banner_985x232_nyvraa

En af de vigtigste oplysninger man kan finde i ballistiktabellerne, er kuglens bane, altså træfpunkt, afhængig af indskydningsafstand og aktuel skudafstand

Af Ib Nordentoft Andersen (arkiv)

Når riffelkuglen har forladt piben, er der tre ting, der er afgørende for det endelige træfpunkt; luftmodstand, tyngdekraft og eventuel sidevind.

Enhver god ballistiktabel bør indeholde disse oplysninger, men der kan være stor forskel fra ét firmas tabeller til et andets.

Nogle firmaer anvender engelske måleenheder som yards, feet og inches og andre firmaer vælger metersystemet.

Her i Europa anvendes naturligvis metersystemet og nogle af de amerikanske firmaer som Winchester, har da heldigvis også fremstillet deres tabeller i både en amerikansk udgave og en europæisk til eksportmarkedet.

Skulle man være uheldig at have en tabel med engelske mål, kan man ende op med en større regneopgave, men det er desværre nødvendigt, hvis man ønsker et brugbart sammenligningsgrundlag mellem forskellige produkter.

Én af de tabeller, der har flest nyttige oplysninger, er nok Normas. Og hvad kan man så læse ud af deres informationer?

Ballistiktabellernes volapyk for viderekomne 2

Efter et billede af selve patronen (i dette eksempel en .270Winchester) og de forskellige kugler der tilbydes i den pågældende kaliber, kommer oplysninger om de enkelte kugler med kuglevægten, opgivet både i gram og grains samt selve produktnummeret. Sidstnævnte er det en rigtig god idé at notere sig, da det sikrer, at man får købt den rigtige patron næste gang.

Desuden vises en tegning af den dyreart som netop denne patron-kugle kombination anbefales til. Derefter følger et tal der angiver kuglens ballistiske koefficient.

Dette tal henviser til kuglens aerodynamiske egenskaber, altså dens evne til at overkomme luftmodstand. Jo højere tallet er, jo bedre er dens strømlignede form.

Kuglens hastighed

Så følger kuglens hastighed (velocity) angivet i meter per sekund ved mundingen, 100, 200 og 300 meter samt energien angivet i Joule på de samme afstande.

Som beskrevet i den første artikel er disse værdier tillagt alt for stor betydning. Det bruges først og fremmest som et salgsargument fra producenternes side.

Denne del af tabellen er nok den væsentligste, når det dreje sig om skuddets endelige placering i byttet.

LÆS OGSÅ: Ballistiktabellernes volapyk for viderekomne 1

Til den danske jagt vil en indskydning på 100 meter, eller endnu bedre 150 meter, være passende.

Det kan måske undre nogle, at Norma angiver ballistik for indskydning på 80 meter, men det skyldes såmænd blot, at træningsbanerne for løbende elg netop er 80 meter fra skytte til mål.

De fleste andre firmaer opgiver kun ballistik for indskydning på én afstand. For det meste 100 eller 150 meter.

Bemærk at sigtelinjen angives til at ligge 40 mm over pibens centerlinje, hvilket svarer ganske godt til en velmonteret kikkert med objektiv på omkring 42 mm.

“Ændringer i sigtelinjens højde ændrer selvfølgelig på træfpunktet, men dog ikke med tilsvarende værdier.”

Hvis man for eksempel skyder med faste sigtemidler, der typisk sidder omkring 20 mm over pibens centerlinje ændres ballistiklistens værdier for indskydning på 100 meter til ”5,  6,  0,  -37”.

Altså kun 10 mm på 50 meter og 9 mm på 150 meter.

Husk sidevinden

Sidste del af tabellen viser kuglens følsomhed overfor sidevind, et punkt der desværre ofte glemmes ”i kampens hede”.

Denne vindfølsomhed står i direkte forhold til kuglens aktuelle hastighed (samt i langt mindre grad til kuglevægt) og i dette tilfælde har vi en meget hurtig .270Win, der er relativt lidt påvirket af sidevinden.

Hvis vi tog en langsom patron, som .308Win med en 11,7 gram Alaska kugle, ville påvirkningen være næsten en fordobling ”49,  212,  519”.

Ballistiktabellernes volapyk for viderekomne 2

LÆS OGSÅ: Ballistiktabellernes volapyk for viderekomne 3


FØLG NETNATUR.DK  PÅ FACEBOOK
Gå ind på Netnatur’s facebook side, tryk på knappen “Følger” og marker punktet “Se først”.
Så sikrer du dig, at du får alle nyheder.