Danske jægere bruger store beløb på udstyr og jagtleje. Men når det drejer sig om den eneste genstand i direkte kontakt med byttet – ammunitionen – så sidder tegnebogen ikke altid helt så løst hos alle

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Jægernes udstyr er i dag gennemgående af en meget høj kvalitet og med et tilsvarende prisniveau. Et nærmere kig på de tilstedeværende jægere, kan gøre kødranden ved den 16. majs morgenparole til et studie i specialiseret udstyr med lækre Goretex jagtsæt, vandtætte læderstøvler, tyske håndkikkerter og jagtrifler med sigtekikkerter, der næsten kan ramme af sig selv. For ikke at tale om rækken af firehjulstrækkere i baggrunden.

Det enogtyvende århundreds Nimrødder har adgang til det mest utrolige udstyr og finder let frem til jagtstigen ved hjælp af mobilens GPS, og afstandsmåleren fortæller ham omgående, hvor langt der er til det enligtstående egetræ, hvor bukken plejer at komme ud.

Spørger man om priser kommer svaret uden tøven og ofte med henvisninger til deres helt personlige jagtforretning med den gode service: “Den forretning skal du prøve, de har alt og ellers skaffer de det”.

Seriøs indstilling

At jægere anvender så meget og godt udstyr til udøvelsen af deres hobby, viser en seriøs indstilling til opgaven og er sikkert/forhåbentligt også et udtryk for ansvarsfølelse: Byttet skal nedlægges så hurtigt og effektivt som muligt.

Man kunne derfor forvente, at det eneste af alt jægerens udstyr, der faktisk kommer i direkte kontakt med byttet – jagtammunitionen – som en selvfølge ville være af absolut højeste prioritet og topkvalitet. Desværre er det ofte her, flere vælger at spare. Af en hel bukkesæsons mange udgifter til jagtleje, beklædning, transport og meget, meget mere, er prisen på nogle få kvalitetspatroner nok noget nær det mindste tal på regningen.

” At risikere at miste en guldbuk til adskillige tusinde kroner blot for at spare nogle få kroner på en patron, synes ikke at være god økonomi” skriver Ib Nordentoft Andersen

At risikere at miste en guldbuk til adskillige tusinde kroner blot for at spare nogle få kroner på en patron, synes ikke at være god økonomi. Og at skyde forbi sortbjørnen, man har rejst halvvejs rundt om jorden efter, blot for at spare fem æsker ammunition på træningsbanen, det ville nok ærgre de fleste.

Man må godt nok medgive, at ammunitionspriserne de senere år har været ude i noget, der ligner en himmelflugt med stigninger på råstoffer langt over den almindelige inflation. Men at spare på ammunitionsbudgettet er ikke nødvendigvis god økonomi.

Forskellen er minimal

Lad os antage, at du kan købe en billig patron for en stykpris på 20 kroner – og en højkvalitetspatron til 40 kroner. En difference på 20 kroner. Men hvor mange skud bruger du egentligt med jagtammunition i løbet af én jagtsæson? Fem, ti eller tyve? Hvis det er fem, så har du altså sparet 100 kroner på dit jagtbudget.

Man skylder både sig selv og vildtet, at anvendte det bedst tænkelige. Og har man købt en riffel til f.eks. 15 eller 25.000 kroner, så bør man også overveje at spendere den ekstra 100-kroneseddel om året.