Bæver er mest kendt for sit smukke skind og for det velduftende bævergejl, men udgør også som vildtart et spændende jagttrofæ

 

Af Redaktion 

I 1999 blev der udsat bævere i Danmark.

Dermed fulgte Danmark i kølvandet på en lang række andre europæiske lande, som efter anden verdens krig valgte at introducere den store gnaver, som på det tidspunkt var forsvundet fra det meste af kontinentet. 

Mangel på levesteder og massiv efterstræbseler pga af det fine skind og det værdifulde bævergejl, der bl.a. anvendes i parfume, havde sat arten på retræte og kun i Norge og langs det Elben, Rhône-floden og i det sydlige Norge formåede arten at holde skansen. 

Den nye danske bestand er dog fortsat beskeden og vil man nedlægge en bæver, er det landene omkring os, man skal rette fokus mod.  

Bæver og jagt

Langt de fleste danske jægere rejser til Sverige og Norge for at jage bæver, men i de senere år er også de baltiske lande blevet et populært rejsemål for jægere, som vil opleve bæverjagt.

I Finland er der også takket være udsætninger opstået en bestand af bævere og i modsætning til resten af Europa kan man i de tusind søers land også opleve den amerikanske bæver. Også denne bestand er opstået som resultat af udsætninger. 

De fleste jægere, der nedlægger bæver, gemmer kraniet og det smukke skind som trofæ og minde om jagtoplevelsen. Men også udstoppet er bæveren et spændende trofæ, der kan gøre ikke mindst de ikke jagende gæster i jagtstuen eller jægerhjemmet lidt klogere på den monogame gnaver. F.eks. ved at studere de små øre, den flade skællede hale og de små øjne.  

 

Bæver som trofæ


De fleste bævere nedlægges om foråret i nærheden af bæverboet, hvor det er god jægerlatin at satse på de unge bævere snarre end på de ældre og kønsmodne.

For mange ikke mindst danske jægere er en bæverjagt i Sverige eller Norge en fast del af årets gang.

Hyttelivet, isen der forsvinder, og de mange vandfugle, der vender tilbage til søerne, er de tiltrækkende kulisser til en spændende og stemningsmættet bæverjagt.      

En voksen bæver vejer typisk op til 18-20 kilo, men af og til nedlægges der individer, der er væsentlig større og sjældne rapporter om bævere på over 40 kilo forekommer fra tid til anden.

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »