Jagtbogen – Råbukken indeholder ikke “kun” en lang række jagtreportager. Bogen indeholder også en fiskereportage fra en regnskov i Sydamerika  

Af Netnaturshop.dk

I skyggen af de store mangrovetræer blev der slået buler i den mørke overflade, mens den lille båd langsomt gled forbi. Vi var endelig fremme, og jagten på regnskovens hårdtkæmpende tarpons kunne endelig begynde.

Tekst Michael Sand

Hani bryder sig ikke om sportsfiskere.

– De er for besværlige. Aldrig helt tilfredse, siger han, mens vi daser i hængekøjerne og ser ud over floden og et nærliggende indianersamfund bestående af to familiehytter på pæle.

Det er ved at være mørkt, og under halvtaget i den lille camp med tilhørende værelser, som Hani har opført i deltaet, er alt allerede henlagt i mørke, og først da jeg står med ansigtet få centimeter fra den meget vellignende udstopning af en skestorklignende fugl, opdager jeg, at den faktisk er levende.

Hani er fra Palæstina, og rygtet om, at USA’s fjende nummer et, Osama Bin Laden, er blevet skudt og dræbt i Pakistan, er også nået hele vejen ud til det regnskovsagtige delta.

Hani er tydeligt påvirket af situationen, da han åbenbart har set en eller anden form for lidelsesfælle i den arabiske terrorist, som nu er død.

Men hverken René eller undertegnede ønskede at starte en politisk diskussion om staten Israel og dens eksistensberettigelse og lod blot den knap to meter høje og ranglede palæstinenser få frit løb for sine synspunkter om palæstinakonflikten og lystfiskere, som ikke er til at stille tilfredse.

Og selv om synspunkterne fik lov at hænge uimodsagte, havde vi ikke andre muligheder.

Vi havde brug for Hani. Ellers hang vores ekspedition efter tarpons i en meget tynd tråd.

Hani var nemlig blevet uvenner med sin bror, der også drev en camp i junglen, og ønskede under ingen omstændigheder at transportere os videre ind i deltaet.

Vi var med andre ord strandet, og vi kunne nu kun håbe på, at vi kunne overbevise ham om, at vi ikke tilhørte gruppen af utaknemmelige sportsfiskere.

Faktisk ville vi sætte umådelig stor pris på, at han ville tage os med ind i junglen til de steder i deltaet, hvor vi kunne fiske tarpons.

Jeg ved ikke, om han ændrede synspunkt eller blot fik ondt af os. Uanset hvad valgte han lidt modvilligt at sejle os de tre-fire timer ind i deltaet den kommende dag.

 

Et inferno af brøl vækkede mig den næste morgen.

Brøleaberne, der er mest aktive morgen og aften, svang sig gennem trætoppene, og selv om jeg fra min lille pælehytte forsøgte at få et glimt af de ræverøde aber højt til vejrs, så jeg intet.

Sprang derfor i et par bukser og nåede akkurat spisestedet i den lille camp bygget på pæle, idet en stor brøleabe eksponerede sig på flodens modsatte side.

God start på dagen …

Beretningen ” Babytarpons i Venezuela” fortsætter i Jagtbogen – Råbukken

KLIK og bestil her

Indhold:

Jagtbogen – Råbukken

Forårsbjørn i Canada

Tryk og fuglejagt i Danmark

Kronhjort i New Zealand

Historisk danske elefantjagt

Vildsvin i Sverige

Gemse i New Zeland

Buejagt i Danmark

Pukkellaks i Canada

Tahr i New Zealand

Bukkejagt i Skotland

Bukkejagt i Danmark

Trofæopmåling

Drivjagt i Danmark

Cullhunt i Sydafrika

Tarpons Venezuela

Råbuk i Sverige

Wallery i New Zeland

Det er da ikke en spidsbuk

KLIK og bestil her

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »