Naturstyrelsen Blåvandshuk sælger hvert år 30 jagtkort til Skjern Enge. Jagten administreres af Skjern Ådalens Jægersammenslutning som har ansvaret for jagten

Af Naturstyrelsen

Køb af jagtkort til Skjern Enge 2019

Naturstyrelsen Blåvandshuk sælger hvert år 30 jagtkort til Skjern Enge. Jagten administreres af Skjern Ådalens Jægersammenslutning som har ansvaret for jagten.

Formålet med at sælge 30 jagtkort til personer som ikke er medlemmer af Skjern Ådalens Jægersammenslutning er, at give jægere fra hele landet lejlighed til at opleve trækjagten på ænder og gæs i Skjern Enge.

Det er desuden muligt, at deltage i et antal fællesjagter samt via lodtrækning eventuelt at komme på bukkejagt i Skjern Enge.

Man skal have gyldigt dansk jagttegn for at kunne gå på jagt i Skjern Enge, og for bukkejagtens vedkommen skal man også have bestået den obligatoriske riffelprøve. Begge dele skal kunne fremvises under jagt.

Spørgsmål til jagterne samt salg af jagtkort kan ske til:

  • Peter Nissen, Formand for Skjern Ådalens Jægersammenslutning, tlf. 25269007 (www.skjernaajagt.dk)
  • Mads Bank-Mikkelsen, Naturstyrelsen Blåvandshuk, tlf. 21418614

For øvrige vilkår mv. henvises til Naturstyrelsens hjemmeside samt til Skjern Ådalens Jægersammenslutnings hjemmeside, hvor du kan læse nærmere om hvordan jægersammenslutningen administrerer jagten.

PRIS: kr 1.800,00

Efter køb:

Efter køb af jagtkort til Skjern Enge, vil Naturstyrelsen Blåvandshuk udlevere dine persondata til Skjern Ådalens Jægersammenslutning, som administerer og tilrettelægger jagterne. Skjern Ådalens Jægersammenslutning vil efterfølgende orientere dig yderligere om jagten.

Der arrangeres terrænbesigtigelse af området for nye og interesserede kortløsere lørdag den 17. august 2019 kl. 08.30.

Alle kortløsere er velkomne. Mødestedet er Laksens Hus, Ånumvej 161b, 6900 Skjern.

Efterfølgende er der kl. 13.00 flugtskydning på skydebanen på Hulmosevej i Hoven. Følg skiltningen fra Vejlevej. Der kan købes øl, vand, pølser og patroner. Skjern Ådalens Jægersammenslutning betaler for lerduerne. Der køres i egne biler. Tilmelding til jagtforeningen på SMS eller tlf. 30334252.

Kontaktinformation: 

Telefon: +45 72 54 30 00

Email: jagtsalg@nst.dk

 

 
Tidspunkt:
 
Søndag d. 1. september 2019 kl. 00:01 – fredag d. 31. januar 2020 kl. 00:59
 
Registrering slutter torsdag d. 15. august 2019 kl. 12:00
 
Afmelding mulig frem til torsdag d. 15. august 2019 kl. 12:00
 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...