blev fredet for efter to år at blive jagtbar igen. Desuden mangler Jægerforbundets repræsentanter evner til at få indført jagttider i henhold til anbefalinger fra DCE, mener Jagtforeningen Jyllinge Holme.

I 2008 opdagede Hans Aare, at der er ræve på Eskilsø, og jagtforeningen fik tilladelse til at regulere dem. Fra 2009-2017 er 34 ræve blevet reguleret, og de ynglende fugle er vendt tilbage, hvilket blandt andet gælder for klyder, af hvilke der i år har ynglet 95 par. Hans Aare skød en ræv, der blev nummer 35 den 25. marts i år. Udover ræve er harer og råvildt indvandret til Eskilsø, og Hans Aare har i år talt 16 stykker råvildt på øen.

Ved Fjordens Dag, der medvirker til at binde jagtforenigen og byens befolkning sammen, uddeler jagtforeningen smagsprøver på fisk, lam og vildt. Privatfoto

Jagtforeningen Jyllinge Holme har et helt klart indtryk af, at der er plads til den, og den i lokalsamfundet udfylder en vigtig funktion. Foreningen har et godt samarbejde med Naturstyrelsen, Roskilde Kommune, Nationalpark Skjoldungernes Land, Jyllinge Fiskerihavn, Struckmann Fonden, og ikke mindst borgerne i Jyllinge.

Hans Aare, formand siden 1976, taler ved foreningens 75-års jubilæum i 2016, der blev fejret med fuld musik af ”Egedal Jagthorn” ved det nye klubhus, indviet i 2014. Privatfoto

Vi er af den overbevisning, at omverdenen betragter vores jagtforening som meget vigtig og respekteret, hvor naturpleje og beskyttelse af naturen er altafgørende for at drive en mådeholden jagt, hvor ordene beskyttelse og benyttelse har fortrinsret.

Hans Aare og Jørgen Kjær: ”Kærlighed til fjorden, 156 sider, rigt illustreret. Den er uddelt gratis til medlemmer af Jagtforeningen Jyllinge Holme, og interesserede kan købe et eksemplar for 200 kroner ved henvendelse til kasserer Palle Dujardin, telefon: 302 803 33.

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »