Ambitiøst redningsforsøg for den sjældne giant sable, der kun findes i det centrale Angola, og som var udryddelsestruet på grund af borgerkrig og krybskytteri, tegner lovende

Af Henning Kørvel 28. oktober 2010

Blandt trofæjægere kræver sable antilope (Hippotragus niger) ikke nærmere præsentation.

Til gengæld findes der næppe mange trofæjægere, der har kendskab til, endsige hørt om giant sable antilope (Hippotragus n. variani), som kun findes i det centrale Angola og er uhyre sjælden – nærmest udryddelsestruet.

Giant sable antilope ligner common sable antilope, der findes i det sydlige og østlige Afrika, men giant sable antilope har større horn. Horn på over 60 tommer (cirka 1,53 meter, red.) med et udlæg ved hornspidserne på 35 tommer (cirka 90 centimeter) er konstateret.

Kerneområdet for giant sable antilope findes mellem floderne Luando og Cuanzo med hovedvægten på Luando National Park og Cangandala National Park. Omkring 1970 blev det estimeret, at der på den tid fandtes mellem 1.000 og maksimum 1.500 eksemplarer af giant sable i to angolanske nationalparker.

Men borgerkrig og krybskytteri har gjort et voldsomt indhug i den i forvejen beskedne bestand. Og i 1988 blev det anslået, at giant sable på det tidspunkt blot talte nogle få hundrede individer. Men nu gøres der ifølge et nyhedsbrev på http://www.africanindaba.co.za et ambitiøst forsøg på at få bestanden af den sjældne antilope bragt på fode igen gennem et avlsprojekt, forestået af Centre of Studies and Scientific Research på det katolske universitet i Angola med dr. Pedro vaz Pinto som initiativtager og leder.

Som første led i projektet blev så mange af de tiloversblevne køer i Cangandala National Park som muligt indfanget, og det blev til i alt ni, der er mellem otte og 14 år gamle. Men fordi der i området ikke fandtes tyre, blev det konstateret, at nogle giant sable køer i stedet for havde parret sig med tyre af roan antilope (Hippotragus equinus) og produceret hybrider.

De indfangede køer blev derfor undersøgt nøje, således at man har sikkerhed for, at de ni der blev udvalgt til avlsprojektet, er rene giant sable køer uden indblanding af roan antilope.

De ni køer blev herefter lukket ind i en 400 hektar stor hegning, indrettet til avlsprojektet. Forinden var de blevet øremærket og havde fået savet hornspidserne af. Fra Luando National Park, hvor man i forvejen havde indfanget otte tyre, tre køer og to kalve, blev en af tyrene lukket ind i indhegningen, og der krydses fingre for, at den vil beslå køerne i sit harem. Moniteringen af dyrene i hegningen tegner lovende.

Når de tilknyttede medarbejdere har aflagt besøg der, så er det blevet bemærket, at køerne er tilbøjelige til at klumpe sig sammen, og de tillader ikke i en grad som før menneskelig tilstedeværelse. I skarp kontrast hertil tager tyren den menneskelige tilstedeværelse afslappet, mens den beskytter sit harem.

Tyren tager dog beskytterrollen bogstaveligt, for hver gang medarbejderne forsøgte at nærme sig køerne, stillede tyren sig straks op mellem disse og medarbejderne, således at køerne når som helst – hvis det skulle blive nødvendigt – kunne flygte ind i den tætte bush. Det har derfor ikke været let at monitere køerne, men der sås dog sikre tegn på, at én ko var drægtig. Og det seneste nye er, at en kalv er født.

sable

Sideløbende med avlsprojektet fortsætter moniteringen af hybriderne med automatiske kameraer. Og det har resulteret i den overraskende opdagelse, at hybrider er i stand til at yngle. Dette var helt uventet, og der var ikke set tegn på noget sådant under de foregående fem års monitering, før man ved indfangningsoperationen fik fat i en hybridko, som tydeligvis var drægtig, men man ved ikke, om den endte med, at en kalv blev født. Derimod ved man, at et af de automatiske kameraer har foreviget en ældre hybridko med en lille to måneder gammel kalv ved sin side.

Ergo er hybridkøer så i stand til at yngle. Dette er i sig selv en overraskende opdagelse, men for Pedro vaz Pinto rejser dette imidlertid spørgsmået om, i hvor mange kombinationer hybriderne findes. Fænomenet vil derfor blive moniteret nøje i det videre forløb.

Ses bort fra hybridproblematikken, så er holdningen krystalklar: Starten på avlsprojektet frem imod en genopbygning af bestanden af giant sable antilope har været en stor succes.

Og det var sandsynligvis i sidste øjeblik, det var muligt at indfange dyr i den rigtige alder til projektet, som er muliggjort af økonomisk støtte fra oliefirmaet Esso Angola, telefonkompagniet Unitel, German Technical Corporation og Tusk Trust. Og hvem ved. Måske bliver succesen så stor, at nogle få trofæjægere engang ude i fremtiden kan få mulighed for at erhverve sig skalpen fra Angolas giant sable antilope.

Del gerne artiklen hvor du ønsker...