Er statens afgifter på jagt blevet for dyre – set i forhold til hvad hvad f.eks. lystfiskerne betaler? Tænketank for grønne erhverv rejser spørgsmålet?

Af Redaktionen 

Det årlige gebyr for jagt er næsten tre gange så højt som det tilsvarende statstlige gebyr er for lystfiskere. 

Det påpeger Growz, “der er en tænketank for de grønne erhverv, som sætter fokus på aktuelle emner igennem saglig og ærlig analyse og debatoplæg”.

I et opslag på Facebook, har Growz beregnet prisen for det obligatoriske jagttegn og den tilhørende forsikring til kr. 521,- pr. år.

Til sammeligning betaler en lystfisker “kun” kr. 185 for at fiske. Tilsvarende betaler en undervandsfisker, der bruger harpun som jagtvåben eller fiskeredskab. 

Model: Growz

Growz ser desuden på hvad det koster at tage et jagttegn – inklusiv skydeprøve til f.eks. bue-, hagl- og riffeljagt.

Forhold der alt i alt gør, at jagt i følge indslaget er blevet så dyrt, at det kan holde ikke mindst unge mennesker på afstand af livsstilen. Den nye varslede afgift på våben frygtes kun vil holde endnu flere unge mennesker ude af jagtmiljøet.

KLIK og læs mere om bl.a. brug af JAGTTEGNSMIDLER

Er det blevet for dyrt at gå på jagt – set i forhold til hvad andre naturbrugere betaler for at anvende naturen og dens ressourcer? 

Debatindlægget ligger ikke skjul på, at forskelsbehandlingerne forekommer urimelige, selv om afsenderen oplyser, at være både er jæger og lystfisker og dermed er placeret med et ben i begge lejrer. 

De obligatoriske afgifter på jagt er dog ikke den eneste jagtafgift, der har været til debat. 

Når staten udbyder dagjagt på egne arealer kan prisen være helt op til 1.000 kr. pr. aktiv jagttime – uanset om deltagerne nedlægger noget eller ej

Læs også: DAGJAGT PÅ STATENS AREALER: SÅ MEGET BØR DET KOSTE

 

 

Del gerne artiklen hvor du ønsker...
Translate »