Ænder, gæs og svaner boomer i vigtige fjordområder

De højeste antal svømmeænder i Ringkøbing Fjord siden 2. verdenskrig, lyder det fra DCE, som konstaterer, at vandkvalitet i flere undersøgte fjordområder er så god, at fuglene er vendt tilbage i stor stil

Af Miljøstyrelsen

Der er mange svømmeænder i Ringkøbing Fjord, og vandfuglene har det godt ved Nibe Bredning i Limfjorden. Fuglene er nemlig vendt tilbage efter årtiers indsats for at forbedre vandkvaliteten, viser ny kortlægning fra DCE, Aarhus Universitet.

Det er den øgede udbredelse af vandplanter som ålegræs, børstebladet vandaks og havgræsser, som gør vandfuglene mætte og får dem til at vende tilbage til visse fjorde og andre vandområder, efter at have været forsvundet i årevis. Det viser en kortlægning, som Aarhus Universitet, DCE, har foretaget.

Der er f.eks. set de højeste antal svømmeænder i Ringkøbing Fjord siden 2. verdenskrig, og i Nibe Bredning i Limfjorden vurderes levestedet at være af en kvalitet, så det igen kan huse store antal vandfugle, som det kunne dengang vandkvaliteten var god. Det er vandfugle som krikænder, pibeænder, knopsvaner, blishøns, og knortegæs, som nyder godt af den forbedrede vandkvalitet.

Aarhus Universitet har undersøgt 10 pilotområder, og i flere af dem er tilstanden nu karakteriseret som ”god” eller ”høj.” Følgende fjorde og vådområder er undersøgt: Vadehavet, Ringkøbing Fjord, Vest Stadil og Stadil Fjorde, Nissum Fjord, Agger Tange, Østlige Vejler, Ulvedybet og Nibe Bredning, Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor, Saltholm og Saltbæk Vig.

 

Link til kortlægning

Hvis man ser på Ringkøbing Fjord, så var der her perioder med en ringe vegetation i mere end 30 år, og dermed forsvandt fuglene også, men efter årtiers indsats for at forbedre vandkvaliteten, så har den i dag karakteren ”høj.”

Det samme gælder Nibe Bredning i Limfjorden. I 2001 var planterne forsvundet og fuglene med, men i 2014 blev den karakteriseret som ”god.” Det er dog ikke alle områder, der er forbedrede. Bundvegetationen kollapsede i Nissum fjord i løbet af 1980’erne, og her er den ikke vendt tilbage. Det samme gælder Vadehavet, som har karakteren ”moderat.”

Når man tidligere skulle vurdere den miljømæssige situation i fjordene for vandfuglene, har man udelukkende baseret det på fugletælling. Nu har man udviklet et forslag til et nyt værktøj, hvor fuglenes antal indgår, men hvor man samtidig kigger på de forhold, der er afgørende for fuglenes forekomster. Det er f.eks. bundvegetationens udbredelse og tæthed, fuglereservater samt strandingsarealer, som er steder, hvor fuglene kan gå op og græsse.