Skal apporteringen lykkes, er det derfor vigtigt at sætte sig ind i hvalpens måde at tænke og reagere på

Artiklen er en del af serien JAGTHUNDENS TRÆNING.
De allerede publicerede artikler kan ses ved at klikke HER

Af Michael Sand

De fleste jagthunderacer har lyst til at løbe efter en bold eller dummy, som smides eller trilles foran dem. Til gengæld er der stor forskel på, hvor meget medfødt lyst de har, når det drejer sig om at samle emnet op og bære det hjem. At finde og bringe defineres som apportering, men den lille hvalp, der suser ud efter bold eller dummy, agter ikke at bringe os dens bytte. Den ønsker at have genstanden for sig selv.

Når den alligevel kommer hjem til os med emnet, er det for at nyde fangstens sødme i vores umiddelbare og trygge nærvær. Det er dette behov, apportdressuren bygger på. Skal apporteringen lykkes, er det derfor vigtigt at sætte sig ind i hvalpens måde at tænke og reagere på.

Forskellen i de enkelte racers apporteringslyst spiller en afgørende rolle for træningen. F.eks. er apportering et naturligt instinkt hos retrievere og spaniels.

En hvalp efter forældre med gode, jagtlige egenskaber, vil være i besiddelse af et apporteringsinstinkt, som gør, at de allerede i en meget ung alder viser forståelse for opgavens grundprincipper.

Også linjer inden for de stående hunde fødes med en stærk og naturlig trang til at apportere, ligesom der også ses f.eks. gravhunde og terrier, som elsker at fange og bringe de emner, der smides for dem. Og selv om f.eks. gravhunden ikke skal anvendes som apporterende hund, kan det for at fremme dens samarbejdslyst være en fordel at lave forskellige apporteringsøvelser med den.

Man skal som nævnt være indstillet på, at de fleste hvalpe har en tendens til, at de hellere vil have byttet for sig selv. Derfor skal man forsøge at etablere de gode vaner fra begyndelsen. Det giver kun problemer, hvis hunden holder afstand til føreren, når den kommer hjem med bolden, da den ikke føler sig sikker på, at den får lov til at have bolden for sig selv.

Derfor er det i alle tilfælde en god idé at kaste dummyen i retningen væk fra hjemmet, da hvalpen instinktivt vil returnere til hjemmet med byttet.

Ved at placere sig, så man kan afskære den vejen, forhindres den i at løbe væk med dummyen.

Men det drejer sig om at gøre afleveringen så udramatisk som overhovedet muligt. Hurtige bevægelser bør undgås, og hunden skal hele tiden roses, mens den med logrende hale bærer rundt på emnet. Derved erfarer den, at det er positivt at opholde sig i nærheden af sin fører med byttet i munden.

 

ANNONCE FRA NETNATURSHOP.DK

Laksen Tweed Maske

Laksen Norfolk 1/4 Zip

Deerhunter Rogaland Strik

Deerhunter Heat Indervest

Deerhunter Håndvarmer

Hunter – Harris Tweed

Deerhunter Cumberland Quiltet Jakke

Deerhunter Pro Gamekeeper Anorak

 

Når tiden er moden, kan man forsigtigt tage emnet fra den. Men man skal ikke vride kæberne fra hinanden eller rykke i emnet og dermed opfordre til tovtrækkeri.

Det skal føles helt naturligt, at føreren modtager emnet, som efter kort tids beundring kan gives tilbage til hvalpen.

På den måde kan man bytte frem og tilbage et par gange, og selv om det ender med, at dummyen eller bolden havner i førerens lomme, vil hunden gå fra lektionen med erindringen om, at føreren ikke ønsker at stjæle byttet fra den. Tværtimod modtager den kun ros og klap, når den kommer hjem fra den korte byttefangst. Om man modtager apporten med ordet tak eller det meget anvendte los er naturligvis en smagssag.

Hurtigt ud og hurtigt hjem er meget afgørende for apportørens effektivitet. De fleste hunde løber i reglen hurtigt ud, men mange giver sig god tid, når de skal hjem.

Den hurtige returnering er afgørende for at forhindre, at hvalpen begynder at tillægge sig dårlige vaner. Endnu en fordel ved den hurtige returnering er det at hunden så hurtigt som muligt afleverer vildtet og melder sig klar til at løse en ny opgave.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »