Jægere og andre turister i Afrika kan blive ramt af African tick bite fever, der overføres af flåt. Men hvor farlig er det egentlig?

Af Redaktionen

Det er ikke kun trofæer, billeder og en masse spændende oplevelser, som jægere og fototurister vender hjem med efter en tur i Afrika. 

Under opholdet kan de nemlig være blevet bidt af flåt, der kan overføre afrikansk flåtbidsfeber, også kaldet African tick bite fever.

I følge Statens seruminstitut skyldes det en infektion med bakterien Rickettsia africae. En infektionen som ofte viser sig som et eller flere sår på det sted, hvor flåten eller flåterne har bidt.

Seruminstitutet maner dog til ro, hvis man skulle opdage, at man har fået en ekstra oplevelse under opholdet i Afrika.  
Det går nemlig over af sig selv. 
” Afrikansk flåtbidsfeber er en mildere form af de forskellige rickettsioser, man kender til, og symptomerne går over af sig selv.”
Det skrives der på hjemmesiden, hvor det også oplyser, at afrikansk flåtbidsfeber (African tick bite fever), er konstateret hos hele selskaber, der vender hjem fra Afrika.

Flåter i Afrika ser anderledes ud end de flåter, vi ser i Danmark.KILDE: Statens Seruminstitut

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »