Ny tysk afhandling sætter bekæmpelse af afrikansk svinepest i et nyt lys. Det er mennesker, som spreder afrikansk svinepest, og ikke vildsvin

Af Redaktionen

Bekæmpelse af den smitsomme afrikanske svinepest kan få katastrofale konsekvenser for den europæiske vildsvinebestand. I Tyskland argumenteres der for en reducering af bestanden med helt op til 70%.

Også i Danmark frygtes det, at afrikansk svinepest (ASF) kan sprede sig til de danske svinebesætninger og dermed ramme den danske eksport ganske alvorligt.

På den baggrund har Miljø- og fødevareministeriet med symbolsk støtte fra Danmarks Jægerforbund erklæret den spirende danske vildsvinebestand for fredsløs.

Tierärztliche Vereinigung für Tierschutz e.V. påpeger nu, at denne strategi er forfejlet.

Konklusionen i afhandlingen er klar:

Det er udelukkende menneskelig aktivitet, der er årsagen til spredningen – ikke vildsvinet

Det tyske jægerforbund (DSV) har på baggrund af afhandlingen interviewet veterinæren Dr. Susanne Hartmann omkring emnet. Hun er leder af arbejdsgruppen “Wildtiere und Jagt” i TVT og var indtil september 2016 leder af “Chemischen und Veterinäruntersuchungsamtes” i Karlsruhe.

LÆS OGSÅ: Hvad er Afrikansk Svinepest

Vi bringer her et uddrag af interviewet, se eventuelt mere på DJV (på tysk).

DJV: Afrikansk svinepest har efterhånden bevæget sig 1.000 km mod Vesteuropa gennem de seneste måneder. Hvad er årsagen til dette? Er vildsvinene virkelig ansvarlige for denne hastige spredning?

Dr. Susanne Hartmann: Helt bestemt ikke!

Det er udelukkende mennesker, som er årsagen til denne spredning.

Spredningen sker gennem fødevarer, inficeret med ASF-virus. Langt hovedparten af de vildsvin, som bliver angrebet af denne virus, dør indenfor 2 dage, og derfor kan de sket ikke sprede sygdommen så langt.

DSV: Hvilke forholdsregler man man tage, for at forhindre spredningen til f.eks. Tyskland?

Dr. Susanne Hartmann: Vi skal stoppe importen af inficeret kød. Endvidere vil den bedste beskyttelse være, at alle rejsende, specielt bus- og lastvognschauffører fra områder med ASF, skal forbydes at medbringe mad fra svin, som ikke er blevet opvarmet.

Dyrlæge Dr. Susanne Hartmann har stået bag afhandlingen, der har set nærmere på spredning af den smitsomme afrikanske svinepest, som endnu ikke er konstateret i hverken Tyskland eller Danmark. Og hendes konklusion er klar. Det er mennesker, der spreder smitten. Ikke vildsvinene. Dr. Susanne Hartmann  er en del af Veterinærforeningen TVT – die Vereinigung der Tierärzte für unabhängigen, som har dyrevelfærd og beskyttelse som fokusområde. Foreningen tæller i dag ca. 1.300 tyske dyrlæger og ca. 40 naturforskere

ASF-virus kan overleve i flere uger i f.eks. røgvarer som spegepølse.

Hvis vildsvin indtager madrester fra sådanne produkter, kan de blive syge og dermed overføre smitten. Vi bliver nødt til at informere rejsende meget bedre omkring dette.

Desuden skal vi sørge for, at alle rastepladser langs motorveje skal gøres vildsvine-sikre, da affaldsspande er en særdeles stor potentiel smittekilde.

DSV: Hvordan beskytter man bedst tamsvin fra smitte?

Dr. Susanne Hartmann: Det allerbedste ville være vaccination. Og udvikling af en vaccine vil ikke være nogen uoverkommelig opgave.

Problemet er blot EU, som har forpligtet sig selv med en “Ikke-vaccinations-politik” af dyr, som skal bruges til konsum, fordi kødet fra vaccinerede dyr er mere vanskelig at eksportere.

Derfor er medicinalindustriens interesse i at udvikle en vaccine nærmest lige nul, da der jo ikke er noget potentielt salg. Det tager flere år at udvikle en vaccine, så på dette område er vi allerede på nuværende tidspunkt bagud.

Men ellers vil egentlig beskyttelse af tamsvin være, at formene uvedkommende adgang til svinene og ellers drage omsorg for, at beklædning bliver desinficeret inden adgang til svinestierne.

DSV: Landbrugsorganisationerne anbefaler at reducere bestanden af vildsvin med 70 procent. Vil dette forhindre en spredning af virus?

Dr. Susanne Hartmann: Der er ingen der aner, hvor stor bestanden af vildsvin reelt er i Tyskland.

Og 70 procent af en ukendt faktor, er undskyld mig, en populistisk udtalelse uden belæg. Så længe vi ikke har nogen epidemi i landet, så er den slags tiltag fuldstændig nyttesløse.

KLIK og se oversigt over artikler om vildsvin