Efter ordre fra Skov- og Naturstyrelsen er andefugle ikke talt i de nye reservater siden 2001.
Vi ved, at i de cirka 50 nye reservater, udlagt i henhold til “Køkkenbordsforliget” om den nuværende udgave af Lov om jagt og Vildtforvaltning, steg mængden af pibeænder i disse fra 1994-1999 med 38 procent. Derimod fordobledes gråænderne i antal, og grågæs femdobledes. Tal, der med al ønskelig tydelighed viser, at de nye jagtfrie kerneområder i EU-Fuglebeskyttelsesområderne har den tilsigtede virkning. Oven i, at reservaterne har givet flere svømmeænder og gæs, opholder de sig længere i danske farvande end tidligere.
Så langt, så godt. Men hvordan ser det ud i dag? Set fra et jagtligt synspunkt er spørgsmålet ikke mindst relevant i betragtning af, at Dansk Ornitologisk Forening – DOF – har indledt et veritabelt angreb på vandfuglejagten i EU-Fuglebeskyttelsesområderne, hvor det mest spektakulære argument ikke lades ude af betragtning. Som modreaktion har jægersiden derfor behov for opdaterede facts, men de står ikke til rådighed. – Vi ved nemlig ikke konkret, hvad status for reservaterne er i dag, fordi der ikke er udført tællinger af andefugle i disse siden 2001. Med NOVANA-programmet lægges der mere vægt på artsovervågning.
Og vi har nu en bedre artsovervågning end før, men til gengæld en mere tyndmasket reservatovervågning, erkender seniorforsker Preben Clausen, DMU, Kalø. DMU-overvågningen af reservaterne koster omkring en million kroner årligt. En udgift, der blev finansieret af jagttegnsmidlerne. Men hvor relevant andefugletællingerne end er i reservaterne, så har Skov- og Naturstyrelsen med anbefaling fra Vildtforvaltningsrådet ikke desto mindre stillet dem i bero.
De samme parter har derimod ønsket opretholdelse af brugergrupperne for de nye reservater (jagtfrie kerneområder), og disse gennem møder fokuserer på reservaternes virkning og behovet for eventuelle justeringer. I praksis er det dog et godt spørgsmål, om samtlige brugergrupper fortsat består og mødes efter behov. – Vi havde skitseret et treårigt overvågningsprogram for reservaterne og havde regnet med, at vi skulle have været i gang med dette i august i år, men det strandede foreløbigt på et personskifte i Skov- og Naturstyrelsen, fordi den tidligere kontorchef Lars Gudmand Pedersen ikke fik underskrevet aftalen, før han gik på pension, og sagen nu ligger på hans afløsers bord. Vi vil naturligvis gerne medvirke til en bedre overvågning af reservaterne.
Og da vi i disse ikke har udført tællinger siden 2001, kunne det være spændende at se, hvordan det ser ud i dag. På det tidspunkt, hvor overvågningen blev indstillet, havde vi set en effekt af flere af de nye reservater. Men nogle reservater blev oprettet så sent, at vi ikke fik udført nogen rigtig overvågning af dem, beklager Preben Clausen.
De overvågninger af reservaterne, der er skåret væk, uagtet der er rigeligt råd til dem af jagttegnsmidlerne, og de har kardinal betydning i debatten pro/contra jagt i EU-Fuglebeskyttelsesområderne, blev udført to gange årligt i efteråret indtil 2001. DMU optæller årligt nu svømmeænder i danske farvande i begyndelsen af oktober. I oktober i år optaltes ifølge Preben Clausen cirka 200.000. – Hvis de vestjyske fjorde (Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord og Nibe Bredning) havde haft det bedre, så ville antallet have været højere, skønner Preben Clausen.