Skulle man vælge en anden nationalfugl end svanen, så vil den lille vævre agerhøne være en rigtig godt bud på en kandidat

Af Redaktionen

Agerhønen (Perdix perdix) er en kompakt og relativ lille hønsefugl med et lille rundt hoved og kort hale. Vingerne er korte og afrundede, og vingefanget er 45-48 cm. Voksne fugle har en længde på 28-32 cm.

Hoved og strube er orangebrunt, og brystet er gråt med et rødbrunt mønster. Han og hun ligner hinanden, men hannerne har en stor mørkebrun og hesteskoformet bugplet, mens hunnernes bugplet er mindre eller helt mangler.

Agerhønens levevis

Hannerne etablerer territorier i det tidlige forår, og kalder på hunnerne for at danne par. Reden etableres ofte i en lille fordybning i græs- og urtevegetation, og fores med græs og blade.

I begyndelsen af maj måned lægger hunnen 10-20 æg. Det store antal æg betyder, at agerhøns har et højt reproduktionspotentiale, og bestanden kan derved reetablere sig efter hårde vintre med høj dødelighed. Hunnen ruger alene i 23-25 dage.

Fra ungerne kommer ud af æggene, til de er flyvefærdige, går der kun 14 til 16 dage. Ungerne fodres af begge forældre, og de er selvstændige efter 3 måneder. De holder sammen med forældrefuglene hele vinteren, og forlader først familieflokken om foråret, hvor hannerne besætter hver sit territorium.

Hvis begge forældrefugle overlever vinteren, fortsætter de med at danne par i det følgende forår.

Som voksen lever agerhønen hovedsagelig af nyspirrede planter og frø. Kyllingerne lever de første 10-14 dage kun af insekter, men skifter efterhånden over til plantekost. Om vinteren finder agerhønen især føde på marker med vintersæd og græs.

Udbredelse

Agerhønen er standfugl, hvilket vil sige at den bliver i landet hele året. Den er tæt knyttet til det dyrkede kulturland og åbent græsland, hvor den lever og yngler. Den forekommer også i andre lysåbne naturtyper som f.eks. heder og klitter.

Agerhønen betragtes som almindelig i Danmark, men der har siden midten af det 20. århundrede været tilbagegang i den danske og europæiske bestand som følge af intensivering i landbruget, hvilket har formindsket fødegrundlaget for agerhønsene.

Det er lovligt at udsætte agerhøns i Danmark, hvorfor bestanden i nogle områder er større, og den er ved menneskelig hjælp introduceret til flere fjerntliggende danske øer.

Arten er naturligt udbredt i Vesteuropa og øst over gennem Rusland til Mongoliet, hvor den lever på de udstrakte stepper.

Hjælp agerhønen

Igennem flere år er der lavet mange tiltag, for at hjælpe det trængte markvildt. Flere lodsejere er derfor mange steder gået sammen om at hjælpe den betrængte agerhøne i markvildtlav.

Harvede jordstriber langs marker og insektvolde er nogle af de tiltag, som erfaringerne viser kan hjælpe.

Du kan se mere om dette i nedenstående video:

 

Kilde: Naturstyrelsen

%d bloggers like this: