Den 2. maj er det tidligste nogen sinde, at Henning Kørvel har spottet (og fotograferet) et nyt rålam på Enø på Sydsjælland

 

  1. maj er det tidligste nogen sinde, at Henning Kørvel har spottet (og fotograferet) et nyt rålam på Enø på Sydsjælland. Indtil da havde han set det tidligst nyfødte lam 6. maj. Gennemsnitsdatoen for danske lammefødsler er 2. juni. Det tidligste nyfødte lam på Kalø er set 5. maj og de seneste 8. juli. Råer føder lam tidligere i det østlige Danmark end i den vestlige del, hvor råer føder lam fra 24. maj til 11. juli.

Tekst og foto: Henning Kørvel

Klokken var kun godt 6.00, da jeg efter endt ”pyrsch” (med kamera) satte mig i bilen for at køre en tur i lav fart i sommerhusområdet på Enø på Sydsjælland for at se efter råvildt.

På Reedtzholmvej spottede jeg snart en rå med et lille nyfødt lam. Jeg satte bilen på tværs af vejen og skød et par fotos af råen med sit lam, der er det tidligst nyfødte lam, som jeg nogen sinde har set.

Indtil i dag – 2. maj 2021 – var 6. maj den tidligste dato, som jeg hidtil havde spottet et nyfødt lam.

Råer sætter lam tidligere i det østlige end vestlige Danmark. Mens der blev forsket i råvildt på Kalø, da Vildtbiologisk Station residerede der, er de første nyfødte lam spottet her 5. maj og de seneste er set 8. juli.

Gennemsnitsdatoen for danske lammefødsler er 2. juni, men datoen svinger fra år til år.

På Borris Skydeterræn i Vestjylland er de tidligste nyfødte lam set 24. maj og de seneste 11. juli, men den overvejende del af lammene fødes her i anden og tredje uge af juni.

Forskellen er udtryk for, at fødselstidspunktet på vores breddegrader er afpasset efter, at lammene fødes på det mest gunstige tidspunkt med ikke for koldt vejr.

Foråret kommer nemlig senere til Vestjylland end landets østlige dele. Forskellen ses blandt andet på græssets vækst i de to landsdele, idet græs er tidligere fremme i Østdanmark end i Vestjylland.

Men om denne forskel kan overføres til tidspunktet for brunstens start og influerer på råernes forlængede drægtighed, vides ikke med sikkerhed.

Råen og hendes lam, foreviget i rabatten på Reedtzholmvej, før de begge forsvandt gennem hækken til en sommerhushave.

Råer føder et-tre lam, og ved fødslen vejer lam 1-1½ kg, og der fødes lige mange lam af begge køn. Førstegangsfødende råer føder gerne et lam, og efterfølgende normalt to lam.

Trillingefødsler er ikke sjældne, men de er dog næppe så hyppige herhjemme som i Sverige, hvor 33% ud af 362 selvdøde råer ville have født trillinger. Sjældent er det derimod, at råer føder fire-fem lam.

Lammet følger efter moren ind gennem hækken til en sommerhushave.

Råer føder i liggende stilling, og umiddelbart efterfødslen æder råen fosterhinden og efterbyrden. Det vides ikke hvorfor, men det er tænkeligt, at det sker for at undgå, at rovdyr lokkes til, men det er også tænkeligt, at fosterhinden og efterbyrden indeholder hormoner, som er vigtig for diegivningen.

Straks fra fødslen er der tæt kontakt mellem råen og lammene. Hun slikker dem rene, og lammene dier for første gang. Råens pleje er intens, og den er vigtig for opbygningen af båndet mellem hende og lammet eller lammene.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »