Rene Voss, Odsherred ventede på, at vildsvinene skulle indfinde sig under jagtstigen, da han pludselig så en meget langbenet skygge…

Letland. Anstandsjagt. Tusmørke og et let lag sne. De første jagtdage havde for Rene Voss, Odsherred Nordvestsjælland allerede givet bonus.

To stykker råvildt, en kronhind og to vildsvin. Den ene – en keiler på ca. 150 kg – havde tænder på ca. 18 cm.

Men det blev dog den sidste jagtaften, som for alvor fik Rene Voss, 39 til at knibe sig i armen. – To stykker råvildt viste sig under stigen, hvor jeg sad. Jeg overvejede at skyde, men besluttede at afvente situationen. Der kunne jo komme svin og derfor ville jeg se tiden an.

Kort tid efter viste endnu to dyr sig. – Ingen af de fire dyr bar opsats, men selv om jeg flere gange havde riflen oppe, undlod jeg at skyde. Jeg følte mig allerede utrolig heldig. Ikke mindst over, at jeg på turen havde nedlagt mit første stykke kronvildt. (en hind red.)

– Da det næsten er mørkt, begynder det ene dyr at trække ind mod skoven. Jeg følger det i kikkerten, men ser nu lidt bag dyret en stor mørk klump tegne sig mod sneen. Dyret er meget mere langbenet end råvildtet. Ups! Det er et stykke kronvildt, tænker jeg.

– Jeg retter fokus mod hovedet og ser nu en held favnfuld af sprosser. Jeg ser også, at der er tale om en meget kraftig hjort. Jeg har endnu min første hjort til gode, men er dog ikke i tvivl om, at der er tale om en meget stor kronhjort. På terrænet taler skytterne om, at de sidste år nedlagde en bronzemedalje-hjort. Og den betegnede de som usædvanlig stor. Men selv om det var mørkt, virkede denne på størrelse med de sølv- og guldmedaljehjorte, jeg tidligere har set i polske jagtstuer. – Jeg retter kikkertsigtets røde diode mod kroppen af det store dyr. Afstanden er ca. 70 meter. Det skal gå stærk og det bliver et hurtigt skud …

– I skuddet synker hjorten sammen, og efter et par spark bliver der stille.

– Jeg bliver siddende i jagttårnet i ca. 15 minutter. Og først nu begynder bukkefeberen. Jeg ringer til min kammerat i Danmark, Jan Hansen … Jeg har skudt en kæmpehjort, udbryder jeg. Så stor som dem vi så i Polen.

– Efter yderlige 15 minutter går jeg ned til hjorten. Nu er det helt mørkt, men i lyset fra lommelygten kan jeg se, at hjorten er gigantisk. Den er håndledstyk hele vejen op mod kronerne. Nu måtte jeg atter ringe til min kammerat i Danmark.

– Det passer ikke, hvad jeg sagde om hjortens størrelse. Den er endnu større end dem vi kiggede på i Polen, slutter Rene Voss. Hjorten blev senere vejet ind til godt 11 kilo og målt op til 234 point.

Arrangør Aksel Spangsberg fra Nika Jagtrejser, der selv deltog på jagten, oplyser overfor Netnatur.dk, at hjorten er den største hjort, der er nedlagt i Letland i 2007. Men da trofæafgiften i Letland er yderst rimelig, sammenholdt med trofæafgifterne i f.eks. Polen eller Ungarn, slipper Rene Voss med kr. 29.000 for den enestående ulige 16’ender, hvis stænger måler omkring 115 cm.

Under det tre dages lange jagtophold – der var en kombination af anstandsjagt og drivjagt – blev der af det 11 mand store selskab nedlagt 45 stk. vildt, fordelt på 3 elge, 12 vildsvin, 28 stykker råvildt, en hind og den omtalte giganthjort.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...