Subaru har haft sit bedste år nogensinde i Danmark. “Både vores nyheder og de kendte modeller har fået større vejgreb hos den danske bilejer, og det er godt nyt for trafiksikkerheden,” fastslår den danske salgsdirektør

Af Subaru

Subaru har solgt rekordmange biler i Danmark i 2018, selv om mærket på mange måder går sine egne veje. Den japanske producent står fast på permanent firehjulstræk som det optimale drivkoncept og har gennem 50 år udviklet og finpudset boxermotoren til dens nuværende høje niveau. Det har danskerne fået øje på.

På markeder som USA, Canada og Australien er Subaru store og vinder ofte priser som det sikreste valg og bedste køb i flere bilklasser. Det skyldes blandt andet firehjulstræk, sikkerhedsteknologi og en dokumenteret driftssikkerhed og holdbarhed: 98 % af alle producerede Subaru-biler fra de sidste 10 år er stadig på vejene.

Subaru XV brød gennem salgsmuren

Herhjemme har introduktionen af den nye XV været med til at øge salgstallene for Subaru. Det er en sportslig model i en fornuftig prisklasse, som også introducerede en helt ny platform.

“XV ramte plet hos danskerne med friske køreegenskaber, et højt sikkerhedsniveau og skarpt design. Den lancerede også Subarus nye platform, der er forberedt til alternative drivkilder som el og hybrid, så det var fuldt fortjent, at den brød igennem salgsmuren,” siger Niels Thaning, som er dansk salgsdirektør hos Subaru Nordic AB.

Kendte modeller er stadig favoritter

Selv om XV var i front, solgte de kendte modeller også godt i 2018. Over halvdelen af de dansk indregistrerede Subaru’er er Forester-modellen, en favorit blandt bilejere, der ikke vil gå kompromis med køreegenskaber og terrænkvaliteter. En ny udgave af den kendte SUV skal være med til at give Subaru en god start på 2019.

X-Line hedder den nye model, der lander tidsnok til at blive stjernen, når Subarus danske forhandlernetværk holder Nytårsgalla i weekenden den 5.-6.. januar. Forester X-Line har masser af komfortudstyr samt det prisvindende sikkerhedssystem EyeSight som standardudstyr.

Subaru har altid været med forrest, når det handler om udviklingen af miljøvenlige køretøjer og nye teknologier. Denne profil bliver nu endnu tydeligere i Norden med verdens første Boxerdiesel med Lineartronic (Automatgearkasse).

Subaru er kendt som verdens største producent af Boxer-motorer, som har ligget i alle modeller siden 1958, hvor den første Subaru 360 kørte af samlebåndet. Det symmetriske firehjulstræk, som for mange er synonymt med SUBARU, blev introduceret i 1972, modellen Subaru Outback fejrede sit 20-års jubilæum i 2015. Tilmed kunne Subaru i 2016 fejre 50 års-jubilæum for produktion af Boxer-motorer, og i 2018 fejere vi 60 år som bilfabrik.

Subaru er verdensførende på produktion af firehjulstrukne biler, med en margen på hele 25% ned til Audi og 50% til Landrover, på de næste pladser.

Subaru produceres af Subaru Corporation. Subaru Corporation står 100 % for fremstillingen af biler. Fuji Heavy Industries er aktive inden for en række forskellige industrier, der – præcis som bilindustrien – fortsætter med at udvikle mere miljøvenlige alternativer. Andre eksempler på industrier, som FHI er virksomme indenfor er: vindkraft, flyindustrien og batteri-teknologi.

Subaru har et erklæret mål om at bygge de mest sikre biler, og kan som eneste mærke prale af at have alle deres modeller med, i den Amerikanske sikkerhed organisation IIHS´s Top Safty Pick + opgørelse.
Den nye Subaru XV og søster modellen Impreza, er i Euro Ncap kåret til den højst præmieret, og dermed sikreste bil i klassen Small Family car i 2017

Subaru Corporation har fabrikker i Gunma, Japan og Lafayette, USA. I 2017 producerede Subaru i alt 1.033.000 biler af modellerne: Impreza, Legacy, Outback, Forester, STI, XV, BRZ og Levorg

Del gerne artiklen hvor du ønsker...