Fem mennesker er anholdt efter demonstration mod hollandsk naturprojekt, hvor hjortevildt og andre dyr i følge protesterne overlades til sultedød

Af Redaktionen

Bestand af hjortevildt samt kvæg og heste er efter meget at dømme ikke i harmoni med omgivelserne i det 56 km2 hegnede naturområde Oostvaardersplassen i Holland.

Det har ført til demonstration, hvor fem mennesker nu er anholdt.

Det oplyser dutchnews.nl

Samme net-avis nævner desuden, at de fem personer blev anholdt under en demonstration ved Oostvaardersplassen naturreservat nær Almere.

Her forsøgte demonstranterne at fodre hjortevildtet og de hundredvis af heste og kvæg, som demonstranterne hævder sulter.

Ca. 200 til 300 mennesker, inklusive børn og pensionister, havde samlet for i protest mod administrationen af områdets bestand af vildt og græssende husdyr.

Demonstrationerne blev indledt efter at myndighederne havde besluttede at starte en slags nødfodring – akkurat nok til at til forhindre dyrene i at sulte ihjel.

Demonstranterne hævder dog, at denne fodring ikke er tilstrækkelig.

Som levende buskrydder

De store dyr blev indført til området i 1980’erne og 1990’erne.

Hensigten var at hjortevildtet sammen med kvæg og heste skulle holde området åbent. Dermed kunne dyrene fungerer som en slags naturplejer, der sikrede lysåben natur til gavn for den form for flora og fauna, som foretrækker akkurat den type natur.

KLIK og se naturfilm optaget i tætbefolkede Holland

Demonstranterne mener dog, at de store dyr også har krav på et værdigt liv og en værdig død ikke mindst. Naturen kan ikke gå sin gang i et område, som er hegnet.

Demonstranterne hævder således, at cirka 3.000 dyr er døde af sult i løbet af vinteren, da de ikke har mulighed for at søge føde uden for det hegnede naturområde.

Det er ikke første gang, at der demonstreres mod sultedød i området, men tiltag, der skulle give dyrene mulighed for at vandre til andre områder, er efter meget at dømme løbet ud ned tidevandet.

KLIK og læs også: Hollands eksperiment uden jagt fik katastrofale konsekvenser

%d bloggers like this: