Som allerede omtalt er de danske naturforvaltningslove, bl.a. jagtloven under revision. Biolog Niels Kanstrup fra danskjagtakademi.dk giver her endnu en smagsprøve på de konsekvenser, som forslaget kan få

Af Niels Kanstrup, danskjagtakademi.dk

En formulering det forslag om ny jagtlov, der p.t. drøftes i Folketinget, er: ”Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder”.

Dette omhandler lovens § 3 vedrørende fastsættelse af jagttider. Formuleringen er en afskrift af EF-Fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 7, og det er langt fra klart, hvad begreberne ”beskyttelsesforanstaltninger” og ”udbredelsesområder” dækker.

Flere høringsparter har rejst dette.

En beskyttelsesforanstaltning kunne f.eks. være en international forvaltningsplan for en trækfugleart og ”udbredelsesområdet” umiddelbart svarende til det område, denne art optræder i.

 

Bag limits på skovsneppejagt?

I foråret 2008 var ”bag-limits” altså en begrænsning for, hvor mange fugle, man må nedlægge inden for en given tid, til debat …

 

Imidlertid er man i den internationale fugleforvaltning gået meget mere i retning af at se på delbestande, hvor der ikke nødvendigvis tænkes på alle individer af arten, men om fugle på en given trækrute eller for visse arter bestanden af en given underart. Det kunne f.eks. være lysbuget og mørkbuget knortegås.

Men da direktivteksten er skrevet i 1970’erne, er sådanne perspektiver ikke inddraget, og fuglebeskyttelsesdirektivet skelner da heller ikke mellem f.eks. de to nævnte underarter af knortegås.

Den danske opdatering af naturforvaltningslovene er med andre ord en afskrift af europæisk lovgivning, som tiden og naturen for længst er løbet fra, hvilket i sig selv burde afføde bemærkninger.

Internationale forvaltningsplaner

Der findes en række internationale forvaltningsplaner for vilde fugle.

EU har været initiativtager til en del, f.eks. for en plan for skovsneppe, og den Afrikansk-Euroasiatiske Vandfugleaftale (AEWA) arbejder p.t. med planer for 17 forskellige arter og bestande. Da EU har tilsluttet sig AEWA, kan disse planer, hvoraf nogle omhandler danske jagtbare arter, kunne få en binding også den vej.

Planerne består af en række forvaltningsredskaber, hvoraf hovedparten går på levestedsforvaltning, mens nogle går strikt på jagtforvaltning, herunder både afskydning og forstyrrelser. Her stilles krav både til sæsonmæssige aspekter (dvs. f.eks. jagttider) og områdeforvaltning (altså oprettelse af f.eks. reservater).

Ligeledes foreslås for nogle arter en række metodebestemmelser, f.eks. for skovsneppen indførelse af såkaldte ”bag-limits” altså en begrænsning for, hvor mange fugle, man må nedlægge inden for en given tid (typisk pr. dag).

Når det gælder forvaltningsplaner, hvad enten de er EU-baserede eller udarbejdet af AEWA, har den hidtidige tolkning været, at sådanne planer ikke er juridisk bindende for de enkelte lande. Indføres den nye formulering i jagtloven, er der formentlig lagt op til at bl.a. fastsættelse af jagttider vil skulle foregå strikt efter de internationale regler.

Dér kan i hvert fald ikke udledes nogen garanti for, at dette ikke er tilfældet. Men om det alene er formålet med foranstaltningerne eller selve indholdet, som jagt ikke må være i modstrid med, vil formentlig give anledning til mange tolkninger i fremtiden.

Med andre ord er det uklart, hvor nøje Danmark, som konsekvens af den nye formulering skal følge sådanne internationale beskyttelsesforanstaltninger.

Mystificeret

Miljøministeren skriver i sit fremsættelsesbrev: Lovforslaget indeholder ingen reelle ændringer af retstilstanden, idet myndighederne i forvejen har været forpligtet til at overholde direktiverne. Om dette skriver Danmarks Jægerforbund i sit høringssvar:

”Som vi læser formuleringerne i lovforslaget, er dette ikke korrekt”

Som udenforstående er der med andre ord god grund til at være mystificeret, og en kritisk gennemgang af forslagets enkelte formuleringer i forhold til, hvilke forpligtelser, der medfører hvad, kunne være et godt grundlag for en demokratisk diskussion af, hvordan lovinitiativet kan hjælpe med til både at bevare fuglene, sikre at Danmark overholder sine forpligtelser og at der kan drives en fornuftig jagt.

Begrebet ”fornuftig” fremgår i øvrigt af forslaget. Dette er også nyt.