Udkast til ny forvaltningsplan er sivet til de sociale medier, hvor tanker om arealbegrænsning og foreningstvang er kommet i kraftig modvind

Af Redaktionen

Står det til Den Nationale Hjortegruppe bliver lodsejere og jægere med under 50 ha fremover frataget jagtrettigheder, som de tidligere har haft.

Fremover må de kun nedlægge kalve.

Det kan man læse i den forvaltningsmodel, der er sivet til de sociale medier og som fredag aften d. 10.7. blev startskuddet til en ophidset debat.

Arealbegrænsning

Fremover må jægere, der har under 50 ha ikke længere skyde hjort og hundyr. Derimod må jægere, der har over 50 ha jagtareal, skyde både kalv og hundyr.

Det bliver virkelighed, hvis indstillingen fra den Nationale Hjortegruppe havner til underskrift på den nye Miljø- og Fødevareministers skrivebord.

Men hvem skal da nedlægge hjortene?

Ja, står det til repræsentanterne i den Nationale Hjortegruppe, skal hjorte alene nedlægges af de lokale hjortelaug. Det er både Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening og Landbrug og Fødevarer enige om, kan man se i den skrivelse, der nu er genstand for debatten på de sociale medier.

Vælger jægerne at melde sig ind i lauget ser verden nemlig helt anderledes ud. Da må der skydes følgende:

– Kalv

– Då

– Spidshjort

– Mellemhjort

– Store hjorte

Det står uklart om oplægget fra den Nationale Hjortegruppe gælder dåvildt alene eller om det også gælder kronvildt.

I indstillingen, som har NATURSTYRELSEN:HJORTEVILDTGRUPPERNES ÅRSMØDE 2015 som afsender, omtales både då og hind. Det må derfor antages, at indstillingen gælder både kronvildt og dåvildt.

Laugets værktøjskasser

Ikke overraskende er det ikke mindst tankerne om arealbegrænsning og tvunget medlemskab af et laug, der står for skud på de sociale medier.

– Alle skriger på, at der skal nedlægges mere hjortevildt aht markskaderne. Hvorfor skal jægernes mulighed for at nedlægge mere da begrænses. Det er da en selvmodsigelse, lyder én af de kritikpunkter, der kan trækkes ud af debatten.

Ønsket om arealbegrænsningen, der i skrivelsen ikke deles ubetinget af Jægerforbundet, kan blive, at der skydes endnu mindre. Og det står i skærende kontrast til ønsket om, at der skal skrues op for afskydningen. Bl.a. for at dæmme op for at landbruget hegner deres marker i områder med store markskader.

Men det har den Nationale Hjortegruppe, som Danmarks Jægerforbund har formandskabet for, også udtænkt et modtræk til.

Hjortevildtgrupperne skal nemlig udstyres med en værktøjskasse, der giver udvidede beføjelser i forhold til den gældende jagtlov og de gældende jagttider. På den måde kan de alligevel nå de afskydningsmål, som “man” bliver enige om.

Tag over hovedet

Værktøskaasen indeholder virkemidler, som medlemmer af lauget kan tage i anvendelse, når kronvildtet og evt. dåvildtet skal “forvaltes”. Sikavildt og råvildt er der redaktionen bekendt ikke udarbejdet tilsvarende værktøjskasser til. Men i værktøjskassen til forvaltning af kronvildt kan der gøres brug af f.eks. jagt på smalhind uden for den nationale jagttid. Her vil jagt på smalhind i februar samt jagt i maj og juni måned være en mulighed, der kan tages i anvendelse, hvis man er tilsluttet lauget.

Medlemmer af lauget slipper også for at blive våde og forblæste under forvaltningen. Jagt fra skydetårne med tag og lukkede sider finder man også blandt de brugbare værktøjer i kassen.

Men det slutter ikke her. Medlemmerne af lauget vil også kunne tillades skumringsjagt og dæmringsjagt hvorimod jægere, der ikke er medlem, må kravle ned fra de åbne jagtstiger, når solen går ned.

Jægere, der vælger at tilslutte sig lauget, ser altså ud til at få en række beføjelser, som jægere uden for de lokale laug ikke får.

Men alt har en pris.

I værktøjskassen finder man også fredning af mellemklassehjorte, jagtfredning i september, og regulering af tryk- og drivjagter. Det er også værktøjer, som de lokale laug kan vælge at anvende, når hjortevildtet skal forvaltes og man skal hæve andelen af hjorte i bestanden.

Udfordrer Grundloven

På de sociale medier har flere påpeget, at indstillingen, hvis den vedtages, udfordrer den private ejendomsret og dermed i sidste ende Grundloven.

Ligeledes er det påpeget, at forslaget strider imod foreningsfriheden, da man reelt tvinges til at opgive sine jagtrettigheder. Uden medlemskabet bliver man frataget grundlovssikrede rettigheder ligesom man stilles relativt dårligere set i forhold til jægere tilsluttet lauget.

På Facebook-gruppen “Hjortevildtforvaltning i Danmark” kan man følge debatten, der blev skudt i gang, da gruppens medlemmer pludselig kunne se den Nationale Hjortegruppes tanker sort på hvidt. Tanker som gruppens administrator uden held havde efterlyst hos især Danmarks Jægerforbund i flere måneder.

 

Art L:  1300

Del gerne artiklen hvor du ønsker...