I 2016 var det 60 år siden, at “Jafi” så dagens lys med strandjagtkonsulent V.M. Fynboe som konstruktør

Af Henning Kørvel

Ældre jægere med saltvand i venerne har billedet stående på nethinden. Billedet af en mand i en Volkswagen i bobleudgave med tagbagagebærer, på hvilken var anbragt en skydepram af glasfiber. Navnet er Jafi, sammensat af de to første bogstaver i jagt og fiskeri.

Dens konstruktør, daværende strandjagtkonsulent Viggo M. Fynboe fra Svendborg, kørte i sin Folkevogn land og rige rundt for at præsentere nyskabelsen i dansk strandjagt.

I et svært stykke pilebark skar Fynboe med sin kniv sig frem til den udformning, skydeprammen skulle have i dimensionerne 3,70 meter lang og 0,98 meter bred.

Nyskabelsen vakte stor interesse

Her og nu var konservativt indstillede strandjægere skeptiske. Men Fynboe lod sig ikke slå ud. Han havde en klar fornemmelse af, at han havde fat i den lange ende. Og de steder i landet, hvor han demonstrerede Jafi, imponerede det da også “husarerne”, at den var betydeligt mere kæntringsstabil og søsikker end mange af den tids hjemmefremstillede skydepramme af træ.

Desuden var det et godt salgsargument, at Jafi var til det hele. I spektret fra inden skærs jagt over fiskeri til egentlig havjagt. Desuden kunne og kan den stadig uden problemer drives frem af en mindre påhængsmotor.

Resten af historien er kendt. Nemlig, at Jafi gik sin sejrsgang over det ganske land. Selv jægere, der ellers svor til Korsørprammen til trækjagt på havdykkere, lod sig friste af Jafi. Men den inspirerede også andre fabrikanter, der – om ikke direkte huggede den – så dog heller ikke kunne skjule, at der ved udformningen af deres skydepramme var skelet så meget til Jafi, at nogle ligefrem brugte vendingen, at de var som “snydt ud af næsen” på Jafi, som på flere sæt revolutionerede strandjagten.

Kultstatus

Jafi blev kult, og er det stadig. Uanset at der i 1960’erne og især i 1970’erne skød en række forskellige skydepramme op: Guldborg, Bredgaard, Topani, Korsør, Kiwo, Bogø Kajak, Finjac, Reersøpram, Langelandspram, Skjern Sænkepram og Svendborgpram. Men de fleste af disse pramme er specialfartøjer. En Bogø Kajak er således beregnet til kravlejagt, og er mindre egnet til målrettet trækjagt.

Tilsvarende er fx Langelandsprammen, Svendborgprammen og Skjern Sænkepram beregnet til trækjagt og egner sig ikke til opsøgende jagt. Jafi er derimod til det hele og er således lige velegnet til kravlejagt og trækjagt. Monteret med påhængsmotor kan den desuden bruges som både “moderskib” og til opsøgende jagt på havfugle.

Den brede anvendelsesvifte har gjort Jafi udødelig, og der er derfor mening i, at den uden overdrivelse er blevet Danmarks mest populære skydepram, som samtidig sætter en anden rekord. Nemlig som landets mest kopierede skydepram.

Mange efterligninger

Rundt om i landet findes i hundredvis af uautoriserede efterligninger, der dog ikke alle er piratkopier. Fynboe accepterede således, at medlemmer af Skibby-Gershøj Strandjagtforening kopierede Jafi, mod at den her blev bygget med egentligt agterspejl, så den på den måde adskiller sig fra den originale vare.

Når der i Gershøj Havn i dag således ligger omkring en snes “Jafi” med agterspejl, så ved du nu hvorfor. Strandjagtkonsulenten var forud for sin tid og kom på banen med Jafi på en tid, hvor mange strandjægere var trætte af de evindeligt utætte, tunge skydepramme af træ. På den tid hørte det mere til reglen end undtagelsen, at jægerne havde deres skydepramme liggende et bestemt sted, hvorfra jagten altid udgik.

Med en vægt af godt 40 kg åbnede Jafi og de efterfølgende skydepramtyper af glasfiber op for pendlingen med skydeprammen til nye jagtsteder. Og i kraft af den relativt lave vægt kræver håndteringen af en skydepram i forhold til enten tagbagagebærer eller trailer kun én mand. Prammene af glasfiber har desuden den indlysende fordel, at materialet ikke rådner, og en glasfiberpram ikke skal males og bundbehandles hvert eneste år, sådan som det er nødvendigt med en træskydepram. Fynboe argumenterede for alle disse fordele, da han søsatte Jafi.

Færre strandjægere

Hvad han ikke kunne vide, var, at markedet blev mættet i løbet af 1990’erne, og det ville komme til mandefald i skydepramjagten. Resultatet er, at produktionen af nye skydepramme i dag kører for lavt blus. Brugthandelen klarer indtil videre at forsyne de unge jægere, som har mod på saltvandsjagt med en skydepram af glasfiber. Måske oven i købet en Jafi.

Men man skal aldrig sige aldrig. Frafaldet i strandjagten har nemlig nået bunden.

Nu går det den anden vej, ikke blot under indtryk af galopperende jagtlejepriser. Blandt de, der får jagttegn i dag, er mange, der stiller større fysiske krav til jagt end industrijagt på opdrættede fasaner. Vi ser derfor i disse år, at veluddannede jægere efter moden overvejelse vælger at drive skydepramjagt, fordi den matcher den sværhedsgrad, de mener jagt skal have, samtidig med, at den er koblet til naturoplevelser i en klasse, som kun fås i den “store såt”.

Vi kan i dag derfor ikke vide, om situationen om nogle få år vil blive den, at der atter kommer gang i produktionen af skydepramme. Jeg er sikker på, at Viggo M. Fynboe allerede ville glæde sig i sit Elysium.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »